Hvor og hvornår i musikhistorien kan man tale om en særlig nordisk tone, og hvordan adskiller den sig fra andre landes musikalske karakterer? Ledsaget af musikalske indslag fortæller pianist, musikformidler og radio- og tv-vært Mathias Hammer på Historiske Dage 2024 om de mange instrumenter, som er unikke for Norden, og om folkemusikkens stærke tilstedeværelse og indflydelse på Nordens musikalske stil og kultur. De klassiske kammermusikalske eksempler på Nordens rige musikhistorie blive...

Ravnunge-Tue var runerister i vikingetiden og har længe været kendt blandt fagfolk. Først for nylig har man dog ved hjælp af nye metoder fundet ud af, at han huggede runerne på Jellingstenen. Ligesom håndskrift er individuel, kan en runeristers huggeteknik afsløre, hvem ophavsmanden er, og ved hjælp af moderne 3D-scannninger kan man komme helt tæt på huggesporene. Men hvordan kan denne viden gøre, at vi kan komme tættere på forholdet mellem Thyra Danebod og Gorm den Gamle? Nation...

Et forsøg på at oprette en socialistisk koloni på prærien i Kansas. Engagement i den amerikanske fagforeningsbevægelse ‘Knights of Labour’ i Chicago. Mens historien om det danske socialdemokratis grundlægger, Louis Pio, og hans fængsling i kølvandet på Slaget på Fælleden i 1872 er velkendt, har det været mere underbelyst, hvad der sker, efter at han i 1877 – afkræftet og desillusioneret – tager imod bestikkelse fra Københavns Politi for at emigrere til USA med sin familie. Histo...

Romerne var ikke som os. Det er den centrale pointe for den engelske historiker Tom Holland. Som han siger, har romerne altid været holdt op som spejl mod vores egen civilisation, men på mange punkter giver det ikke mening. I seksualiteten har vi fx gennem den kristne arv været vant til en binær opdeling mellem mænd og kvinder. Men for romerne er det anderledes. Her er den frie romerske borger på den ene side og på den anden er kvinder og slaver. Den frie borger har seksuelt samkvem med alle ...

Den russiske stat og landets organiserede kriminelle underverden har fra sovjettiden og frem til i dag været to sider af samme sag. I Sovjetunionen var det smuglernetværk og den uformelle økonomi, der opvejede for den sovjetiske planøkonomis fiaskoer og gjorde det muligt for både de kriminelle og KGB at tjene penge. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 stod disse to grupper klar til at gribe magten og ressourcerne i Rusland og gjorde det muligt for en mikroskopisk del af den russiske...

Den stille tyske universitetsby Jena i 1790’erne. Det nuværende Tyskland er på den tid delt op i utallige større og mindre enheder, og det er svært at gennemføre nogen form for censur. Universitetet i Jena er formelt ledet i fællesskab af fire sachsiske hertuger, men ingen sætter sig for alvor i spidsen. Det skaber et vakuum af frihed, som virker tillokkende for mange tyske tænkere. Blandt dem er folk som Goethe, Schiller, Fichte og Schlegel, som gennem deres uenigheder, g...

Den store nordiske krig fra 1700-1721 er en afgørende periode, hvor Karl 12. af Sverige, Peter den Store af Rusland og Frederik 4. af Danmark er blandt de fyrster, som kæmper om magten i Nordeuropa. Men set i bakspejlet markerer krigen et brud. Fra at være en af Europas mest krigshærgede regioner, bevæger Norden sig mod at være præget af fred – i hvert fald sammenlignet med resten af kontinentet. Hvad skyldes det? De svenske historikere Joachim Östlund og Andreas Marklund og den ...

Da den norske historiker Ruth Hemstad blev spurgt, om hun ville skrive om “tabet af Norge” til serien 100 danmarkshistorier, måtte hun påpege, at titlen tog udgangspunkt i en meget dansk historieforståelse. I stedet kom bogen til at handle om “skilsmissen“ i 1814, hvor en svensk kronprins efter 434 års samvær skød en kile ind i alliancen. Danmark og Norge havde været i union siden 1380, men forholdet mellem de to lande havde ændret sig meget i løbet af perioden, hvor rigets centrum mod slutni...

På Vestre Kirkegård i København ligger Ernst Ahlgren begravet, men i virkeligheden er Ernst Ahlgren den svenske forfatter Victoria Benedictsson. Det mandlige pseudonym vidner om en splittet person. Benedictsson nærer et had til sig selv og til sit eget køn. Hun ønsker at være en mand, da det ligger i tidens patriarkalisme, at mænd tænker og skriver bedre. Hun mener selv at have en mands hjerne i en kvindes krop. I 1888 begår hun selvmord på et hotelværelse i København, blot 38 år...

For Oxfordhistorikeren Timothy Garton Ash er det svært at komme i tanke om et bedre år i Europas historie end 1989. I årene, der fulgte efter, så det ud som om, at Europa i en form for naturgiven proces skulle bevæge sig mod mere markedsøkonomi og flere demokratiske frihedsrettigheder for alle. Men man tog udviklingen for givet og glemte, at frihed er noget, man til alle tider skal kæmpe for. Det er det gennemgående tema i Timothy Garton Ash's personlige Europahistorie ‘Europa’ m...

