Det er sjældent, der er anledning til at vi tænder for den gule "BREAKING"-bjælke, men når de fleste medier fortæller at det godt kunne være nu vi har fundet liv i Rummet, må vi også hellere give vores besyv med. Louise er dog ikke helt så sikker... Illustrationen til dagens afsnit er det det hele handler om: indikationer af DMS og DMDS. Hele studiet kan læses her https://arxiv.org/pdf/2504.12267

I denne episode bliver det STORT! Vi taler om de største astronauter, teleskoper, rumstationer, kometer, planeter, stjerner, galakser og galakshobe. Det bliver KÆMPE!

I midten af oktober 2024 er det muligt at se kometen C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS). Det glæder vi os meget til, så derfor har vi lavet endnu en mini-episode, hvor vi bl.a. snakket om hvad kometer er, hvor de kommer fra og hvad vi kan lære fra dem. Naturligvis kommer episoden også med en STOR opfordring til at gå ud og se om du kan få øje på C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS) (hvis vejret tillader det og du lytter til episoden i oktober 2024). Der går RET lang tid før vi får chancen igen.

Denne gang taler vi om hvad der karakteriserer Jord 2.0 og om hvordan vi kan lede - og måske endda finde - jordlignende planeter eller Jordens tvilling. En af de missioner som er sat i verden for at hjælpe os med det er ESAs PLATO-mission, som er planlagt til opsendelse i 2026. Link til exoplanet-oversigt: https://www.michaelperryman.co.uk/exoplanets

Fornyligt tikkede der en nyhed ind, om at Jorden fra den 29. september 2024 og et par måneder frem vil have en ekstra måne med det mundrette navn 2024 PT5. Sådan en nyhed kan vi selvfølgelig ikke lad gå forbi, så vi måtte lave en mini-episode om asteroiden. I episoden taler vi blandt andet om, om hvad en ekstra måne er, hvorfor at de bliver annonceret så kort tid før de er her og om vi skal være nervøse for den.

I denne episode fortæller vi Inge Lehmanns historie - kvinden som opdagede Jordens indre kerne - og en af dansk videnskabs allerstørste. Vi taler om hvilke relevans en seismolog har i en podcast om astronomi, om hendes banebrydende forskning, hendes liv og levned og manglende anerkendelse i Danmark i hendes samtid. Historien bygger bl.a. på Hanne Stragers biografi Skyggezone.

Troels og Louise er tilbage efter en lang pause - og det er jo logisk at give en kort update på menneskehedens største rumteleskop, James Webb Space Telescope, der nu har opereret i 2 år. JWST var mange år undervejs, men hvad har vi egentlig lært siden opsendelsen? Louise giver sit bud på de største overraskelser indenfor JWSTs fire domæner: exoplaneter (selvfølgelig), stjernes liv og død, galakser gennem tiden og det kosmiske daggry.

I denne episode er det tid til at se på - og bedømme - alternativer til den klassiske raketopsendelse. Vi taler om rockoons - raketter afsendt fra balloner og spinlaunches, hvor objektet slynges ud i rummet ved høj hastighed. Sidst, men ikke mindst, er vi forbi en rigtig science fiction-klassiker, nemlig rumelevatoren.

I forbindelse med opsendelse af James Webb Space Telescope har Lagrange-punkt 2, eller L2, været omtalt mange gange, da det er slutdestinationen for teleskopet. Men hvem er Joseph Lagrange, der har lagt navnet til punktet egentligt? Hvad er et Lagrange-punkt? Hvor mange af dem er der (når James Webb Space Telescope skal sendes til Lagrange-punkt 2, må der jo mindst være to) og hvor stort er sådan et punkt? Det er nogen af de ting vi skal omkring i denne episode.

Denne gang går der dommedag i den! Vi taler om solstorme, som er betegnelsen for når solen udspyr kæmpe mængder af elektrisk ladede partikler ud i universet. Når de rammer Jorden kan de lave massiv ravage. Men hvad er solstorme helt præcist? Er de farlige? Og er der noget vi selv kan gøre for at minimere skaderne af dem? En af de største solstorme vi kender til er solstormen i 1859, der også kendes som Carringtons soludbrud. Den solstorme resulterede bl.a. i polarlys over det meste af verden, der eftersigende skulle have været så kraftigt at det var muligt at læse avis ved det. Af mere alvorlige konsekvenser betød det at telegrafsystemerne mange steder på kloden fejlede og at telegrafisterne nogle steder fik stød. Tænk hvad et lignende udbrud vil kunne gøre i dag, hvor vi har langt mere, og er langt mere afhængig af, elektronisk udstyr end i 1859! Se Carringtons tegning af solpletter her https://en.wikipedia.org/wiki/Carrington_Event

Efter Carolyn Shoemaker kastede sig over astronomien i en alder af 51 år, fandt hun 32 kometer (og var på et tidspunkt den person der havde fundet flest) og mange hundrede asteroider. Derudover taler vi om hvordan man finder kometer og asteroider - dengang og nu - og om hvorfor det er godt at have styr på dem.

I denne episode drager det interplanetariske rejsebureau "Rejseklart" afsted mod Jordens tvilling - den anden planet fra Solen - Venus. Vi taler om de kommende Venus-missioner fra NASA og ESA, fakta om Venus og hvilke "must-sees" man ikke må gå glip af (selvom der godt kan være ret mørkt på Venus).

