I det andet program om Husserls filosofi fortæller professor Dan Zahavi fra Københavns Universitet om forholdet mellem intentionalitet og tidslighed og om Husserls forståelse af, hvad det vil sige at være selvbevidst.  

I anden del af programrækken om Johannes Jørgensen fortæller, formand for Johannes Jørgensen Selskabet, Stig Holsting, om Jørgensens liv efter 1914. Et liv som var præget af mødet med en lang række af samtidens fremmeste italienske kunstnere og platoniske kærlighedsforhold. Men også en stigende trang til at finde åndelig ro. I udsendelsen hører du Niels La Cour Med Klaver, momenter for klaver Poetico og Andante...

 I dette program udlægger Kristian Larsen fra Københavns Universitet de centrale dele af Aristoteles’ metafysiske forestillinger med udgangspunkt i substanslæren. Hermed sluttes cirklen om antikken metafysik. Citaterne blev læst af Karsten Pharao og programmet var tilrettelagt af Thor Eiken Mulvad og Lasse Nyeng Hemicke. 

Platon er en af de vigtigste filosoffer i den europæiske filosofis historie. I en metafysisk sammenhæng er Platons idélære helt central og en nøgle til bedre at forstå de religiøse strømninger i den vestlige del af verden. I programmet udlægger Kristian Larsen fra Københavns Universitet den metafysiske del af Platons filosofi. Musikken i programmet er fragmenter, som er blevet overleveret fra det antikke Grækenland....

Kristian Larsen Heraklits udlægger tanker om verdens modsætningsfulde opbygning. En tanke som griber tilbage til Anaximanders tankeunivers, som blev berørt i første program. Programmerne om "Antikkens metafysik" er tilrettelagt af Thor Eiken Mulvad og Lasse Nyeng Hemicke. 

 I fire programmer sætter den2radios Thor Eiken Mulvad og Lasse Nyeng Hemicke, sammen med Kristian Larsen fra Københavns Universitet, fokus på de metafysiske forestillinger man kan finde hos Anaximander, Heraklit, Parmenides, Platon og Aristoteles.  Citaterne er indtalt af Karsten Pharao og musikken i programmet er fragmenter, som er blevet overleveret fra det antikke Grækenland.    

Forfattere som Émile Zola, August Strindberg, Herman Bang, Karl Gjellerup, Knut Hamsun, Johannes Jørgensen, Marcel Proust, Franz Kafka, Thomas Mann og Ernst Jünger indoptog alle Arthur Schopenhauers (1788-1860) tanker i deres forfatterskab, hvilket siger noget om den enorme indflydelse Schopenhauer havde på sin samtid og langt efter sin død. Først i 2005 forelå hans hovedværk  "Die Welt als Wille und Vorstellung" i en dansk...

Den praktiske kulmination af stoikernes kosmologi, erkendelsesteori, logik og deres sprogfilosofiske landvindinger er deres etik. Den ideale skikkelse, vismanden, er i den stoiske etik kendetegnet ved sin stoiske ro. Vismanden er i kraft af sin indsigt i tilværelsens egentlige beskaffenhed i stand til at gøre sig fri af bekymringer, som ikke lader sig ændre. Et eksempel er døden. Vi skal alle dø og mange lever med forskellige former for dødsangst, selv...

Den2radios Thor Eiken Mulvad, Lasse Nyeng Hemicke og professor Troels Engberg-Pedersen fortsætter serien om stoicismens kosmologi. I dette afsnit taler de tre om stoicismens erkendelsesteori, logik og sprogfilosofi. 

I dette program, på den2radio, udlægger professor Troels Engberg-Pedersen stoicismens syn på verden i forlængelse af sidste programs historiske gennemgang af stoicismens hovedskikkelser.   Stoikernes naturfilosofi beror på forestillingen om at verden er en materiel helhed, og at alt derfor kan indeholdes i en totalbeskrivelse af verden. Det er en kosmologi som anskuer verden som en stadig vekslen mellem aktive og passive spændinger i en...

I det andet af fem programmer i programserien "Filosofi" handler det om stoicismen. Lasse Nyeng Hemicke og Thor Eiken Mulvad taler med Troels Engberg-Pedersen, som er professor ved det teologisk fakultet på Københavns Universitet, om stoicismens forskellige faser og hvad der karakteriserer dem. Programmet giver et overblik over de centrale skikkelser i stoicismen og en forståelse for stoicismens lange indvirkning på forestillingen om hvad det vil sige at...

Vi begynder nu en ny programserie om Filosofi. Tilrettelæggerne,Thor Eiken Mulvad og Lasse Nyeng Hemicke lægger ud med det helt grundlæggende spørgsmål: Hvorfor begyndte man at filosofere? Det handler om filosofiens rolle i det antikke græske samfund og det er professor i filosofi ved CBS, Ole Fogh Kirkeby, som svarer på spørgsmålene. Hvilke værdier i det antikke græske samfund indvirkede på udformningen af den...

I det 3. og sidste program om Husserls filosofi fortæller professor Dan Zahavi om Husserls syn på kroppen, hvad der nærmere skal forstås ved intersubjektivitet og livsverden, samt om Husserls forhold til Heidegger.

Edmund Gustav Albrecht Husserl var en tysk filosof, der levede fra 1859 – 1938. Han var  grundlægger af fænomenologien, hvilket  gjorde ham til en af det 20. århundredes største tænkere. I dette program fortæller professor Dan Zahavi fra Københavns Universitet om Husserls liv og om intentionalitetsbegrebets betydning for Husserls filosofi. 

Begivenheden er den centrale del i vores liv. Vi bliver født, vi går i skole, vi møder venner og kærester, vi flytter, vi dør. Vi forsøger igennem hele vores liv at fortolke og forstå begivenheden i alle dens afskygninger. Alligevel er det de færreste som tænker aktivt over hvad begivenheden i sig selv er. En af dem, som har tænkt og behandlet ’Begivenheden’ er Ole Fogh Kirkeby. Han har bl.a. behandlet det i sin...

I det tredje og sidste program, i serien om Michel Foucault, aktualiseres Foucaults tanker og de sættes i forhold til nutidige samfundsmæssige forhold og det herskende sundhedsideal. Det er lektor ved Syddansk Universitet Dag Heede, som fortæller om Foucaults tanker. Lasse Nyeng Hemiche og Thor Eiken Mulvad har tilrettelagt.

Foucault har kastet et helt nyt lys over området omkring seksualitet, og det fortæller lektor ved Syddansk Universitet Dag Heede om på forbilledlig klar vis.

Michel Foucault (1926-1984) er en af de strste tnkere i det 20. rhundrede. Hans tanker bredte sig hurtigt til et hav af uddannelser i Danmark. P trods af sin tidlige dd, kan man i dag ikke tage en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse, uden at stifte bekendtskab med hans akademiske virke. Foucaults nomade-filosofi kom til udtryk gennem hans evindelige prvelse og omarbejdelse af sine egne synspunkter. Foucault ville ikke fastholdes i en bestemt biografisk eller teoretisk bestemmels

Den moderne filosofi har for lngst opgivet sin position som modervidenskab. I dag har fysikken overtaget mange af de sprgsml som tidligere blev forsgt besvaret af naturfilosoffer. Fysikeren Stephen Hawking har udtalt, at filosofien er dd, men kan det virkelig passe? Er filosofien blevet overfldiggjort af den moderne videnskabs resultater som mnelandingen, kortlgningen af det menneskelige genom osv. eller lever filosofien videre i bedste velgende? I udsendelsen diskuterer lektor i filosofi p Kb