Carina Wøhlk har vidst lige siden studietiden, at hun på grund af sygdom formentlig ikke ville få et langt arbejdsliv. Det blev alligevel til 28 år som præst, inden hun i starten af dette år måtte sige farvel til sit embede.
Grøn stær har indskrænket Carinas syn og gjort det svært for hende at udføre arbejdet på den måde, hun gerne ville.
I denne episode fortæller Carina om, hvad der førte til beslutningen om at blive pensionist. Hun tager også på besøg hos etnolog Aske Juul Lassen, som forsker i livsovergange på Saxo Instituttet, Københavns Universitet.
Aske Juul Lassen deler sin viden om, hvordan man skaber en god overgang mellem arbejdsliv og pensionsttilværelse. Ikke mindst er det vigtigt at udvikle sine relationer og fællesskaber.
Medvirkende: Carina Wøhlk, Aske Juul Lassen
Produceret af Diana Bach, Podcastpiloten, for Dansk Glaukom Forening.
Find mere info på foreningens hjemmeside: https://glaukom.dk/
Show more...