Et navneforbud skal beskytte sigtede mod offentlig eksponering. Men i en tid med sociale medier og lynhurtig nyhedsspredning bliver navneforbuddet mere og mere udfordret. Paragraf 31 forbyder offentliggørelse af navn og identitet, men hvad sker der, når nettet aldrig glemmer? I denne episode af Juristeriet undersøger vi, hvordan loven kan følge med tiden, og om navneforbuddet stadig har en plads i det digitale samfund. Gæst: Professor i strafferet Trine Baumbach Vært: Amalie Hyllested Redigering: Jonas Nielsen Jingle: Emil Tarp Vang

Snakken om selvstændighed fylder mere end nogensinde i Grønland. Men hvordan ser vejen til selvstændighed for grønlænderne egentlig ud? Svarene ligger gemt i selvstyreloven. Heri beskriver paragraf 21, hvordan Grønland kan løsrive sig fra Danmark og stå på egne ben. Men hvor meget bestemmer Grønland egentlig selv, og hvilke juridiske processer sættes i gang, hvis paragraf 21 bliver aktiveret? Det vender vi i dette afsnit af Juristeriet. Gæst: Lektor i forfatningsret Sune Klinge Vært og redigering: Jonas Nielsen Musik: Emil Tarp Vang

I det her afsnit af Juristeriet skal vi tale om advokatundersøgelser. Advokatundersøgelser er efterhånden blevet en del af standard-drejebogen for krisehåndtering i det offentlige, men det kan virke uklart, hvad undersøgelserne egentlig bliver brugt til. Undersøgelserne har f.eks. sjældent adgang til at foretage afhøringer, og bl.a. derfor kommer de ofte til kort, når de skal vurdere individuelt ansvar. Det kan sommetider gøre, at de mest interessante spørgsmål – i hvert fald i offentlighedens øjne – forbliver ubesvarede. Samtidigt tillægger medierne ofte undersøgelserne ganske stor troværdighed, hvilket er påfaldende, når den kritiserede part typisk selv både finansierer undersøgelsen og kan være med til at definere dens kommissorie. Derfor spørger vi i dette afsnit to juridiske eksperter ind til advokatundersøgelsernes potentiale - både som vigtigt juridisk værktøj og som et redskab i myndighedernes krisehåndtering. Lyt med her. Gæster: Professor i forvaltningsret Michael Gøtze Ph.d.-stipendiat Kristian Würtz Hegaard Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen Optaget 2. december, 2024

I det her afsnit skal vi finde ud af, om vi alle får den bedst mulige medicin, hvis vi bliver syge. Det gør vi med udgangspunkt i nye resultater fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. I medierne kan man finde artikler, der under voldsomme overskrifter fortæller, at kvinder overses, når vi udvikler medicin. De risikerer dobbelt så mange bivirkninger som mænd, når de tager medicin. Og i værste fald risikerer de livet. En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen giver imidlertid et noget andet billede. Den viser, at den medicin, vi sender på markedet i Europa, er undersøgt på både kvinder og mænd. Alle kan med andre ord trygt tage deres medicin. Vi finder ud af, hvad der er op og ned, når vi tester medicin. Du finder rapporten Kønsrepræsentation i klinisk forskning, der lægger til grund for dette afsnit her: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2025/Koensrepraesentation-i-klinisk-forskning. Gæst: Lektor Jakob Wested Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 3. december 2024

I dette afsnit af Juristeriet skal vi tale om USA. Det skal dog ikke handle ret meget om Trump og Harris i denne omgang. Det skal nærmere handle om domstolenes – med danske øjne – noget overraskende rolle i det politiske system i USA. For i modsætning til det danske system, så har den amerikanske Højesteret ikke bare en fortolkende rolle, den har faktisk en såkaldt retsskabende rolle, som gør, at dens afgørelser kan danne ny lovgivning. Men er det en styrke eller en svaghed for demokratiet, at lovgivningen går udenom det politiske system? Amerikanernes svar vil måske overraske dig. Lyt med. Gæst: Professor Helle Porsdam Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 4. november 2024

I dette afsnit af Juristeriet sætter vi juraen i et kønsperspektiv. Specifikt undersøger vi partnerdrab og vold. For selvom vi har gjort en del for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, så er der stadig områder, hvor ligestillingen halter gevaldigt. Det gælder fx partnerdrab og vold. En ny rapport fra Justitsministeriet viser, at hver femte drab i Danmark er partnerdrab. Størstedelen af ofrene er kvinder. Hvordan ser vi på de forbrydelser, der oftest rammer kvinder? Og hvor godt beskytter vi kvinderne på de områder, hvor der er ubalance mellem kønnene? Lyt med her. Gæst: Professor i strafferet Trine Baumbach Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 13. august

