Home
Categories
EXPLORE
Comedy
True Crime
Society & Culture
History
Sports
Music
Technology
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
Loading...
0:00 / 0:00
Podjoint Logo
BM
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts211/v4/76/97/1f/76971f01-bfbb-6c4b-2024-26c13e91213c/mza_7231415801198526143.jpg/600x600bb.jpg
Højtryk
Globalnyt
132 episodes
2 days ago
Højtryk er det globale magasin fra Globalnyt. Vi dykker ned i verdens vigtigste udfordringer og udviklinger – også i de dele af verden, du sjældent hører om. Globalnyt er kritisk og uafhængig journalistik.
Show more...
Daily News
News
RSS
All content for Højtryk is the property of Globalnyt and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Højtryk er det globale magasin fra Globalnyt. Vi dykker ned i verdens vigtigste udfordringer og udviklinger – også i de dele af verden, du sjældent hører om. Globalnyt er kritisk og uafhængig journalistik.
Show more...
Daily News
News
Episodes (20/132)
Højtryk
Kriserne vælter ned over iranerne - med Misha Zand
Styret i Iran er under pres – både indefra og udefra. Efter angrebene fra Israel og USA i juni har styret fået en del at tænke over, og samtidig har borgerne generelt ingen tillid til deres stat og dens evne eller vilje til at løse deres problemer.

De værste udfordringer lige nu er måske den akutte tørke og den kroniske korruption. Og indbyggerne går gerne på gaden for at demonstrere deres utilfredshed med alt fra den ødelæggende tørke, elforsyningen, kvinders rettigheder, pensionernes størrelse og meget andet.

Gæst: Misha Zand, Iran-kender

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
2 days ago
29 minutes

Højtryk
Gaza: Men det fortsætter jo – med sygeplejerske Astrid Opstrup
Når sygeplejerske Astrid Opstrup forlader de døende børn og deres afkræftede forældre i ruindyngerne i Gaza, ja så går hun med sin rejsetaske gennem muren og direkte ud i det moderne, pulserende liv med Ikea, tankstationer og familier med madkurve på vej på picnic. Det er den groteske forskel, der får udstationeringer i Gaza til at påvirke hende særligt meget.

Astrid Opstrup er sygeplejerske og arbejder på Rigshospitalets neonatale afdeling. Hun har været på omkring 15 missioner for Læger uden Grænser, de seneste to til Gaza, som er hegnet af fra Israel. Hun fortæller om den humanitære situation inde bag muren. 

Højtryk produceres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.
Show more...
1 week ago
22 minutes

Højtryk
ICJ: Stater skal værne om klimaet – med Sigrid Bjerre Andersen
Et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en menneskeret, og stater er juridisk forpligtede til at begrænse klimaforandringerne. Det vurderer den Internationale Domstol, ICJ, der for første gang nogensinde har vurderet staters klimaansvar.

En milepæl bliver den rådgivende udtalelse, som verdens fremmeste domstol, FN’s Internationale Domstol præsenterede i onsdags, kaldt allerede. Selv om det på papiret kun er en ikke-bindende udtalelse, som ikke pålægger verdens lande noget som helst, ja så er det også en lang gennemgang af det juridiske grundlag for netop at påstå, at verdens lande har pligt til at begrænse klimaforandringer, og at landene kan holdes ansvarlige, hvis ikke de gør det.

Sigrid Bjerre Andersen, klimapolitisk rådgiver i Globalt Fokus, giver en første vurdering af domstolens udtalelse.

Højtryk fra Globalnyt bliver bestyret af Laurits Holdt, lyddesigner Jonas Johs Andersen og Kirsten Larsen.
Show more...
2 weeks ago
23 minutes

Højtryk
Ikke i min fars navn – med Jakob Erle
Jøder i Israel har ikke særlige rettigheder på grund af Holocaust, ligesom andre mennesker, der har været udsat for de værste forbrydelser, heller ikke selv må begå overgreb. Det er en absurd tanke, siger Jakob Erle, hvis far overlevede den tyske koncentrationslejr Theresienstadt.

