For lidt over tre år siden modtog professor Morten Meldal Nobelprisen i kemi sammen med Barry Sharpless og Carolyn Bertozzi for opdagelsen af klik-kemi. En pris, der satte verdens videnskabelige spotlight på København – og som stadig kaster nye opdagelser af sig.Klik-kemi er en enkel, men banebrydende metode til at "klikke" molekyler sammen. Allerede inden Nobelprisen havde feltet revolutioneret områder som kræftbehandling, solcelleteknologi, grundvandsrensning og udvikling af nye plasttyper. Og listen vokser stadig.Men hvad sker der egentlig med et forskningsfelt, når det modtager verdens mest prestigefyldte pris? Hvordan udvikler det sig bagefter – og hvilke muligheder åbner der sig?I denne episode af Biotopia taler vi med Morten Meldal om klik-kemiens rejse siden Nobelprisen, om de lovende perspektiver for fremtiden – og om hvorfor kemiens væsen forudsiger, der nødvendigvis MÅ være liv andre steder i universet.Lyt med, når vi dykker ned i en historie om videnskab, gennembrud og hverdagsliv i skyggen af en Nobelpris.Shownotes:Forsker: Nobelprismodtager i kemi ved Københavns universitet Morten MeldalOptagelse og tilrettelæggelse: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-JensenBiotopia Podcasten udgives af IDA Kemi ogIDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Krig efterlader ikke kun ar på kroppen og i sindet. De traumatiske oplevelser, som mennesker gennemgår under væbnede konflikter – død, vold, seksuelle overgreb og fornedrelse – kan sætte dybe spor, der rækker videre end den enkelte. Ny forskning viser, at traumer faktisk kan spores i vores gener.I mange år troede man, at vores gener var fastlåste ved undfangelsen. En unik blanding af mor, far og tilfældigheder, som herefter stod urokkeligt. Men forskningsfeltet epigenetik har de seneste 10-15 år vendt op og ned på denne forståelse. Vi ved nu, at vores gener kan ændre sig gennem livet, afhængigt af de miljøer og oplevelser, vi udsættes for.Et af de mest opsigtsvækkende eksempler kommer fra forskning i de kvinder, der under krigen i Kosovo oplevede ekstreme traumer. Sporene fra disse oplevelser kan findes i deres børns genetiske udtryk. Det betyder, at krigens ar ikke blot sidder i erindringen – de nedarves biologisk.Men her opstår et endnu mere fascinerende spørgsmål: Kan terapi ændre generne? Nye studier peger på, at familieterapi kan påvirke de epigenetiske mønstre, der ellers bærer traumernes aftryk. Med andre ord: Samtale og behandling kan måske ikke blot hele psyken – men også ændre selve biologien.I denne episode af Biotopia inviterer vi lytterne med ind i et forskningsfelt, der igen og igen overrasker. Forsker på center for metabolic research ved København universitet Line Hjort deler sin viden om, hvordan traumer, miljø og terapi kan ses i vores gener – og dermed vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.Lyt med, og få et unikt indblik i, hvordan samtaler kan ændre livet – helt ned på det genetiske plan.SHOWNOTESD. 22. oktober 2025 afholder IDA Bioscience et webinar med Line Hjort, med fokus på epigenetik i forhold til livsstilsygdomme. Vær med og stil spørgsmål til Line.Forsker: Line Hjort, Center for basic metabolic researchOptagelse og tilrettelæggelse: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-JensenBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Vi lever længere end nogensinde før. I Danmark er gennemsnitslevealderen steget fra omkring 72 år i 1960 til mere end 81 år i dag, og globalt set er levealderen mere end fordoblet siden år 1900. Selvom stigningen i levealder måske ikke fortsætter i samme tempo, så kigger vi ind i en fremtid, hvor vi bliver ældre – og ældre.Men hvad afgør, om vi kan runde de 100 år? Nyere forskning viser, at generne spiller en væsentlig rolle. Det rejser spørgsmålet: Hvor meget kan vi egentlig selv bestemme over, hvor gamle vi bliver – og hvor meget er givet på forhånd af vores arvemasse?For at blive klogere på det spørgsmål har vi inviteret professor Kaare Christensen, leder af Danish Aging Research Center på Syddansk Universitet og medforfatter til et epokegørende studie, der undersøger genernes betydning for at blive over 100 år. Kaare er en af Danmarks førende forskere inden for aldring og har i mange år arbejdet med at afdække, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre.I denne episode af Biotopia deler han sin viden om aldring, genetik og fremtidens muligheder for et langt liv – og vi stiller skarpt på, hvor meget vi egentlig selv kan gøre for at påvirke vores egen levealder.ShownotesLæs mere om studiet her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/Se også webinaret med Kaare Christensen: Hvor længe kan vi leve?Forsker: Aldringsforsker ved SDU Kaare ChristensenOptagelse og tilrettelæggelse: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Forestil dig at stå midt i en tæt tropisk regnskov. Du ser næsten ingenting, men dine ører opfanger et væld af liv: fuglefløjt, insekternes summen og måske et fjernt brøl fra en abe. Eller under havets overflade, hvor hvaler synger, bølgerne bruser, og skibes skruer blander sig i lydbilledet.Alle disse lyde er information – små datapakker sendt direkte fra dyrene selv. De fortæller, hvem de er, hvor de befinder sig, og hvordan de har det. Denne videnskab kaldes bioakustik, og de seneste år har den fået et helt nyt løft: kunstig intelligens.AI gør det muligt at behandle enorme mængder lydoptagelser og genkende mønstre, som mennesker ellers ville overse. Det betyder, at forskere nu kan kortlægge biodiversitet, opdage truede arter og forstå, hvordan økosystemer ændrer sig – på en skala, der aldrig har været mulig før.Behovet for den viden er akut. I dag er 28 % af verdens arter truet af udryddelse. Ved at lytte til naturen med nye teknologier kan vi både lære mere om klodens liv og måske bedre beskytte det. lyt med, når seniorforsker Jeppe Have Rasmussen fra Københavns Universitet fortæller.Om Biotopia PodcastenMed Seniorforsker Jeppe Have RasmussenTilrettelæggelse og optagelse: Science Media CompanyVært Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-JensenBiotopia podcasten er produceret af IDA Bioscience