På Nordbyskolen i Nykøbing Falster bliver dyder som overbærenhed og nysgerrighed flettet ind i skemaet, for dannelse er blevet en del af skolens DNA. Journalist Maja Plesner har besøgt skoleleder Lars Carlsen og talt med ham om, hvordan de gør dannelse konkret i hverdagen. Tilrettelæggelse: Maja Plesner, lyddesign: Søren Prehn

Skoleledernes rolle for elevers trivsel kan forekomme usynlig. Men forsker Ronni Laursen har kigget ind i maskinrummet og fundet ud af, hvordan skoleledere brugerdata og struktur til at opdage mistrivsel og iværksatte indsatser. Vært: Marie Begtrup, producer og lyd: Søren Prehn

Skoleleder Kaj Klint Pedersen arbejder ikke længere fuld tid. Siden skoleåret 2024/25 har han skåret 15 procent af sin arbejdstid for at få mere overskud – både privat og professionelt. I denne episode af Plenum Lyd fortæller han åbent om sit valg, om gevinsterne og om de bump, han og ledelsesteamet har mødt undervejs. Kaj deler sine erfaringer med at være til stede – og fraværende – i en lederrolle, hvor tilgængelighed og ansvar er tæt forbundet. Vi møder også hans lederkolleger, som sætter ord på, hvordan hans nedsatte tid påvirker samarbejdet og kulturen på skolen. Det er en fortælling om ledelse, tillid, fleksibilitet og behovet for at gentænke, hvordan man kan holde til et krævende lederjob – uden at miste hverken sig selv eller overblikket.

Inklusion har længe været et ideal i folkeskolen, men mange oplever, at det ikke fungerer i praksis. I denne episode taler Marie Begtrup med forsker Ida Andrea Nielsen fra Center for Ungdomsforskning om, hvorfor det er så svært – og hvorfor det ikke nødvendigvis er inklusionen, der fejler. Ida Andrea Nielsen har i sin ph.d. undersøgt, hvordan strukturer, følelser og forestillinger om normalitet præger skolens arbejde med inklusion. Hun argumenterer for, at mange af de greb, der tages i brug – som pausekort, støttepædagoger og individuelle foranstaltninger – i virkeligheden hører hjemme i en specialpædagogisk tilgang. Problemet er, at vi taler som om vi arbejder inkluderende, men handler som om vi stadig opererer med en snæver forståelse af, hvad det vil sige at være normal. Inklusion handler ikke om at fikse barnet, men om at skabe fællesskaber, hvor flere børn kan lykkes. Og det kræver mere end nye metoder – det kræver et opgør med grundlæggende forestillinger om, hvem skolen er til for. Gennem konkrete eksempler fra forskningen, et elevbrev og et blik på lærernes følelser og dilemmaer gør episoden op med forestillingen om, at inklusion er en ekstraopgave. Den viser i stedet, at inklusion allerede foregår – og at det er en del af skolens kerneopgave.

På Vestre Skole i Grindsted arbejder lærere og ledelse målrettet med Playful Learning. Det er en tilgang, hvor leg, nysgerrighed og eksperimenter er en naturlig del af undervisningen. Journalist Maja Plesner har besøgt skolen for at høre, hvordan Playful Learning giver eleverne mod på at lære og lyst til at prøve sig frem. Tilrettelæggelse: Maja Plesner, lyddesign: Søren Prehn

Eksklusioner i folkeskolen bliver ofte begrundet med jura. Men hvad sker der, når vi glemmer det pædagogiske perspektiv? Forsker Sigga Waleng har undersøgt, hvad der ligger bag sanktionerne, og hvad alternativerne er. Vært: Marie Begtrup, producer og lyd: Søren Prehn

På Thorning Skole i Silkeborg Kommune vil de skabe en skole, hvor alle elever mærker, at de gør en forskel. Derfor har tre erhvervsrettede linjer. For skoleleder Signe Bladt Pedersen handler det om at bringe flere elever i privilegerede positioner. Journalist Maja Plesner har været på besøg på skolen for at høre, hvad det betyder. Tilrettelæggelse: Maja Plesner, lyddesign: Søren Prehn 

Alle de medarbejdere, der ikke har direkte indflydelse på den faglige undervisning i skolen, så som pedeller, bibliotekarer og rengøringspersonale bliver ofte reduceret til praktiske funktioner. Ifølge forsker Lucas Cone styrker det både elever og skole, når støttepersonalet spiller en større rolle. Vært: Marie Begtrup, producer og lyd: Søren Prehn