Når Jakob Erle, tidligere direktør for det Danske Dialoginstitut i Cairo og leder af Borups Højskole, ser på situationen i Mellemøsten, ja så ser han først og fremmest nogle kriminelle bander, der har taget den politiske magt. Både i Israel og Hamas.
 
“Israel er ikke en nation, som man kan have et samarbejde med, hvor man favoriserer den på alle mulige måder. Det er tværtimod nogen, som man burde underlægge sanktioner, indtil de overholder international ret,” siger Jakob Erle til Globalnyts podcast Højtryk.

Højtryk bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.
Show more...
3 weeks ago
25 minutes

Højtryk
Demokrati næres af menneskeret – med Morten Kjærum
“Det undrer mig, at folk ikke taler mere om, at menneskerettigheder er under et voldsomt pres herhjemme, i Europa og globalt. Menneskerettigheder er trods alt en af hjørnepillerne i vores demokratiske samfund.”

Morten Kjærum er jurist og har arbejdet i 40 år med menneskerettigheder – som leder på Institut for Menneskerettigheder, på EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og på Raoul Wallenberg Instituttet i Lund i Sverige. 

Nogle af de eksempler på faresignaler, han ser blinke herhjemme, er den manglende reaktion på, at den danske statsminister sætter sig ned med sin italienske kollega for at prøve at svække den Europæiske Menneskeretsdomstol. Og at den danske anklagemyndighed ikke er uafhængig, noget der fremgår meget tydeligt i denne tid.

Højtryk fra Globalnyt bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.
Show more...
1 month ago
27 minutes

Højtryk
Danmark i orkanens øje – Isabel Bramsen, Peter Viggo Jakobsen
Verden blev mere uforudsigelig og voldelig end forudset i det første halve år af 2025 – netop de første seks måneder af Danmarks to-årige periode i FN’s Sikkerhedsråd. 

Den danske plads i det eftertragtede selskab har ikke udløst de store overskrifter i Danmark og da slet ikke i udlandet. Og sådan skal det være. Danmarks styrke som lille land er at arbejde diskret i baggrunden, lyder vurderingen fra to kendte forskere, der også giver deres bud på, hvordan Danmark kommer godt videre i Sikkerhedsrådet. 

Medvirkende: Fredsforsker Isabel Bramsen fra Lund Universitet, og lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

Højtryk fra Globalnyt bliver produceret af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jons Johs Andersen.
Show more...
1 month ago
34 minutes

Højtryk
Værdier på spil i Gaza - med Jonas Nøddekær
Danske civilsamfundsorganisationer og NGO'er sørger uge efter uge for, at vi ikke glemmer den rædselsfulde situation i Gaza. Med demonstrationer, debatter og andre arrangementer bliver vi husket på, hvad der sker. Hvorfor er netop Gaza så vigtig i en generelt kriseramt verden, spørger vi i Højtryk.

“Gaza er på en måde en test for det internationale samfund og det internationale retssystem,” siger generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær. Det er også vores værdier, der er på spil i Gaza. Han betegner den humanitære situation som fuldstændig katastrofal. Den kræver et stærkt fokus på de civile ofre.

Gæst: Jonas Nøddekær, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
1 month ago
22 minutes

Højtryk
Østafrikas unge er vrede – magthaverne er nervøse - med Stig Jensen
Landene i Østafrika bruger i stigende grad vold mod sine egne og nabolandenes borgere. Tre af landene – Kenya, Tanzania og Uganda – har i mange år været blandt de lande, som Danmark har haft mest samarbejde med – og har givet mest bistand til – i Afrika.

Derfor sætter podcasten i denne uge spot på især de tre lande sammen med Afrika-kenderen Stig Jensen, der er lektor på Københavns Universitets Center for Afrikastudier.

Avisen The Continent har i sin seneste udgave en artikel, der samler op på en række af den seneste tids drab og forsvindinger med politiet som gerningsmænd samt en række eksempler på, hvordan myndighederne i landene anholder og i visse tilfælde mishandler aktivister og oppositionspolitikere fra nabolandene.

