Vi får besøg af (natur)filosof og associeret partner på Instituttet for Fremtidsforskning, Morten Grønborg, til en snak om hans nye bog. Den hedder Alting er Altid i Bevægelse, og det er en gigantisk og ambitiøst fortælling om det heles oprindelse - universet, livet, bevidstheden - som spænder fra Big Bang (ca. 13,8 mia år FVT) til da teorien om samme blev bekræftet i 1965. Hvor kom vi fra, og hvor peger det hele henad?
Sidste efterår blev Danmarks første supercomputer, GEFION, operationel. Siden da er Europas fremtid blevet mere usikker. Hvordan passer supercomputeren ind i ambitionen om at opbygge teknologisk autonomi og digital suverænitet her på kontinentet?
Clouden er staten, og staten er clouden — og Europas cloud ligger på en andens computer. Vi får professor i kommunikation og digitale transformationer Mikkel Flyverbom på besøg til en snak om, hvordan Europa genvinder sin digitale suverænitet. Vi får også hans bud på, hvordan folkesygen AI-itis bedst bekæmpes.
Mere fra Stockholm. Vi er på besøg hos fremtidsforsker og filosof Karim Jebari fra Mimir Center for Long Term Futures Research og Instituttet för Fremtidsstudier. Jebari forsker i transhumanisme, vores fremtid i kosmos, klimaforandringer og andre eksistentielle risici. Futurisme er blevet reaktionær og bagudskuende, mener han. Hvorfor? Det (og meget andet) får vi Jebaris svar på.
Gæst: Karim Jebari
Værter: Casper Skovgaard Petersen & August Leo Liljenberg
Udgives af Instiuttet for Fremtidsforskning
Vi er taget til Stockholm for at mødes med en af verdens fremmeste futurister, Dr. Anders Sandberg. Vi snakker AI-risici, eksistentielle trusler mod menneskeheden, og hvordan det er at være en excentrisk polymat i det konsensussøgende Norden. Vi får også Sandbergs bud på et spørgsmål, der længe har naget os: hvorfor er der så kolossal stor en overvægt af svenskere i fremtidsforskning?
I mange år var Sandberg en del af det indflydelsesrige Future of Humanity Institute i Oxford, og han forsker nu i vores fjerne fremtid på Stockholms Mimir Center for Longterm Research og Institutet för framtidsstudier.
Afsnittet er på engelsk.
NB: Optaget d. 18 december 2024
Vi genbesøger vores kollegaers forudsigelser fra januar 2024 og ser frem mod det næste kvarte århundrede. Kan Europa bryde ud af sin krise og genvinde selvtilliden? Hvilke konsekvenser af den skrantende fertilitetsrate bliver glemt i snakken om BNP og arbejdskraft? Og har fremtidsforskningen en lys fremtid?
Vært: Casper Skovgaard Petersen
Gæster: Dasha Krivonos & Carsten Beck
Udgives af Instituttet for Fremtidsforskning
Infertilitet påvirker ifølge WHO 1 ud af 6 mennesker på verdensplan. Det er der mange grunde til, men en af de store syndere er formentlig de hormonforstyrrende kemikalier, som vi alle udsættes for dagligt og næsten konstant.
Vores gæst er Niels Jørgensen, speciallæge i endokrinologi på Rigshospitalet og aktuel med bogen Ufrivilligt Barnløs, som handler om fertilitetskrisen og hvordan vi kan løse den i fremtiden.
Tilhængere af Dead Internet Theory daterer nettets død til 2016, da bots for første gang stod for over halvdelen af al website-trafik. Vores gæst, fremtidsforsker Sofie Hvitved, køber ikke teorien. Et AI-domineret mediebillede er ikke nødvendigvis ensbetydende med mere støj og spam. Tværtimod kan kunstig intelligens hjælpe med at finde vej igennem larmen og frem til indhold, der passer langt bedre til den enkelte. Vi dykker ned i fremtidens AI-dominerede mediebillede i selskab med Sofie.
En ny analyse af det globale teknologikapløb placerer Kina helt i front. Forstår vi egentlig, hvor hurtigt udviklingen går, og hvilken verden er det, Kina er i færd med at skabe for sig selv? Det får vi Kinaekspert, journalist og forfatter Christina Boutrup i studiet til en snak om.
Gæst: Christina Boutrup
Værter: Casper Skovgaard Petersen & August Leo Liljenberg
Udgives af Instituttet for Fremtidsforskning
På FNs nyligt afholdte fremtidstopmøde blev en pagt for fremtiden vedtaget. Fremtidige generationer skal nu repræsenteres politisk, og anvendt fremtidsforskning skal have en plads i forvaltning og politik. Spørgsmålet er, hvilken form det vil tage. Det har vores gæster Jonas Gissel Mikkelsen og Nicklas Larsen nogle bud på.
Gæster: Jonas Gissel Mikkelsen & Nicklas Larsen
Værer: Casper Skovgaard Petersen & August Leo Liljenberg
Udgives af Instituttet for Fremtidsforskning
Futuristen Ray Kurzweil har et budskab til os: Vi er, om vi vil det eller ej, på en eksponentiel teknologisk kurve. Lige om lidt træder vi ind i en ny tidsalder – den teknologiske singularitet – hvor mennesker og maskiner bliver ét. Han er bogaktuel med The Singularity is Nearer (2024), som er en opfølger til The Singularity is Near (2005). Den har vi læst – og vi taler om den, Ray Kurzweil og hans forudsigelser for fremtiden.