I det her afsnit af Juristeriet skal vi tale om miljøret og den seneste tids industrielle miljøskandaler. For i lyset af de mange mediehistorier virker det påtrængende at prøve at forstå de regler, som ligger under alle de her sager, nemlig miljøretten. Det er miljøretten, der dikterer hvad virksomhederne må, hvem der skal holde øje med dem, og hvad vi skal gøre, hvis det hele går galt. Men hvorfor er det så svært i praksis at håndhæve de regler, vi har i miljølovgivningen? Og hvordan er reglerne blevet så uhyre komplicerede? Lyt med her. Gæster: Professor i miljøret Peter Pagh & ph.d.-studerende hos Det Juridiske Fakultet og advokatfuldmægtig hos Poul Schmith/Kammeradvokaten Thomas Haugsted. Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen Optaget d. 24. juni 2024

I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i spørgsmålet om dødshjælp i dansk ret. I afsnittet får vi besøg fra William Halling, der har skrevet et interessant speciale om emnet, hvori han både kortlægger den lidt overraskende retstilstand på området og præsenterer et bud på en juridisk model for en eventuel udvidelse. Lyt med! Gæst: Jurist William Halling Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Optaget d. 5. juni 2024

De færreste har adgang til Herstedvester Fængsel. Bag murene sidder nogle af landets farligste kriminelle. Dem, som de fleste kun kender gennem mediernes linser. Her får vi beskrevet deres grusomme og skræmmende gerninger, og vi følger med, når domstolene idømmer dem deres straf. Nogle af dem er så farlige, at straffen er en forvaringsdom. I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i et forskningsprojekt blandt de forvaringsdømte i Herstedvester Fængsel. Sammen med lektor Julie Laursen ser vi bl.a. nærmere på, om en forvaringsdom er en samarbejdsproces mellem staten og den dømt, eller om forvaring snarere bliver et evigt liv i statens varetægt? I forskningsprojektet har lektor Louise Victoria Johansen og Tanja Hoffman Holm, cand.scient.soc., været henholdsvis mentor og projektstuderende. Gæster: Lektor i kriminologi Julie Laursen Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget den 17. april 2024

Der var lagt op til fest hos Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening, da der i starten af marts faldt dom i Danmarks første klimaretssag. Danish Crown blev nemlig kendt skyldige i vildledende markedsføring, og Landsrettens afgørelse blev efterfølgende udlagt som en klar sejr for klimaet. Men hvis man ser lidt nærmere på sagen, bliver det hurtigt tvivlsomt, hvor stor en sejr for klimakampen der egentlig er tale om. I det her afsnit af Juristeriet ser vi nærmere på dommen – herunder også de tre punkter, som Danish Crown ikke blev dømt for. Bemærk: Afsnittet blev udgivet, inden dommen blev anket til Højesteret. Gæster: Professor i konkurrence- og markedsføringsret Caroline Heide-Jørgensen og lektor i konkurrence- og erstatningsret Anders Schäfer Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 8. marts 2024

I Norge virker det som om, politikernes aktieskandaler står i kø. I den danske dækning af sagerne er det imidlertid kommet frem, at nordmændene faktisk har væsentligt strengere regler på området, end vi har herhjemme. Hvilket jo unægteligt rejser spørgsmålet om, om vi i Danmark kun er skånet for de her sager, fordi vores regler ikke er strenge nok til at opdage dem? Det undersøger vi nærmere sammen med professor i børsret Jesper Lau Hansen i dette afsnit - lyt med! Gæst: Jesper Lau Hansen, professor i selskabsret og børsret Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen Optaget d. 21. november 2023

Danmark er et af verdens ældste monarkier. Det kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Gorm den Gamle, men siden 1849 har kongehusets magt være begrænset. Det skete, da vi fik vores første frie forfatning. Kongen var stadig regent, men væk var regentens magt til egenrådigt at regere. Nu skulle beslutningskompetencen være placeret hos ministrene. Alligevel spiller regenten stadig en forfatningsmæssig rolle i vores statsstyre i dag. I hvert fald kan vi i vores grundlov stadig læse, at det er regenten – sammen med Folketinget – der har magten til at lovgive, og at det også er regenten, der har magten til at afskedige og udnævne regeringen. Grundloven er ikke ændret de seneste 70 år. Det er Kongehuset til gengæld. De justerer jævnligt deres opgaver og roller for at være i pagt med tiden. Hvad betyder det for det moderne danske demokrati i dag? Er regenten reelt en apolitisk kransekagefigur eller magtens centrum? I dette afsnit af Juristeriet taget vi en snak med Helle Krunke. Hun er professor i forfatningsret, og så har hun forsket i, hvordan monarkiet spiller sammen med det moderne demokrati. Gæst: Professor i forfatningsret Helle Krunke Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik & lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget den 6. oktober 2023

Fængslerne er fyldte til bristepunktet. Medarbejderne flygter og de indsatte kommer tilbage til fængslerne igen og igen. Krisen i Kriminalforsorgen giver anledning til at overveje, om vi stadig skal sætte gerningspersoner bag tremmer, eller om vi i stedet skal kigge efter mere dialogbaserede straffemetoder, der både kan gavne gerningsperson og forurettede. I dette afsnit tager vi en snak med lektor i konfliktmægling Ida Helene Asmussen om genoprettende ret. Vi spørger bl.a, om straf skal gøre ondt, eller om det også skal være med til at gøre os klogere, og hvordan en mere aktiv rolle i konfliktløsningen faktisk kan være med til at empower forurettede? Lyt med! Gæst: Lektor i konfliktmægling Ida Helene Asmussen Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik & lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget den 25. august 2023

