I løbet af de kommende uger bliver økonomiaftalerne for kommuner og regioner forhandlet på plads. Det er mere end 500 milliarder kroner, der bliver fordelt, og rigtig mange af dem går til den velfærd, vi møder i vores hverdag. Skoler, børnehaver, din praktiserende læge, sygehuse, biblioteker og en masse andet. Men hvordan går det til, når aftalen falder på plads? Og hvad gemmer sig bag det kryptiske ord bloktilskudsaktstykke? Det kan du høre mere om i den her udgave af Finansmin...

Hængekøjeudfordringen har været meget omtalt blandt økonomer i de senere år. Men nu ser det ud til, at den er meget mindre end antaget. Underskuddet på den offentlige saldo bliver nemlig slet ikke lige så stort, som vi troede for blot et år siden.Lidt populært sagt, så har vi været ude og stramme hængekøjen lidt op, så den ikke hænger så dybt. Men hvad er det præcis, der har ændret sig, og hvad betyder det for dansk økonomi. Det fortæller økonom Rasmus Bjerre i denne udgave af Finan...

Vidste du, at marginalskatten engang var over 70 pct.? Sådan er det ikke længere, blandt andet fordi vi i de seneste mange år har sænket værdien af fradrag og flyttet skatterne fra arbejde over på andre ting, for eksempel energi- og CO2-afgifter. Derfor ser skattesystemet meget anderledes ud i dag, end det gjorde for 40 år siden. I podcasten Finansministeriet Forklarer, ser vi denne gang på skattesystemet. Afsnittet er det sidste afsnit af vores miniserie Reformerne, der ændre...

Har du nogensinde hørt økonomer og politikere tale om, at den danske økonomi er holdbar og undret dig over, hvad det betyder?I seneste udgave af Finansministeriets podcast, Finansministeriet Forklarer, ser vi på, hvordan den danske økonomi blev holdbar. Du skal blandt andet høre om en overraskende opdagelse Velfærdskommissionen gjorde i 2004, hvordan finanskrisen var ved at ødelægge en storstilet økonomisk planlægning, og hvad en holdbarhedsindikator er for en størrelse. Finansminis...

I andet afsnit af vores serie om reformer der ændrede Danmark handler det om pensioner.For i 1987 beslutter regeringen og arbejdsmarkedets parter at indføre en obligatorisk pensionsopsparing på det private arbejdsmarked. Det skulle vise sig at blive en større succes end forventet, og opsparingerne har haft en enorm betydning for den danske økonomi. Vært: Morten OlsenMedvirkende: Lars Haagen Pedersen

For ca. 40 år siden stod dansk økonomi svagt. Der var høj ledighed, underskud på betalingsbalancen, høje renter og høj offentlig gæld. I dag er dansk økonomi et helt andet sted: Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav, betalingsbalancen er i overskud, pensionsformuerne er vokset markant, erhvervslivet er konkurrencedygtigt, og de offentlige budgetter er i balance.Reformer og politiske aftaler, der er vedtaget igennem de seneste 35 år har bidraget væsentligt til denne udvikling.I fire p...

Sådan DUT’er man kommunerneHvert år bliver danske kommuner DUT’et for et væld af forskellige sager. Det samme gælder i øvrigt regionerne.Der findes mange forskellige former for DUT. Både almindelig DUT, nul-DUT og mod-DUT.Og alt det der med DUT er ret vigtigt for at styre den offentlige økonomi. DUT står for det udvidede totalbalanceprincip. Det handler kort sagt om, at kommuner og regioner får økonomisk kompensation, hvis de bliver pålagt opgaver, der koster dem penge. Den lange hi...

Hvordan når vi klimamålene og løser klimakrisen?Det er spørgsmål, som regeringer verden over stiller sig selv. Et af svarene kan være en dansk regnemodel, som Finansministeriet tog i brug her i foråret. GrønReform hedder den, og med den kan man beregne klima- og miljøeffekter af vores økonomiske politik. Det er den første af sin art i verden, og den er allerede efterspurgt i mange andre lande. Vært: Morten OlsenMedvirkende: Sebastian Eske Hansen, specialkonsulent i Finansminist...

Danskernes gennemsnitlige arbejdstid er dalet, men hvorfor er den det, og hvad betyder det for samfundsøkonomien? I Finansministeriet Forklarer analyserer økonom Sandru Surendran danskernes arbejdstid igennem de seneste 60 år og giver nogle bud på, hvorfor den gennemsnitlige arbejdstid er faldet. Vi ser også på, hvad det koster, hvis man sænker den ugentlige arbejdstid til 32 timer.

I 1960’erne lavede den amerikanske økonom William Baumol et økonomisk studie med udgangspunkt i det der hedder performing arts, altså kunst, der bliver fremført foran et publikum. Det kan fx være klassisk musik.Hans undersøgelse viste sig at give svar, der rakte langt udover kunsten og også i dag har relevans for vores forståelse af økonomien i velfærdssamfundet .I det her afsnit af Finansministeriet Forklarer kan du høre økonom Max Blichfeldt Ørsnes gøre os klogere på den såkaldte Baumol-eff...

Når økonomer taler om hængekøjen, så taler de om en graf. Den har sit navn, fordi den ligner en hængekøje. Det lyder måske kedeligt, men den gemmer på en interessant fortælling om vores fællesikke alt for fjerne fremtid.For i 2040 er der, med mindre vi gør noget ved det, udsigt til underskud på de offentlige finanser, og derfor er hængekøjeproblematikken noget, økonomer bruger energi på i de her år.I det her afsnit fortæller en af Finansministeriets økonomer Rasmus Bjerre om hængekø...

Regnemodellen ADAM har tjent Finansministeriet i mere end halvtreds år, men den har nu fået en ny makker, der kommer til at tage mere og mere over i de kommende år. I fremtiden vil de fleste makroøkonomiske beregninger i stedet blive lavet på MAKRO, der er en ny regnemodel, som Finansministeriets økonomer tog i brug sidste år. MAKRO indeholder over en million ligninger og kan gøre ministeriets beregninger bedre på en række punkter, og det er guf for nørderne i ministeriets kon...