Hvordan ville litteraturen se ud, hvis vi ikke kun fortalte historier om helte? Hvad hvis vi konstruerede historier som bæreposer, der kan rumme hele verden - også omsorg? Det er det grundlæggende spørgsmål i Ursula K. Le Guins essay Bæreposeteorien om fiktion. Forsker og foredragsholder Sabrina Vitting-Seerup har læst bogen 80-90 gange (den er også meget kort), og for hende handler dem om meget mere end litteratur. Hun bruger den til at stille spørgsmål til sin egen forskningspraksis, den måde hun formidller på, den måde hun levet sit liv på og den måde vi har konstrueret hele vores samfund på. Og hun synes, at alle andre bør læse den på samme måde. Og derfor sætter hun den i det feministiske bibliotek. For når femismen virker, er den så ikke også en bærepose, der rummer hele verdens problemer?