
Mette Falk 19 Apr 2025, 19:03Intro
Camillas historie starter voldsomt …
Hendes mor har haft brystkræft og i denne episode fortæller Camilla, om hvordan hun selv, midt i en personlig krise – med tabet af sin far og angstanfald – får konstateret brystkræft. Hun fortæller åbent om at navigere i et kaos af sorg, diagnose og behandling, og om hvordan hun fandt sin kampgejst, sin humor og sin styrke undervejs.
Det her er en fortælling om at finde fodfæste midt i det hele – om arbejdslivets udfordringer og om hvordan man skal vænne sig til en ny normal. Velkommen til Camillas historie. Velkommen til fællesskabet.
⏱️ T I M E S T A M P S
(0:00) Teaser: "Tina Turner og parykken"
(2:07) Introduktion & baggrund
– En drømmeorlov og et pludseligt dødsfald
(3:37) Sorg og første tegn på sygdom
– Knuden i brystet og mammografien
(5:56) Diagnosen og chokket
– Biopsi og følelsen af, at noget er galt
(9:02) Operation og mastektomi
– Farvel til brystet og lægens ord
(10:00) Angstanfald og betændelse
– Og om at give slip på endnu en drøm
(13:35) At tage kontrol og finde styrken
– Kampgejst og følelsen af at ville videre
(16:20) Kemo og beslutningen om at være skaldet
– Håret ryger – og protesen får personlighed
(20:45) Kropsbillede og rekonstruktion
– Fra brystprotese til rekonstruktion
(35:38) Arbejdsidentitet
– Sygemelding, fleksjob og kognitive udfordringer
(41:26) Familie, støtte og fællesskab
– Børns reaktion, ægtefællens støtte
(46:56) De pokkers senfølger
– og håbet om at vende tilbage til før-normalen
(49:38) Eftertanker og ny livsforståelse
– Taknemmelighed og en ny normal
(50:32) Nye fællesskaber
– Om fællesskabsplatformen http://Boblberg.dk