Myten om den ensomme kunstner, der som et geni ofrer alt for kunsten, lever stadig i litteraturen og i vores kollektive fantasi. 

Men er det egentligt sandt, at kunstnere lever et anderledes og mere poetisk liv end os andre dødelige? Bliver deres kunst bedre af det? Og hvis ikke, hvorfor dyrker vi stadig myten om den lidende kunstner?

Et godt eksempel på en nulevende forfatter, der på mange måder dyrker og inkarnerer myten, er den norske forfatter Tomas Espedal, især i den delvist selvbiografiske bog "Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv" — ja, man kan næsten høre det allerede i titlen.

I dagens afsnit af Brændende Bøger undersøger vi sammen med forfatter Victor Boy Lindholm, hvordan kunstnermyten og idéen om at leve et vildt og poetisk liv udspiller sig, med alt dens potentiale, mulige løgnhistorier og kult omkring kunstneren. 

Har du nogensinde hørt om Völuspá – Vølvens spådom?

Hvis ikke, venter der i dette afsnit af Brændende Bøger et mindre kammer af guld. For sammen med forfatter Andrea Hejlskov, der har skrevet om sit eget liv som vølve (stav-bærer/seerske), men også gendigtet det gamle nordiske langdigt, bliver vi kastet helt ind i en anden verden, der alligevel på mange måder minder om vores egen.

I Vølvens Spådom taler en vølve om verdens skabelse, sammenbrud og herefter genskabelse. Det er en svimlende tekst, som indeholder alt fra kosmologi, profeti og poetiske visioner og giver os alt i alt et enestående indblik i den førkristne nordiske forestillingsverden – i deres etik, selvforståelse og kultur, hvor guder, mennesker og natur er vævet tæt sammen.

Det var ærligt talt en af de mest spændende samtaler, jeg har haft, for Andrea Hejlskov er helt ufatteligt skarp, sjov og generøs i sin fremlægning af en bog, der har haft en helt afgørende betydning for hende selv.

Lyt, lyt, lyt!

IMENS LIGUSTERHÆKKEN SKAMTRIMMES
 
Alle kender ham. Ingen kender ham. Siden han begyndte at male i 1998 har SPYO’s maleruller prydet Københavns gavle, under tagene, langs togskinnerne — overalt i byen.
 
BYENS UKRONE PEDEL
 
Hans værker kan nemt læses som en kritik af den udvikling byen har taget de sidste mange år, med gentrificering, hipsterficering, bureaukratisering (SPYO - STADIG UDEN NEM-ID, lyder et andet!), og med beboere, der som lønslaver arbejder sig selv ihjel.
 
VOKSNE ER BØRN DER ER SINDSYGE
 
Det forunderlige er dog, at vi på trods af kendskabet til hans værker, ved meget lidt om hvem han er. Om han overhovedet er en han. SPYO stiller meget sjældent op til interviews, og synes generelt at operere bedst om natten, alene.
 
HOLD UD TIL DU DØR
 
Velkommen til et anderledes afsnit af Brændende Bøger, hvor vi sammen med FLIP (fotograf og idémand bag bogen SPYO's København) undersøger hvilket menneske, der gemmer sig bag SPYO-signaturen, hvorfor han kalder sig for byens ukronede pedel, og om man på nogen måde kan se hans værker som litteratur.
 
LØNSLAVE

“Det gør hverken fra eller til hvad menneskene måtte mene om krig, sagde dommeren. Krig vil altid blive ved med at eksistere. Man kunne med lige så god ret spørge, hvad folk mener om sten.”

I 1985 udkommer romanen Blodets Meridian, skrevet af den amerikanske forfatter Cormac McCarthy.

Ultrakort fortalt er det en historie om vold og krig– en undersøgelse, måske, af voldens natur og af, hvorfor mennesket bliver ved med at gå i krig, uanset hvor oplyste og humanistiske vi måtte regne os selv for at være. I bogen følger vi drengen kaldet The Kid gennem storslåede ørkenlandskaber og nådesløse massakrer, idet han slutter sig til en bande indianerjægere, som igen er ledet af den gådefulde, mystiske og på mange måder sataniske Judge Holden.

Forfatteren Cormac McCarthy blev for alvor kendt bredt, da hans roman No Country for Old Men blev filmatiseret af brødrene Coen og vandt fire Oscars – og senere igen med The Road. Man må imidlertid virkelig ikke snyde sig selv for at læse bøgerne, for McCarthy er også blevet set som en fornyer af det engelske sprog med sine lange, flydende sætninger og sin næsten bibelske prosa.