Fra livebloggende journalister i retslokalet til dybdegående ekspertinterviews, når retsmødet er slut. Mediedækningen af retssager er efterhånden blevet en omfattende affære. Samtidig lader interessen for dækningen ikke til at fejle det mindste. Men forstyrrer alle de nysgerrige blikke ikke processen og det juridiske rum? Og hvad er det egentlig, der fascinerer os så dybt ved retssagen? Det har jeg taget en snak med lektor i retsfilosofi Jakob v. H Holtermann om i dette afsnit af Juristeriet. Lyt med! Gæst: Lektor i retsfilosofi Jakob v. H. Holtermann Vært: Emil Tarp Vang Musik & lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 23. juni 2023

I den her særudsendelse fra Juristeriet har vi inviteret lektor i kriminologi Lars Holmberg i studiet til en snak om vinkriminalitet. For selvom vinkriminalitet er et fænomen, der trækker tråde helt tilbage til antikken, så ser vi stadig meget omfattende eksempler på svindel med vin den dag i dag. Men hvad er det ved vinmarkedet, der tiltrækker svindlere? Og hvorfor er det så vanskeligt at forebygge og efterforske den her type kriminalitet? Lyt med! Gæst: Lektor i kriminologi Lars Holmberg Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Optaget d. 19. juli 2023

Verden spærrede øjnene op, da det lykkedes Sovjetunionen at sende den først sputnik-satellit i kredsløb om jorden i 1957, og vi var euforiske, da det i 1961 lykkedes at sende det første menneske ud i rummet. Rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA var i lys lue. Alligevel lykkedes det - blot 10 år efter opsendelsen af sputnik 1 - det internationale samfund at blive enige om en traktat om det ydre rum. Ydre rum-traktaten sikrede, at den kolde krigs våbenkapløb blev på jorden. Siden har menneskehedens fascination af rummet taget stormskridt fremad og udviklingen af teknologier, der kan bringe os derud, er blevet meget mere avanceret og hårdfør. I dag står vi på tærsklen til et helt nyt kapitel i rumalderen. Staterne er der stadig, men det er nogle af verdens rigeste personer også. De står klar til at udvikle private rumfartøjer til både turisme og minedrift, og de opsender satellitter i et omfang uden fortilfælde i rumhistorien. Men på et punkt har udviklingen stået bomstille. Den internationale traktat fra 1967 står stadig ved magt. I denne episode af Juristeriet tager vi en snak med ph.d.-studerende Hjalte Osborn Frandsen om, hvad det betyder for vores sikkerhed og vores liv her på jorden, og hvad det er, vi skal have på plads, hvis vi skal sikre freden i rummet?

I Danmark tager vi os af de svageste i samfundet. Det sikrer velfærdsstaten. Den griber os, hvis vi snubler! Vi fortæller hinanden, at vores samfund giver lige muligheder til alle. Men er virkeligheden også sådan, hvis du lever på gaden, bærer på et misbrug eller aldrig har fået afsluttet en uddannelse? Eller er virkeligheden snarere, at velfærdsstaten også har udviklet sig til et net af regler og love, der faktisk er med til at konstruere bestemte grupper som fattige og ligefrem fastholde de mest udsatte grupper i fattigdom? I denne episode af Juristeriet tager vi sammen med professor Stine Jørgensen livtag med velfærdsstaten og forsøger at blive klogere på, hvordan vi ved hjælp af vores systemer og institutioner er med til at definere og producere fattigdom i velfærdsstaten. Læs også denne artikel af Stine Jørgensen om samme emne: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fattigdom-saadan-reproducerer-vores-velfaerdsstat-oekonomisk-ulighed/

Hvert år køber det offentlige Danmark ind for 400 mia. kr. hos den private sektor. Udregner vi beløbet per dansker, så svarer det til næsten 70.000 kr. fra hver enkelt af os om året. Ser vi på klimaaftrykket for de offentlige indkøb, så var det i 2019 på godt 12 mio. ton. Det svarer næsten til det samlede CO2-aftryk fra samtlige danske husholdninger. Det offentlige indkøb har med andre ord potentialet til at være en kæmpe katalysator for den grønne omstilling. Et potentiale som i hvert fald politikerne på Christiansborg gerne ser, at de offentlige indkøbere rundt om i landet, griber. Og de offentlige indkøb er faktisk blevet grønnere. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen oplyser, at en mærkbart større andel af de offentlige EU-udbud i 2022 indeholdt grønne ord sammenlignet med udbuddene i 2020. Men hvor god en hjælp til at købe grønt får de offentlige indkøbere, når de kigger i den lovgivning, der regulerer de offentlige indkøb, og hvilken pligt har de egentlig til at fremme de grønne hensyn? Er udbudsloven med andre ord det redskab, der kan være med til at skabe grøn handling nu? Det er nogle af spørgsmålene til professor i udbudsret Carina Risvig Hamer i denne episode af Juristeriet.