Nu går Fru Lindberg og Hr. Ellegaard til ro i den store skotøjsæske med de fine laksko Og lige om lidt lukker de begge deres øjnene i klar til at drømme om det store og smukke Paris   Lyt til Godnatsang til Fru Lindberg og Hr. Ellegaard her.

Den næste morgen sov bamserne længe. Det havde været en fantastisk dag og takket være hjælp fra Monsieur Paul og Jacques og Hercules, var de kommet først over målstregen på Champ-Élyées. Ingen bamser kendte Paris så godt som dem.  Bamserne havde også fået en stor pokal. Godt nok af Francine, men den var lige så fin, som den de store cykelryttere kørte om. Hør det tolvte kapitel af Det store løb her.

“Lad os nu se,” sagde Hercules med alvorlig mine og tog sit forstørrelsesglas frem. Det samme gjorde Jacques, og så begyndte de at kigge hele baggården igennem for spor. Indimellem stoppede de op med et “hmmm”, løftede en ting op eller bukkede sig ned og kiggede med forstørrelsesglasset. Men rystede så på hovedet og kiggede videre. Der var ikke meget at finde, og det så ud som om, at tyven havde slettet alle spor. Men så alligevel ikke. Hør det elvte kapitel af Det store løb her.

“Vores cykler er væk,” sagde Hr. Ellegaard bedrøvet, efter at bamserne havde kigget alle steder i Francines hus og baggård. I løbet af natten havde nogen taget bamsernes cykler. Tilbage lå kun nogle cykelhjelme, en cykelpumpe og en overklippet cykelkæde. Hør de tiende kapitel af Det store løb her.

Hjælp! Vi kører ud over kanten!” råbte Anna, da hun drejede hovedet tilbage til vejen og opdagede, at de ikke fik drejet i svinget.  Da de andre også opdagede det, råbte de lige så højt og forsøgte at bremse. Men det var for sent. Bamserne fik ikke drejet og kørte i fuld fart ud over bjergets kant.  Hør de niende kapitel af Det store løb her.

Det blev en lang køretur ned igennem Europa, og først tre dage senere nåede lastbilen frem til en lille by for foden af et højt bjerg i det store Frankrig.  Heldigvis blev ingen af bamserne spist af løverne, selvom det var tæt på, da Hr. Olsen en nat kom til at gå i søvne og gik lige forbi buret, hvor en af løverne sad. Heldigvis var løvens pote og klo lige nøjagtig for kort til at fange Hr. Olsen, der bare gik videre uden at opdage noget. Hør det ottende kapitel af Det store løb her.

Næste morgen stod de alle tidligt op for at køre ind til torvet i byen, hvor Det store løb kom forbi. Inden de kørte afsted skulle cyklerne lige pudses, cykelkæderne smøres og dækkene pumpes.   “Det dur ikke at deltage i et cykelløb, hvis det ikke er på plads,” sagde Hr. William med alvorlig mine, mens han inspicerede alle cyklerne. Da Hr. William var færdig med at inspicere, steg alle bamserne op på cyklerne for at køre afsted. Hør det syvende kapitel af Det store løb her.

“Hvem er I?” lød en stemme næste morgen. Bamserne var faldet i søvn i det lille hus ved den gamle cykelbane og sov stadigt tungt. “Hvem er I?” lød det igen. Med et sæt vågnede Fru Lindberg og de andre bamser og kiggede op på to bamser, de ikke havde mødt før. “Hvem er I?” spurgte Fru Lindberg overrasket. Hør det sjette kapitel af Det store løb her. “Vi spurgte først. Hvem er I, og hvad laver I i vores hus?” svarede den ene af bamserne. Hør det sjette kapitel af Det store løb her.

Der var helt mørkt på genbrugspladsen. Der var kun lyset fra månen, og inde i skraldevognen sad bamserne og ventede på, at der blev fri bane udenfor. “Det lyder som om, der ikke er flere derude nu,” hviskede Fru Lindberg. “Skal vi så ikke forsøge, om vi kan komme ud?” spurgte Anna. “Jo, men det er bare lige hvordan,” sagde Hr. Ellegaard. “Det virkede jo ikke at lave en pyramide.” “Jeg har en idé.” Det var Frøken Hørup, der hviskede. “Men først skal jeg lige have min kappe.” Hør femte kapitel af Det store løb her.

Fru Lindberg, Hr. Ellegaard og de fire nye bamser cyklede afsted ud af gårdspladsen og drejede så ned ad landevejen. Forrest kørte Fru Lindberg, bagved kørte Hr. Ellegaard, og de nye bamser lå på rad og række lige bagefter. “På den måde mindsker vi vindmodstanden,” råbte Hr. Ellegaard til de nye bamser. Mens de kørte afsted langs landevejen, drønede de store biler forbi dem. Nogle af bilerne dyttede af bamserne, og andre var ved at køre i grøften af bare overraskelse over at se seks bamser cykle afsted på en landevej. Hør det fjerde kaiptel af Det store løb her.

“Hvilken vej skal vi køre, Fru Lindberg?” De to bamser holdt ude ved vejen og kiggede på bilerne, der kørte forbi. Ikke at der var mange biler. Faktisk var det kun naboens traktor, der kom forbi. Han var på vej hjem efter at have været ude at køre på sin mark. “Hvilken vej har du lyst til at køre, Hr. Ellegaard?” “Jeg har altid haft lyst til at se, hvad naboen egentlig laver med den traktor,” svarede Hr. Ellegaard.  Hør det tredje kapitel af Det store løb her.

Der må være en måde, vi kan komme med i Det store løb på,” gentog Fru Lindberg og kiggede alvorligt på Hr. Ellegaard. Og så blev der et øjeblik helt stille.  I baggrunden tikkede uret langsomt afsted…tik tak…tik tak… Hr. Ellegaard kløede sig lidt bag øret, og Fru Lindberg kneb øjnene sammen, som prøvede hun at se det hele for sig. Altså se for sig hvordan man fik samlet et cykelhold. Det var sådan de to bamser plejede at se ud, når de forsøgte at tænke over noget. Hr. Ellegaard kløede sig bag øret, og Fru Lindberg kneb øjnene sammen. Hr. Ellegaard var den første, der brød stilheden. “Er der måske nogle andre bamser, der gerne vil være med?” spurgte han forsigtigt.  Hør det andet kapitel af Det store løb her.

Regnen silede ned udenfor, og man kunne næsten ikke se ud af vinduet for bare regndråber, der løb ned ad ruden. Ja, jeg ved det godt, det lyder sørgeligt, men alle historier, der ender godt, skal helst starte lidt sørgeligt. Og det gør denne historie. På en gård langt ude på landet, ja for så langt ude var det, boede to bamser. De var mere end 100 år gamle og opkaldt efter to gamle cykelryttere, Fru Susanne Lindberg og Hr. Thorvald Ellegaard. Fru Lindberg satte verdensrekord i 1897 i at køre hele 1.000 km. Og Hr. Ellegaard blev verdensmester i sprint i 1901 og blev faktisk verdensmester hele seks gange. Hør det første kapitel af Det stor løb her.

På et værelse på en gård lidt uden for den yderste afkrog, for så langt er det ude, bor bamserne Fru Lindberg og Hr. Ellegaard. Det er to gamle bamser fra 1897 eller deromkring, som er opkaldt efter to seje gamle cykelryttere, Susanne Lindberg og Thorvald Ellegaard. Susanne Lindberg satte verdensrekord i 1897 i at cykle 1000 km. Og Thorvald Ellegaard blev verdensmester i sprint i 1901 og vandt disciplinen 6 gange i alt. Her kommer deres sang.