Gæst: Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
1 month ago
28 minutes

Højtryk
Tragedien i Gaza bliver stadig mere grotesk - med Mogens Lykketoft
Vi taler denne gang med Mogens Lykketoft om krigen i Gaza, om hvor svært det er at sige fra over for ens venner og allierede, selv om de forlængst har forladt demokratiets og retssamfundets vej. Vi taler om, hvad det er, der foregår i Gaza og på Vestbredden. Og hvad det er, der foregår i Israels politiske top.

“Jamen det har jo udviklet sig så grotesk, som selv ikke jeg, som altid har været bekymret for den djævelske dynamik, der lå i konflikten, fordi palæstinenserne aldrig fik opfyldt nogen af de løfter, verden gav til dem om egen stat, havde forudset. Jeg havde alligevel ikke fantasi til at forestille mig, at en jødisk stat kunne udsætte et andet folk for et så fundamentalt overgreb, som det, der er sket,” siger han.

Mogens Lykketoft tager os med tilbage til det engang så tætte forhold mellem arbejderbevægelserne i Europa og Israel, og husker os på de tendenser og planer, som den israelske højrefløj havde allerede den gang. Og han understreger, at for at stoppe blodsudgydelserne i Gaza og på længere sigt skabe fred i regionen, skal både USA og israelerne selv sige stop. Gæst: Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og formand for FN’s Generalforsamling.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
1 month ago
27 minutes

Højtryk
Global nedtur - med Knud Vilby
“Vi har haft en lang periode, hvor man kunne have en fornemmelse af, at problemerne blev færre og mindre. Nu vokser problemerne, og der er ingen umiddelbare udsigter til, at det vender,” siger Knud Vilby, forfatter og journalist med kæmpe viden om udviklingsspørgsmål, tidligere forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, chefredaktør for Information og gæst i Højtryk.

Knud Vilby peger på en række områder, hvor udviklingen går den gale vej for tiden. Klimaproblemerne, som vi i mindst 30 år har vidst var på vej. Der er flere krige og konflikter end han kan mindes, der tidligere har været. Mange mennesker befinder sig i yderst sårbare situationer, de balancerer lige på grænsen til alvorlig fattigdom eller er faldet ned i den. De har ingen tiltro til eliterne, de får stadigt sværere ved at holde deres børn sunde eller i skole.

Gæst: Knud Vilby, forfatter og journalist, tidligere forperson for Mellemfolkeligt Samvirke og chefredaktør for Information

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
2 months ago
27 minutes

Højtryk
Sydafrika i USA's skudlinje - med Thomas Mandrup
Hvorfor er den amerikanske regering og præsident så optaget af Sydafrika? Det er et spørgsmål, som mange har stillet sig selv og hinanden i de seneste måneder. Opmærksomheden har været af den negative slags og har især centreret sig om et påstået folkemord på de hvide farmere i Sydafrika. 

Der er intet, der peger på noget, der minder om et folkemord, men Sydafrika er et samfund, som er dybt præget af kriminalitet med 18.000-20.000 mord om året, og der bliver også dræbt hvide farmere.

Men nogle hvide opfatter det omfattende kvotesystem, der skal give medlemmer af marginaliserede grupper bedre muligheder i samfundet, som en trussel. Det er her, man finder kimen til tankerne om ’hvidt folkemord’ – især på højrefløjen.
Men også blandt de hvide indbyggere, som ikke befinder sig på den politiske højrefløj, er mange nervøse for fremtiden, og særligt dem med længere uddannelser har forholdsvist nemt ved at finde arbejde i andre dele af verden, forklarer Thomas Mandrup i denne uges episode af podcasten Højtryk.

Thomas Mandrup er lektor på Forsvarsakademiet og professor på Stellenbosch Universitet i Sydafrika. Han har boet i Sydafrika i flere perioder og kommer der løbende, så han følger nøje udviklingen i landet.

Men det er langt fra kun spørgsmålet om den hvide befolknings vilkår, der går amerikanerne på – det er også Sydafrikas internationale ageren: at landet insisterer på at gå sine egne veje og pleje omgang med Iran, Cuba og andre af de lande, som den vestlige verden forsøger at gøre til paria-lande, at det har sluttet sig til BRIKS-samarbejdet, som er et forsøg på at udfordre den eksisterende verdensorden, hvor USA er den førenede magt – og så at den sydafrikanske regering anklager Israel for folkemord i Gaza. Altsammen noget, som generer USA. 