Gæst: Toke Hanghøj
Værter: Casper Skovgaard Petersen & August Leo Liljenberg
Udgives af Instituttet for Fremtidsforskning
Hvad er økonomien til for, og hvordan skal vi vurdere et samfunds succes i fremtiden? Vi får besøg af Mads Falkenfleth, direktør og stifter af tænketanken WELA, som vil have os væk fra ensidigt fokus på uendelig BNP-vækst og i retning af menneskers trivsel inden for planetens grænser.
Gæst: Mads Falkenfleth
Værter: Casper Skovgaard Petersen & August Leo Liljenberg
Udgives af Instituttet for Fremtidsforskning
Findes der noget meningsfyldt at tage sig til i et fremtidigt totalautomatiseret overflodssamfund? I selskab med Toke Hanghøj fra Instituttet for Fremtidsforskning dissekerer vi filosoffen Nick Bostroms nye bog Deep Utopia: Life and Meaning in a Solved World.
Gæst: Toke Hanghøj
Værter: Casper Skovgaard Petersen & August Leo Liljenberg
Udgives af Instituttet for Fremtidsforskning
Forebyggelsen af fremtidige pandemier kræver, at vi forbereder os på både kendte og ukendte sygdomstrusler, herunder den hypotetiske 'Sygdom X', der endnu ikke er kendt for os. Vi får besøg af to forskere fra PandemiX (Center for Interdisciplinary Study of Pandemic Signatures), et grundforskningscenter dedikeret til at undersøge historiske pandemier for bedre at kunne forberede os på fremtiden.
I sommeren 2023 gik et stort dansk klimastudie verden rundt. Forskerne vurderede, imod FN klimapanelets forventninger, at AMOC-havstrømmen i Atlanterhavet er på vej mod et kollaps allerede i dette århundrede, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som nu. Vi vender det dystopiske ’tipping point’-scenarie i selskab med studiets hovedforfatter, professor i fysik Peter Ditlevsen.
Gæst: Peter Ditlevsen
Værter: Casper Skovgaard Petersen
Udgives af Instituttet for Fremtidsforskning
Verden bliver et mere risikofyldt sted, og det er naivt at tro, verdens undergang ikke er mulig, siger Kristian Lauta, professor i katastrofejura ved Københavns Universitet. Men der er ingen nemme løsninger på eksistentielle trusler, mener han. Det bedste værn mod fremtidens risici er frihed og åbenhed fremfor overvågning og kontrol.
Værter: Casper Skovgaard Petersen & August Leo Liljenberg
Gæst: Kristian Lauta
Udgives af Instituttet for Fremtidsforskning
Vi inviterer debattøren og aktivisten Emma Holten i studiet til en snak om feministisk økonomi, cyborgs, online radikalisering, arbejde og frigørelse i dag og i fremtiden.
Gæst: Emma Holten
Værter: Casper Skovgaard Petersen & August Leo Liljenberg
Udgives af Instituttet for Fremtidsforskning
Bevidsthedsfilosofi, fremtidsscenarier og samfundskritik mødes i Viggo Bjerrings sci-fi romaner, der udspiller sig i en simuleret verden drevet af et stort dunkende hjerte i kælderen af en villa i Nordsjælland. Vi har forfatteren på besøg til en snak om hans nyeste bog «Hjertets Geometri». Hvad kan litteraturen sige os om den uvirkelighed, der præger vores samtid?
Gæst: Viggo Bjerring
Værter: Casper Skovgaard Petersen & August Leo Liljenberg
Udgives af Instituttet for Fremtidsforskning
Vi har inviteret to af Instituttets mest garvede fremtidsforskerne i studiet for at høre om deres forventninger til 2024. Bliver historiens største valgår præget af massemanipulation vha. AI? Kommer der mon recession, et techlash mod digitalisering i uddannelsessystemet eller endegyldigt bevis på liv i det ydre rum? Dasha og Carsten lægger hovedet på blokken og giver deres bud på, hvad vi kan se frem til i år.
Gæst: Daria Krivonos & Carsten Beck
Værter: Casper Skovgaard Petersen & August Leo Liljenberg
Udgives af Instituttet for Fremtidsforskning
Internettet er en kampplads, hvor private og nationale interesser overlapper og kappes om kontrol over den digital infrastruktur. Og den infrastruktur er langt mere fysisk og håndgribelig end begreber som ’skyen’ ellers giver indtryk af. Den er også noget, vi tager for givet – lige indtil den bryder sammen, bliver udsat for sabotage eller bliver centrum i en spionageskandale.
En ny tænketank skal fremme forskningsbaseret indsigt, kritisk debat og demokratisk kontrol med vores digitale samfund. Vi har inviteret to af medgrundlæggerne i studiet.
Vært: Casper Skovgaard Petersen
Gæster: Signe Sophus Lai & Sofie Flensburg
Udgives af Instituttet for Fremtidsforskning