Det sidste afsnit af 100 dage. Vi klarede det! Vanvittigt at lykkedes!
Jeg må indrømme, at jeg er stolt af den her bedrift, og jeg vil gerne takke alle, der har lyttet med og støttet op om mit lille projekt! Det er så fedt!
I dag er der klemt lidt hverdagsbrok ind inden resten af afsnittet tager fart med erindringer om de seneste 100 dage.
Hvis du mangler noget nyt og spændende at lytte til, er jeg allerede aktuel med et nye projekt nemlig “Københavns Bedste Café”, det finder du blot ved søgning her på platformen.
Næstsidste dag. Wauw en rejse vi har været på sammen. I dag er det sidste, hvor det handler om min egentlige dagligdag. Jeg taler om hvordan jeg tror AI vil gøre det exceptionelt nemt for mig at komme igennem endnu en bachelor.
Som vi kommer tættere og tættere på vejens ende (i hvert fald for denne gang), reflekterer jeg over dagene der er gået og om 100 dage har formået at indkapsle det jeg drømte om den skulle.
Hvordan afslutter jeg sådan en podcast her? Hvad skal jeg gøre for at sætte et punktum? Jeg ved det ikke.
Kommer jeg til at savne at lave det? Det ved jeg heller ikke endnu, men jeg er spændt på at se om jeg kommer til det.
Som titlen så fint indikerer, så er der fart på i øjeblikket og jeg kan mærke, at noget i min tilværelse kan ikke fortsætte som det gør nu. Jeg forsøger at tale lidt om hvad jeg oplever blandt andet angående at begynde på studie igen.
Jeg har svært ved at overskue overhovedet at snakke om alt det der sker i øjeblikket. Og det er vel godt… men de næste par dage skal nogle vigtige brikker falde på plads.
Lidt mut i dag… det bliver nok bedre i morgen.
Et hurtigt afsnit.
Jeg er meget negativ i øjeblikket… det bemærker mine nærmeste også. Jeg har forsøgt at reflektere over det og være ærlig omkring det i dette afsnit.
Jeg bruger søndagen på at danne mig et overblik. I dag har jeg lidt fornyet energi, men jeg har også travlt. Spændende at se om, jeg kan nå det hele.
Hele dagen har gået med at sove… det er nemlig hårdt at starte på skole igen. I afsnittet er jeg nok ikke helt klar i hovedet og en smule forvirret. Jeg prøver at restituere og bruge weekenden på at samle kræfter.
Jeg har første dag - og jeg er både spændt, bekymret og nervøs. Mest det sidste.
I dette afsnit har jeg arkiveret mine følelser og observationer fra første dag på bacheloren.
God lytning!
Kun 11 afsnit tilbage. Og efter dette - kun 10.
Der sker så meget i øjeblikket, og jeg ved ikke om jeg har fået det ud af podcasten som jeg drømte om? Har jeg fået talt om det jeg gerne ville?
Jeg tager et tilbageblik på de forrige mange afsnit og taler lidt om det.
HTML, JavaScript, css, python, php og alt muligt andet nonsens begyndte jeg langsomt at sætte mig ind i for nogle år siden.
Her på dag 88 taler jeg igen lidt om det, fordi det har ændret min måde at tænke både opgaveløsning og medieproduktion på.
I det her afsnit er jeg sikker på, at det vil gå op for dig, at det er lettere end man lige tror at gå i gang med.
Dagens afsnit handler om boligmarkedet. Et markedet der er helt skævt. Jeg fortæller her, hvordan jeg lykkedes med at finde finde bolig og sikkerhed i KBH. Det er sindssygt svært og desværre baseret på en masse held. Jeg vil dog alligevel prøve at fortælle lidt om det i dagens afsnit.
God lytning!
Kapitler:
00:00:00: Bolig- og lejemarkedet i København er bare svært, men...
00:03:07: Min vej til Vesterbro
00:06:09: Når en bolig er på ubestemt tid...
00:09:14: Hvordan lever man for SU i dag?
00:12:14: Da jeg sagde ja til lejligheden i Roskilde
00:15:14: Betalte jeg 6.800 kroner for det bras?
00:18:16: Urbanplanen og et opgør med fordomme
00:21:16: Når køkkenet har sit eget rum
00:24:16: Kun et halvt år tilbage i studieboligen
00:27:17: Jeg sagde nej til 90 m2 til 5000,-
00:33:17: Valby VS. Vesterbro
00:39:17: Hvordan jeg forstod Bolig- og lejemarkedet for sent
Livet er valgfrit. Valgene er valgfrie. Med valg følger konsekvenser. Konsekvenser er ikke altid negative. De er heller ikke altid positive.
Med denne selvsikre lommefilosofiske beskrivelse, kan du i dag høre en meget skråsikker Philip, der har valgt et introforløb helt fra. For vi kan jo ikke nå det hele? Kan vi? Og hvad er egentlig det vigtigste at gøre? Det der føles rigtigt og godt, eller det der virker skræmmende og ubekvemt? Hvornår skal vi stole på vores erfaringer og hvornår skal vi tilsidesætte dem for at lære noget nyt?
Fortæl mig det, hvis du har svaret.
I dagens afsnit fortæller jeg om, hvordan Ed Sheeran koncerten gik. Jeg fortælle både om alt det fede og top professionelle, men også lidt om individualismen, der måske/måske ikke tog overhånd for nogen? Jeg ved ikke det heller ikke selv endnu - lyt med.
Jeg er til Ed Sheeran Koncert i Stockholm. Det var hjernedødt!
Jeg er taget et smuttur til Uppsala. Her besøger jeg bl.a. restauranten La Ruelle og får noget super lækkert mad! I morgen står den på Ed Sheeran!
I dag skal jeg ud og optage podcastproduktion med Emilie Lai, men jeg skal drøfte noget med hende omkring vores position. Gad vide hvad hun tænker, når jeg fortæller, at der har været rod med teknikken 😬
Lidt clickbaity titel egentligt. Det et kort afsnit i dag, og jeg taler ikke meget om titlen. Jeg kom i tanker om noget jeg fik fortalt nogle dage forinden omkring min oldefar.