Det kan godt være, at Donald Trump råber højere og mere skingert end sine forgængere, men der er ikke noget nyt i, at USA er ude efter Sydafrika, forklarer Thomas Mandrup.

Gæst: Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og professor på Stellenbosch universitet i Sydafrika

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
2 months ago
28 minutes

Højtryk
Er kurderne på vej ind i varmen i Tyrkiet? - med Mustafa Topal
I årtier har Tyrkiets militær og den kurdiske bevægelse PKK ligget i krig i den østlige del af Tyrkiet - en krig, der har bølget op og ned i intensitet. PKK havde som udgangspunkt et mål om at skabe en kurdisk stat på tværs af grænserne mellem Tyrkiet, Irak, Syrien og Iran. Med årene er organisationens ledelse dog nået frem til, at det ikke kommer til at ske – og nu har bevægelsen meddelt, at den lægger våbnene og opløser sig selv.

For PKK er en pragmatisk organisation, lyder det fra Mustafa Topal, adjunkt på Roskilde Universitet og ekspert i kurdiske spørgsmål. Han er gæst i denne episode af podcasten Højtryk.

Det kan virke, som om PKK spiller højt spil, for den gængse fremgangsmåde i fredsprocesser er, at parterne først forhandler, der udstedes garantier, og først til sidst nedlægger man våbnene.

Men måske har PKK fået en form for garantier, som offentligheden bare ikke har fået noget at vide om, lyder analysen fra Mustafa Topal. Han fortæller, at der er magtfulde kræfter fra toppen af det tyrkiske samfund, som gennem længere tid har haft samtaler med PKK’s leder, den fængslede Abdullah Öcelan – muligvis bag om ryggen på den ellers så magtfulde præsident Recep Tayyip Erdogan. Denne samfundselite – den dybe stat – er muligvis nået frem til, at tiden er løbet fra den tyrkiske stats konflikt med kurderne.

Mange blandt den kurdiske befolkning er ikke trygge ved udviklingen og opfordrer PKK til at holde fast i våbnene indtil videre, men organisationen virker til at have truffet en beslutning.

Vi taler om den dybe stat, om at kurderne måske endelig er ved at få noget tilbage for de gange, de har hjulpet Vesten i Irak og Syrien, og om en mulig ny samfundskontrakt mellem tyrkerne og kurderne.

I episoden nævner vi et indlæg fra USA’s tidligere udenrigsminister Mike Pompeo. Vi får sagt at det er i New York Times , men det er rettelig i New York Post – og kan læses her.

Gæst: Mustafa Kemal Topal, adjunkt på Roskilde Universitet

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
2 months ago
28 minutes

Højtryk
Tunesien kopierer Vestens værdikamp – med Ahlam Chemlali
Regimet i Tunesien har lært af den vestlige værdikamp og taget nogle af de vestlige konspirationsteorier til sig. Blandt andet om den store udskiftning, at migration er et komplot, der skal fortrænge et lands “lyse” indbyggere, der på et givet tidspunkt vil ende som mindretal i deres “eget” land.

Tunesiens stadigt mere autokratiske præsident Kaïs Saïed åbnede med en tale i 2023 om netop den store udskiftning, om de truede tunesiske værdier, for forfølgelsen af migranter fra det sydligere Afrika. De bliver sparket rundt i landet, fragtet til og efterladt i den libyske ørken, banket og til tider dræbt.

Resultatet er, at det i dag er livsfarligt at være migrant i Tunesien. Og den afledte effekt af det er, at der er flere, der flygter mod Europa, selv om EU faktisk betaler Tunesiens styre for at holde flygtninge og migranter tilbage.