Lyt derfor med, når vi i dagens afsnit sætter fokus på en forfatter, der hele sit forfatterskab reflekterede over menneskelig ondskab og moralens grænser – og som, midt i vores moderne tid, fandt tilbage til et ældgammelt, minimalistisk og bibelsk sprog.

Og når vi sammen med Mikkel Vinther spørger hvorfor vold og krig altid bliver ved med at følge mennesket, med udgangspunkt i McChartys måske vildeste bog - nyklassikeren “Blood Meridian”.

Det er nu over 145 år siden, at Henrik Ibsens Et dukkehjem for første gang blev opført i 1879. Alligevel vækker stykket stadig stærke følelser. Det kan få os til at græde og tvinger os til at stille spørgsmål ved vores egne forhold, den dag i dag. 

Måske fordi Ibsen rev væggen ned og udstillede en af de mest intime og skrøbelige strukturer i vores samfund: den borgerlige kernefamilie.

Et brutalt og næsten uhyggeligt realistisk drama om ægteskab, kønsroller og forventninger – om forskellen på at blive elsket som menneske og holdt som en dukke. Om spændingsfeltet mellem tryghed og frihed.

Eller måske skyldes dets farlige potentiale, at dramaet kulminerer i en slutning, der siden er blevet ikonisk: med en dør, der smækker – og en kvinde, der går.

Lyt med, når jeg sammen med Elizabeth Blicher kigger ind i Ibsens mesterværk. 

Hvordan fortæller man historien om en mand, der gennem sit liv mister alt – familiemedlemmer, venner, hjemstavn og værdighed — og alligevel forbliver stående oprejst? En mand, der har levet på samfundets bund, i dets skygger, og hvis liv i sig endte med at rumme et stykke Danmarkshistorie? Og hvordan fortæller man den historie, når manden er ens egen far? 

I dagens episode af Brændende Bøger har jeg besøg af Halfdan Pisket, tegneren og forfatteren til Danskertrilogien. En prisbelønnet, brutal og dybt rørende graphic novel i tre bind: Desertør, fra 2014, Kakerlak fra 2015, og Dansker, fra 2016.

Knap 10 år efter det sidste bind udkom, vil jeg gerne tale med Halfdan om det delvist selvbiografiske portræt af hans far, James Pisket, en mand, der over seks årtier bevæger sig fra at være deserteret soldat og torturoverlever i Tyrkiet til gæstearbejder i Danmark, til kriminel, far, og til sidst, en dansker. 

Med nogle vanvittigt udtryksfulde visuelle virkemidler – nogle gange helt uden medfølgende tekst – viser Halfdan ikke bare læserne sin fars liv, men også hans indre tilstande: hans drømme, mareridt, epilepsi-anfald og store ensomhed. 

En alt i alt rystende bog, som han forresten selv kalder en “ubetinget kærlighedshistorie”. 

Lyt derfor med, når jeg spørger, hvordan den her vigtige historie kom til ham, hvad det gjorde ved faren og deres indbyrdes forhold at fortælle den, og hvordan han ser på værket i dag, næsten ti år efter dens udgivelse.

Programmet har fået et nyt navn. Et sejt navn. 

Lyt her til en lille teaser, der kort forklarer programmets nye navn og ramme. Lidt om hvorfor man ikke bare kan stoppe en serie på 89 afsnit. Og endeligt om mine håb(mit håb? Mine håber?) for de næste mange år, hvor jeg drømmer om at lave et podcast katalog over alle de bøger, der har påvirket os i vores tid. 

Jeg håber du vil være med. Med til at komme gode råd. Dele dele ynglingsbøger. Og snakke om litteratur. 

Bogen “The Game” - skrevet af den amerikanske journalist Neil Strauss - blev ved udgivelsen i 2005 lynhurtigt en international bestseller og snart brugt som bibel for en generation af unge mænd, der forfører kvinder med indøvede strategier, der næsten nærmer sig matematiske formler. 

De fleste af disse 'scoretricks' er dog et udtryk for tydelig misogyni, ren manipulation og en datingkultur, hvor man "forbruger" hinanden.

Derfor taler vi i dagens afsnit af "Brændende Bøger" med Mathias Stilling der læste bogen som teenager, om bogens tiltrækningskraft, hvordan det var at bruge dens scoretricks på virkelige mennesker, og om det kvindesyn, der ligger bag.

Hvor mange normer om parforhold, familiekonstellationer og sex-manuskripter kan én person ødelægge, alene gennem sin frihedstrang, sin sex- og livslyst?

Med forlæggeren af den genopdagede klassiker “Kunsten at glædes”, Louise Dorthea Vind, der var for voldsom til samtidens Italien, sætter vi fokus på hovedpersonen Modesta’s seksuelle udvikling, fra den spæde opdagelse til ejerskabet over sin seksualitet, der stod i livslang opposition til Siciliens og Italiens moralkodeks i det 20. århundrede.

