Overvejer du at købe en villalejlighed, men frygter at ende i en nabokrig med underboen? Der findes eksempler på, at samarbejdet kører helt af sporet, og at alt lige fra farven på facaden til placeringen af skraldespandene bliver et diskussionsemne. Men med den rette forberedelse kan du sagtens få et lykkeligt “ægteskab” med underboen, hvor I i praksis fungerer som én stor familie og hjælper hinanden med at passe godt på jeres fælles bolig. Cheføkonom Jens Hjarsbech fra Mybanker og købermægler Brian Winding fra Bomae fortæller, hvordan du får etableret et godt samarbejde med dem, du skal bo side om side med i villalejligheden, og undgår at boligdrømmen bliver et boligmareridt.
Jens Hjarsbech har desuden en opfordring til alle de danskere, som står over for at skulle have ny rente på deres lån.
Boligmarkedet er din guide til boligkøb og -salg. I samarbejde med Mybanker og Bomae opdaterer vi dig på udviklingen inden for boligpriser, salgstal, renter og ikke mindst de tendenser, der præger markedet lige nu, og hvordan de kan få betydning for dig - hvad end du er på jagt efter din første bolig eller din tredje, eller du overvejer at omlægge dit lån. Alt sammen i et sprog, der er til at forstå.
Ny episode hver tirsdag morgen kl. 5.00.
Show more...