Gæst: Ahlam Chemlali, phd-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier og Aalborg Universitet

Værter: Kirsten Larsen og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
2 months ago
31 minutes

Højtryk
Opråb: Danske medier på automatpilot når det gælder Gaza – med Oliver Stilling
Oliver Stilling, journalist, redaktør og medstifter af mediet Føljeton, undrer sig. Han undrer sig over sine kollegaer på redaktionerne hos de toneangivende danske medier. Dækningen af krigen i Gaza er helt skæv, synes han.

Vi har inviteret ham i Globalnyts studie for at uddybe sin kritik og komme med sine bud på, hvorfor den danske medieverden gør som den gør.

”Umiddelbart efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, hvor det lå i luften, at der ville komme en eller anden form for modangreb, begyndte jeg at følge både medier og journalister på Instagram, som rapporterede fra Gaza. Jeg har måske 50 mennesker eller seriøse medier som jeg følger i dag.”

”Det, jeg ser på Instagram fra gadehøjde i Gaza – kvarterer, der bliver jævnet, bomber, der bliver smidt over teltlejre og den slags – det kan jeg ikke se ret tydeligt i danske medier. Hvis jeg kigger i en avis efter noget, jeg selv har set, så dukker der Ritzau-telegrammer op med en sporadisk, overfladisk dækning.”

Gæst: Oliver Stilling, journalist, redaktør og medstifter af mediet Føljeton

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
3 months ago
25 minutes

Højtryk
EU vil være venner med Afrika, men hvad vil de give igen? – med Sarah Kristine Poppelkvist
EU er ivrig efter at blive bedste venner med de afrikanske lande, og det er der i hvert fald to årsager til: Den første er klassikeren ressourcer og råstoffer – Afrika har mange af de sjældne og værdifulde mineraler, der er brug for i moderne teknologi. Dem vil EU gerne have lov til at købe.

”Men så også i højere og højere grad på det seneste, er det også politisk støtte, som EU kigger efter i Afrika. Det kan være i forhold til FN-afstemninger eller andet, hvor EU har betragtet Afrika som en allieret og taget for givet, at Afrika stemte på linje med Europa – at man var en politisk allieret,” forklarer Sarah Kristine Poppelkvist, ph.d.-studerende på Roskilde Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier, som er gæst i denne episode af Højtryk. 

Men hvad vil de afrikanske lande så have igen? Det er noget af det, vi taler om i denne episode af Højtryk, hvor vi sætter fokus på den Europæiske Unions forsøg på at skabe et tæt og ligeværdigt forhold til landene i Afrika. 


Gæst: Sarah Kristine Poppelkvist, ph.d.-studerende på Roskilde Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier

Værter: Kirsten Larsen og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
3 months ago
29 minutes

Højtryk
Mexico og USA – det er kompliceret - med Mogens Pedersen
Stakkels Mexico, så langt fra Gud og så tæt på De Forenede Stater, sagde den mexicanske præsident Porfirio Díaz engang. Han var præsident fra 1884 til 1910, så det er ikke en ny ting, at mexicanerne har et lidt ambivalent forhold til USA.

Mexico har ramt de internationale overskrifter i den seneste tid, efter at USA’s præsident Donald Trump annoncerede en toldmur mod landet og han har mobiliseret sine støtter i kampen mod den ulovlige indvandring fra blandt andet Mexico. Der kommer også løbende beretninger fra kampen mod de tungt bevæbnede narkokarteller og deres krig mod det mexicanske samfund.

Sammen med Latinamerika-analytiker Mogens Pedersen ser vi på de tre emner, på Mexicos generelle forhold til USA og resten af verden – og på, hvilke udfordringer, landets indbyggere og præsident Claudia Sheinbaum og hendes regering står overfor.


Gæst: Mogens Pedersen, Latinamerika-analytiker og forhenværende ambassadør i blandt andet Bolivia og Colombia

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
3 months ago
27 minutes

Højtryk
I skyggen af Gaza: Besættelsen på Vestbredden – med Rasmus Grue Christensen
Situationen på Vestbredden kan ikke sammenlignes med rædslerne i Gaza. Men mange af de palæstinensiske indbyggere på Vestbreden lever med de barske konsekvenser af årtiers ulovlig israelsk besættelse, undertrykkelse og diskrimination.