I 1914 skaber den danske maler Kristian Zahrtmann maleriet "Adam i Paradis". Her ser vi en ung, smuk og muskuløs Adam omgivet af de skønneste planter, de vildeste farver.  

Men hvilke meninger knytter der sig til et maleri, der på flere måder dyrker den unge mands skønhed? Var Kristian Zahrtmann selv homoseksuel? Og hvorfor brugte den danske forfatter Rakel Haslund-Gjerrild brugte seks år af sit liv på at skrive om maleren fra Rønne? 

I det afsnit af "Brændende Bøger" taler vi med Rakel om hendes prisvindende værk "Adam i Paradis" fra 2021. En roman som, udover at nærme sig malerens liv, undersøger, hvordan det var at være homoseksuel i Danmark dengang lægen ville behandle dig for det, og politiet vide, hvem du senest har onaneret sammen med.
 

Nekrofili. Et mystisk og dybt taburiseret område af seksualiteten, som kun de færreste har turde forsøge at forstå. Ikke desto mindre er det emnet i den franske skandaleforfatter Gabrielle Wittkop’s “Nekrofilen”, fra 1972.

Men hvordan i alverden opstår en "fetish" som nekrofili, og hvordan påvirker det et liv at ville udleve den? Kan det virkelig ses som en form for kærlighed, som vores fortæller påstår, og hvorfor ønsker man overhovedet at udgive en bog om netop dette emne? 

Lyt med, når vi sammen med forlægger fra Forlaget Sidste Århundrede, Mads Peder Lau Pedersen, snakker om "Nekrofilen". 

I det sidste afsnit af “Brændende Bøger” sendt live på 24syv, ringer vi til nogle af de læsere, der har gæstet programmet og spørger hvilke bøger, der har påvirket dem mest, deres ynglingsbøger. Hør blandt andet brandtaler for:
 
Stormfulde Højde, Emily Brontë
Hyperion, Dan Simmons
Ulysses, James Joyce
Arv og Miljø, Vigdis Hjorth 
Ærlige Vers, José Martí
Pan, Knud Hamsun
The Dispossessed, Ursula K. Le Guin
Mrs. Dalloway, Virginia Woolf
Lolita, Vladimir Nabokov
City Slang, Søren Ulrik Thomsen

Hvordan forklarer man det onde i verden? 

Voltaires verdenskendte hovedperson Candide får i løbet af sit liv en lang række tæv - Først bliver han tvunget væk fra sin elskede, dernæst sendt i krig, ramt af et jordskælv, og senere, dømt til døden. Alligevel gør det ham ikke så meget. Vi skal være taknemmelige, forklarer han, for vi lever trods alt i den bedste af alle verdner. 

Lyt med, når vi sammen med Nanna Schmidt Nordestgaard spøger, hvorfor Voltaire insisterer på at lade Candide møde alt det dårlige i verden, og, hvilke tips til overlevelse vi selv kan finde i denne en af verdenshistoriens sjoveste bøger.

I “Hærværk”, Tom Kristenens roman fra 1930, finder vi en fortælling om København i 20’erne, digterdrømme, drabelig alkoholisme, og et håb om, at der findes noget kreativt og brugbart i forfaldet. Her venter slåskampe og kønssygdomme, kommunister og misogyni, arrogante journalister og forliste skæbner, alt sammen skrevet i et jazz’et, næsten nutidigt sprog.
 
Men hvad i bogen er sandt og hvad er falsk i forhold til forfatterens eget liv? Er København nogensinde blevet vildere beskrevet i dansk litteratur, og hvorfor kaster vores kære hovedperson, Ole Jastrau, sig ud i forfaldet, i hærværket, uden at se sig tilbage?

Lyt med, når vi sammen med Elizabeth Blicher dykker ind i en ikonisk dansk klassiker. 

Et spøgelse går gennem Europa - kommunismens spøgelse.

Sådan lyder de allerførste ord i “Det Kommunistiske Manifest” fra 1848, skrevet af Friedrich Engelsk og Karl Marx for at udarbejde et teoretisk og praktisk partiprogram til det kommunistiske parti.

I dag står manifestet tilbage som en af mest betydningsfulde tekster i verdenshistorien. Skrevet i en selvsikker og endda sassy stil, spøger dens argumenter og analyser stadig.

Men hvordan skriver manifestet en ny verdenshistorie på knap 40 sider? Har teksten overhovedet noget at gøre med litteratur, og hvorfor er forfatterne så sikre på kommunismens uundgåelige sejr?

Lyt med, når vi snakker med professor Mikkel Bolt om "Det Kommunistiske Manifest".