Thorvald Stauning var klippen, der kunne navigere Danmark igennem mellemkrigstidens usikre tider, berolige både folk og erhvervsliv og græde med Christian 10. Men han var også centrum for en velkomponeret myte og en unik førerdyrkelse på dansk jord. Det har vi bedt Tim Knudsen, forfatteren bag fembindsværket ’Statsministeren’, om at fortælle mere om. For hvordan blev myten Stauning skabt? Hvilken rolle spillede tidens nye frembrusende medier? Hvem var Stauning i virkeligheden? Og kan det vir...

Lensafløsningsloven i 1919 – en af Danmarkshistoriens mest gennemgribende omfordelinger af jord og ejendom – blev til på et bagtæppe af krigsøkonomi, frygt for revolution og gullaschbaroners nyrige skørlevned. Hvad var baggrunden, hvorfor gik man så radikalt til værks, og hvad blev konsekvenserne? Historiker, ph.d. Niels Peter Stilling og dr.phil. og kulturhistoriker Jesper Laursen trækker linjerne op i en samtale med journalist og forfatter Poul Pilgaard Johnsen.

I 1968 blev den tyske studenterleder Rudi Dutschke skudt ned på åben gade af den højreradikale Josef Bachmann. Rudis søn, Hosea Dutschke, har skrevet historien om sin opvækst i Aarhus og om forholdet til sin berømte far. Hosea Dutschke fortæller i en samtale med lektor Søren Hein Rasmussen om sine tidlige erindringer, farens politiske ståsted og tilblivelsen af hans bog ”Rudi og jeg”.

Vikingerne vækker de flestes interesse – og bliver centrum for debat, når de optræder i store tv-serier som 'Vikings' eller som voksfigurer i en Jim Lyngvild-udstilling på Nationalmuseet. Arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg har alligevel kastet sig over udfordringen at formidle den samlede fortælling om vikingerne. I en samtale med historieformidler Liv Thomsen forklarer Jeanette Varberg, hvad hendes motivation bag det omfattende formidlingsprojekt har været, og hvordan hun har fors...

I sommeren 1657 så Danmark sig nødsaget til at erklære Sverige krig. Den efterfølgende Roskildefred blev knusende med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm. Freden varede kort, inden svenskerne invaderede Sjælland med det mål at udslette Danmark. Stormen på København blev afværget i 1659, men først i 1660 blev den endelige fred indgået med hjælp fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult hærget det meste af landet. I en samtale med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller ...

NATO fyldte 70 i 2019. Og som hos alle 70-årige er der begyndt at melde sig et par skavanker efter en svær overgangsalder fra kold krig til et nyt årtusind, hvor fødselaren bl.a. har lagt sig betydeligt ud. En af de nye udfordringer hedder Trump. Hvad betyder hans præsidentembede for alliancen, og bør Europa rykke tættere sammen og klare sig selv, som bl.a. Tysklands kansler Angela Merkel har givet udtryk for? Kan vi finde svarene i alliancens historie, eller må vi se på situationen med helt ...

Blev Danmark forrådt eller frelst af Erik Scavenius under besættelsen? Med udgangspunkt i sit politisk-personlige romanportræt af Erik Scavenius fortæller Birgithe Kosovic i samtale med historiker Bo Lidegaard om mennesket og embedsmanden. Hvilke perspektiver skal vi se ham i for at nå bag billederne af syndebukken og den skyldfrie diplomat? Og hvad kan han sige os i vores private liv? Hvordan bevarer man sin frihed igennem tider med personligt svigt og politisk fjendskab?

Under den første slesvigske krig var danskernes forhold til de tyske naboer præget af fjendskab. Grundtvig var, som mange andre, bekymret for tyskernes ekspansion. Alligevel mente han, at danskerne burde dele Slesvig med tyskerne. Grundtvig er senere blevet kaldt nationalist – men var han det? Og hvordan hænger det sammen med hans ønske om at gøre Danmark mindre? I en samtale med generalsekretær for Grænseforeningen Knud-Erik Therkelsen forklarer professor Ove Korsgaard, hvorfor Grundtvig m...

Den britiske historiker Ian Kershaw har afsluttet sit storværk om Europas historie i det 20. århundrede. Han trækker i en samtale med historiker Jes Fabricius Møller de store linjer op og giver et bud på, hvad vi kan bruge Europas historie til i det 21. århundrede.

Forfatteren Jens Andersen og Kim Larsen havde i første halvår af 2018 en række samtaler, som fandt sted hjemme i Larsens eget køkken, og som dannede basis for bogen ’Kim Larsen – Mine unge år’, hvor Larsen fortæller levende, varmt og humoristisk om en tryg, men også spændingsmættet barndom i København NV i 1950’erne og 1960’erne. I en samtale med Claus Hagen Petersen fortæller Jens Andersen et stykke københavner- og musikhistorie set gennem Kim Larsens prisme.