Det er en stor dag i Stjerneklarts historie. Vi holder nemlig vores allerførste PhD-forsvar. Her fortæller Louise om hvad hun har fundet ud af i løbet af de sidste fire års tid som PhD-studerende. Det lille, men yderst kompetente bedømmelsesudvalg til dagens PhD-forsvar, består af René Tronsgaard Rasmussen, som selv er PhD-studerende ved DTU Space. Hvis man har lyst må man meget gerne slå vejen forbi vores Facebook-side (https://www.facebook.com/StjerneklartPodcast), enten med spørgsmål til Louise om PhD, exoplaneters densitet eller andet godt, eller med et "TILLYKKE!", for veloverstået forsvar. Renés profil hos DTU Space https://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=130258&cpid=&tab=2

I denne episode ser vi tilbage på 2010'erne - årtiet som vi netop er gået ud af, hvor vi kårer de tre største landevindinger fra astronomiens verden. De tre største bedrifter, i ikke-prioriteret rækkefølge, er: - Registrering af tyngdebølger - Exoplanter er blevet mainstream - Rosetta-missionens landing på en komet

Efteråret er sæson for meteorsværme, så i den anledning taler vi om stjerneskud, meteorsværme, meteorer, meteorider og meteoritter.På nyhedsfronten har vi nyt med om hvor de tunge grundstoffer kommer fra og så er en ny planet blevet den månerigeste i vores solsystem. Show notes Nyheder Tunge grundstoffer kommer fra neutronstjernesammenstød https://videnskab.dk/naturvidenskab/danskere-afsloerer-de-tungeste-grundstoffer-stammer-fra-neutronstjerners-voldsomme Saturn er solsystemets månerigeste planet https://videnskab.dk/naturvidenskab/jupiter-skubbes-af-pinden-nu-har-saturn-flest-maaner Tema Læs mere om meteorsværme https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/meteorsvaerme

Denne gang taler vi om Nobelprisen i fysik, der blev uddelt fornyeligt. Det var nemlig en præmiering i astronomiens tegn. Halvdelen af prisen gik til James Peebles, mens den anden halvdel gik Michel Mayor og Didier Queloz for fundet af den første exoplanet - 51 Pegasi B - om en sollignende stjerne. Det er specielt anden halvdel af præmieringen vi taler om, for den er Louise, bogstaveligt talt, tæt på. Show notes Nyheder Mystisk flimren ved stjernen HD 139139 https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/mystisk-flimrende-stjerne-kan-ikke-forklares-af-videnskaben Bjørnedyr på Månen https://videnskab.dk/teknologi-innovation/forskere-haardfoere-bjoernedyr-kan-meget-vel-have-overlevet-nedstyrtning-paa Tema: Nobelpris i fysik 2019 Vinderne af Nobelprisen i fysik 2019 https://videnskab.dk/naturvidenskab/nobelprisen-2019-i-fysik-uddeles-i-dag-foelg-med-paa-videnskabdk Helge Kragh - Forsiden - og bagsiden - af den berømte Nobelpris https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsiden-og-bagsiden-af-den-beroemte-nobelpris Kig op Rundetårn - Rundt om Månen https://www.rundetaarn.dk/event/rundt-om-maanen/ Rumsnak https://rumsnak.fireside.fm/

I 2019 er det 50 år siden at Apollo 11 landede på Månen, og det for første gang kunne lade sig gøre for et menneske at træde ud på Månen. Det fejrer vi naturligvis, og det før vi med en række mere eller mindre kendte historier om Månen og Apollo 11-programmet.

Vi vender blikket mod øst for at se på den russiske rumfartsorganisation Roscosmos. Fra opsendelsen af den første menneskeskabte satellit i 1957 til Sovjetunionens opløsning i 1991, var det sovjettiske rumprogram først med en lang række bedrifter i rumfarten. Vi har også nyheder med, bl.a. om en konkurrence om at navngive Danmarks helt egen exoplanet, som lige nu hedder HAT-P-29b. Den blev i 2011 fundet af Lars Buchhave, professor ved DTU Space, så han fortæller om hvad Danmarksplaneten er for en størrelse. Se show notes på https://stjerneklart.dk/2019-06-30/episode-28-roscosmos/

Denne gang har vi dedikeret afsnittet til at tale om det der måske går hen og bliver årets astro-nyhed. Nemlig nyheden om at vi for første gang har fået et billede af et sort hul at se. For at blive klogere på den nyhed har vi talt med Thomas Greve, som er seniorforsker i astrofysik og atmosfærefysik ved DTU Space og codirector på Cosmic DAWN Center. -- Show notes: Nyheder Israelske Baresheet styrtede ned på Månen https://videnskab.dk/naturvidenskab/i-aften-lander-israel-paa-maanen-se-med-live-her Oumuamua er måske alligevel ikke det første interstellare objekt der har besøgt os https://arxiv.org/abs/1904.07224 InSight har registret et marsskælv https://www.berlingske.dk/videnskab/for-foerste-gang-instrument-maaler-skaelv-paa-en-anden-planet Første billede af en exoplanet fra GRAVITY https://www.eso.org/public/news/eso1905/"> TESS finder mange exoplaneter https://www.nasa.gov/feature/goddard/2019/nasa-s-tess-discovers-its-first-earth-size-planet Tema: Sorte huller Det første billede af et sort hul https://videnskab.dk/naturvidenskab/sort-hul-billede Thomas Greve - DTU Space https://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=139004&tab=2&qt=dtupublicationquery Sådan finder du M87 https://www.thesun.co.uk/tech/8842282/how-to-find-m87-black-hole-night-sky/