Indbyggerne får stjålet deres jord, de bliver truet, chikaneret, fængslet, tortureret og dræbt. 40 procent af mændene har været fængslet af israelerne, de fleste uden rettergang og måske uden at vide hvorfor. Mange er blevet tortureret i fængslerne.

“Det er i klokkeklar modstrid med international lov. Man må ikke overføre civile fra en besættelsesmagt til et besat territorium. Altså besættelsen er ulovlig i sig selv, og den måde, man har implementeret besættelsen på, er også ulovlig,” siger Rasmus Grue Christensen.

Gæst: Rasmus Grue Christensen, direktør for Dignity – Dansk Institut mod Tortur. 

Vært: Kirsten Larsen og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
4 months ago
25 minutes

Højtryk
I Afrika sørger man ikke over Vestens sammenbrud – man ser muligheder – med Stig Jensen
Når forholdet mellem USA og dets traditionelle allierede i Europa knager, og det kulturelle, politiske og militære forhold, vi kender som ’Vesten’, måske er ved at være historie, ser sydafrikanerne nye muligheder, og det samme gør man mange andre steder på det afrikanske kontinent, fortæller Stig Jensen.

De afrikanske lande har brug for stærke samarbejdspartnere, for selvom mange af landene er rige på ressourcer er de fleste både politisk og økonomisk svage. Det er ikke længere kun de europæiske lande og stormagterne USA, Kina og Rusland, som er interessante partnere. Også lande som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet og Indien har gjort deres entré – og det bredere udvalg er en fordel for de afrikanske lande.

Lyt også til episoden Derfor er Ruslands militærfirmaer populære i Afrika med Karen Philippa Larsen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Stig Jensen nævner økonomen Jeffrey Sachs tale ti, Europa-parlamentet. Den kan ses her.

Globalnyts Jeppe Helweg-Larsens artikel om Lobito-korridoren og USA's interesse i den Hvad vejer tungest for USA: Sjældne mineraler eller isolationisme? kan læses her.

Gæst: Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
4 months ago
30 minutes

Højtryk
Israel har vokseværk – med Sune Haugbølle
Israel skal være større. Den yderste religiøse højrefløj, der har afgørende indflydelse i regeringen, arbejder tilsyneladende på at genetablere det, de opfatter som det bibelske Israel – uden palæstinensere.

Når de demokratiske institutioner står i vejen, retsystemet for eksempel, så bliver de søgt fjernet. Det er hovedårsagen til de aktuelle protestaktioner, hvor mange israelere uge efter uge går på gaden. Aktionerne afspejler den dybe kulturkamp, der finder sted i Israel, og det er nødvendigt at forstå, hvis man vil forstå Israels sikkerhedspolitik. 

Gæst: Sune Haugbølle, professor (mso) i Mellemøst- og globale studier på Roskilde Universitet.

Værter: Kirsten Larsen og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
4 months ago
32 minutes

Højtryk
Rwanda og oprørsgruppe udnyttede skiftet i USA – med Kasper Hoffmann
At det lille Rwanda fører krig i det store naboland DR Congo, hænger sammen med det rwandiske folkemord i 1994, men at Rwandas allierede turde erobre to storbyer, hænger nok sammen med mere aktuelle begivenheder, mener danske Congo-ekspert.

Krigen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo har stået på i omkring 30 år, men med varierende intensitet, forklarer Kasper Hoffmann, der også advarer mod at se krigen som en ’ressourcekrig’ selvom kontrol med området også betyder kontrol med rige forekomster af de sjældne metaller og mineraler, som bruges i moderne batterier og elektronik.

I interviewet dykker vi også ned i Rwandas motiver for at føre krig i DR Congo og i hvordan folkemordet i 1994 fortsat spiller en rolle i Rwandas måde at opføre sig på.

Gæst: Kasper Hoffmann, lektor på Roskilde Universitet, institut for samfund og erhverv. 

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Show more...
4 months ago
28 minutes

Højtryk
Højtryk er det globale magasin fra Globalnyt. Vi dykker ned i verdens vigtigste udfordringer og udviklinger – også i de dele af verden, du sjældent hører om. Globalnyt er kritisk og uafhængig journalistik.