I Adolf Hitlers autobiografiske manifest fra 1925, “Mein Kampf", finder man opskriften på den nazistiske ideologi, som ledte til 2. Verdenskrig. På uhyggelig vis forudser den Holocaust, Tysklands annektering af Østeuropa og den totale krig som snart blev til virkelighed.

Hitler dikterede bogens 700 sider til sin sekretær, mens han sad fængslet for højforræderi efter et kupforsøg. Den blev så stor en succes, at den i 1943 var udkommet i mere end 10 millioner eksemplarer. Indtil 2. Verdenskrig slutter, hvor den pludselig står tilbage på tyskernes boghylder som et urørligt dokument, der var forbudt at udgive.

Lyt med, når vi sammen med lektor Moritz Schramm spørger, hvad står der rent faktisk i "Mein Kampf", hvilken indflydelse manifestet fik I Tyskland, og om vi burde eller ikke burde forbyde bogen den dag i dag.

I Marquis de Sades romaner fra slutningen af 1700-tallet, imens den franske revolution samtidig var på sit højeste, møder vi den mest ekstreme og grænseoverskridende pornografiske litteratur, der nogensinde er skrevet: Vi snakker om sex blandet med voldtægt, tortur, pædofili, nekrofili, mord. Sadisme.

Men samtidig finder man i de Sades bøger en lige så ekstrem vilje og lyst til at bryde fri fra alle verdens hierarkier, normer og regler. En slags oplysningsfilosofi kørt ad absurdum.

Lyt med, når vi sammen med forfatter Sidsel Sander Mittet spørger, om det er filosof eller afstumpet porno. Når vi undersøger, hvordan de Sades egen historie hænger sammen med Frankrigs historie, og hvorfor bliver han ved med at fascinere os den dag i dag.

En bacille er sluppet løs i Europa. Dem der smittes af den, oplever meningsløshed, en mangel på retning, og en følelse af, at apokalypsen nærmer sig. Europa er døende.

Den såkaldte eurobacille er det gennemgående motiv i den fransk-tyske digter og forfatter Yvan Golls tre romaner: “Eurobacillen” fra 1927, “Ned med Europa” fra 1928, og “Sodoma og Berlin” fra 1929. Her er mellemkrigstidens apati, vanvid og kaos i fokus.

Men hvorfor er Europa og dets gamle kultur ved at dø? Og skal man som personligt modsvar læne sig tilbage og nyde forfaldet, hengive sig til dekadencen? Og er bøgerne en satire over samtiden, eller en profeti over fremtiden?

Lyt med, når vi sammen med oversætter Adam Poulsen taler om en vild Europa-triologi, der kun for nyligt er blevet genopdaget og udgivet på dansk.

“Det, som er tilladt, afskyr man. Sjælen er ude på at fare vild og elsker at krænke."

I den antikke satiriske roadroman, Satyrikon, følger vi tre venner, elskere og rivaler, som rejser og/eller flygter ned gennem italien i det første århundrede.

De er fattige, sultne og liderlige, og skal hustle sig igennem hverdagen for at overleve. De stjæler, bliver voldtaget og bytter hele tiden roller, imens et luksuriøst og hyklerisk romersk klassesamfund åbenbarer sig for os.

Lyt med, når vi sammen med lektor Christian Dahl spørger, hvordan det er muligt, at dens beskrivelser af sex og ombytning af heriarker stadigvæk både kan tænde og få os til at rødme den dag i dag - knap 2000 år efter den udkom? Hvem var forfatteren til den ekstremt fragmenterede bog, og hvordan har Satyrikon i det hele taget påvirket vores syn på antikken?

"Litteraturens Krav paa Frihed maa bøie sig for Samfundets Krav paa Tugt"

Tugt betyder opdragelse og sådan lød politiets begrundelse, da man i 1881 beslagslagde Herman Bangs debutroman, Haabløse Slægter. Bang var kun 23 år gammel, og snart stod han til to års fængsel imens bogen kom for retten. Det endte dog med, at den delvist selvbiografiske bog herfra kun udkom i en stærkt censureret version, og som følge stort set blev glemt i mange år.

I dagens afsnit af “Brændende Bøger” skal vi sammen med historiker og forfatter, Lars Henriksen, tilbage i tiden for at forstå, hvad der præcist gjorde debutbogen ulovlig. Samtidig mindes vi en særlig dansk forfatter, som blev født på Als, men døde på mystisk vis i Utah, USA, og som igennem sit liv mødte megen modgang, homofobi, kritik, men også fik stor berømmelse og betydning for dansk litteratur. Inden vi til sidst undersøger om vi kan, og bør(!), rejse et museum for Herman Bang.