
Mange forbinder kropsro med noget individuelt og som noget, vi skal finde i os selv. Men kropsro kan også være dybt relationelt og noget, vi skaber i samspillet med andre mennesker. Og det snakker vi om i dagens episode!
I den her episode taler vi om, hvordan vi i vores egen relation har skabt grobund for at have samtaler om kroppen og hvordan vi hjælper hinanden med at have det godt. Både i kroppen, men også med vores generelle mentale helbred.
Vi reflekterer over, hvordan vi begyndte at have “helende” samtaler omkring vores kroppe, og hvordan vi opdagede, at vi havde en positiv indvirkning på hinandens mentale velvære.
Vi snakker om, hvordan relationen både kan være en gave og en fælde: Hvornår løfter den os, og hvornår kan vi trigge hinanden. Og bliver alle samtalerne egentlig nogensinde for meget yapperi, navlepillende og et overfokus på kroppen?
Vi dykker også ned i sproget mellem os: Hvad lander godt, hvad der kan trigge, og hvordan vi balancerer mellem at forstå og at udfordre hinanden. Josephine driller Celine med, at hun altid skal forstå i stedet for bare at sige noget pænt og Celine frygter indimellem, at hun bliver en byrde i relationen. Men vi ender heldigvis altid med at grine og finde hinanden igen! 🥰
Til sidst ser vi fremad: Hvordan kan vi blive endnu bedre til at støtte hinanden?
Lyt med til ærlig og kærlig yapperi! 🤝🏼