I 23 år har Mette arbejdet på en folkeskole. Først som lærer, så som leder, men det slutter brat, da en sag om en påstået seksuel krænkelse vender op og ned på hendes arbejdsliv. Havde hun overhørt advarsler om en sigtet vikar? En faglig voldgift har slået fast, at hun agerede præcist, som hun skulle, og var det i virkeligheden en iver efter at handle, der gjorde de forkerte til syndebukke? Det er en historie om, hvad man som skoleleder kan risikere at skulle igennem, men også en historie om, hvor stor betydning det har, hvordan en kommune agerer, når det værste af det værste sker. Tilrettelæggelse: Marie Begtrup, producer og lyd: Søren Prehn Mette er et opdigtet navn. Kvindes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Ved at koble videooptagelser af undervisningen med et kompetence-udviklingsværktøj er Rungsted Skole i gang med at skabe en systematisk feedback-kultur. Formålet er at give alle et didaktisk løft, og der er stort potentiale i metoden, mener skoleleder Ulla Wiese Christensen.

Hvis vi gerne vil øge trivslen på skoler, kan det være en god ide at rette blikket på den omsorgskultur, der i klasserne. Ofte har trivselsindsatser fokus på enten at styrke fællesskabet eller tage udgangspunkt i at hjælpe enkelte udsatte elever. Det særlige ved at arbejde med omsorgskulturen er, at det rummer begge dele.

To skoledistrikter i Hjørring Kommune har skabt en stærk inkluderende kultur ved at arbejde vedholdende og systematisk med deres eget pædagogiske grundlag. Kulturen løber som en rød tråd i alle indsatser, og i dag rummer skolerne næsten alle børn.

Særligt én ting fylder, når de unge fortæller, om de har det godt eller skidt: kroppen. Hidtil har kroppens betydning for trivsel været underbelyst. Nu viser forskning, at unge, der har det dårligt med deres krop, generelt har det dårligt. Og der er tårnhøje idealer for en ung krop at leve op til.

De har hverken indført morgenbøn på skemaet eller skiftet alle dansktimer ud med religionsundervisning. Alligevel oplever skoleleder Mikkel Wiene, at de ændringer, de har rullet ind over Brønshøj Skole det seneste år, af nogle bliver opfattet som ekstreme. Måske fordi lærerne har fået flekstid. Vejlederfunktioner er afskaffet, og alle fag er fjernet fra skemaerne. Skolelederens ærinde har været ”at ændre på forståelsen af, hvad skole er”. Og måden, de gør det på, har altså har vakt opsigt blandt både kolleger og forskere.

PPR’s opgaver har udviklet sig, og samarbejdet mellem skoler og PPR har ændret sig. Mange steder er PPR rykket tættere på skolen, og ny forskning viser, at skoleledere har en central rolle som oversættelsesled mellem skole- og PPR-professionelle for at få det nye samarbejde til at fungere.

De seneste år har de på Birkhovedskolen i Nyborg arbejdet på at skabe et stærkt teamsamarbejde. De kalder det en turnaround. Fra ikke særligt gode resultater til gode resultater. Blandt andet er både trivslen og elevernes præstationer forbedret. Antallet af elever, der bliver segregeret til specialtilbud, er gennem en årrække faldet og er i dag historisk lavt. APV’erne ”udtrykker klart”, at der i dag er en øget tillid mellem ledere indbyrdes og mellem ledelse og medarbejdere. Det bekræftes af den professionelle kapitalundersøgelse, der også viser, at medarbejdertilfredsheden er øget.

I 2007 blev der indført læsevejledere i folkeskolen. Vejlederne skulle være med til at rette op på dårlige læseresultater i PISAundersøgelser. Ny forskning viser, at læsevejledernes ekspertise og overblik over test og data om eleverne kan udnyttes bedre i folkeskolen.

I Lillehammer Kommune blev den sidste specialskole nedlagt i starten af 1990’erne. Alle børn bliver i dag inkluderet i almentilbuddet – tilsyneladende med succes. Vejen til at lykkes er blandt andet et tæt samarbejde og kontinuerligt pædagogisk udviklingsarbejde, fortæller rektor Trude Halvorsen.

Et hold forskere fra Aalborg Universitet har i en undersøgelse sat fokus på det fysiske miljø på skolerne under corona – på hvordan vi brugte vores bygninger og uderum på en anden måde, som vi måske også kan bruge fremadrettet selvom restriktioner og påbud er fjernet. Sociolog Rikke Skovgaard Nielsen, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet i København, har sammen med en kollega forestået en del af undersøgelsen, hvor man lavede et casestudie på folkeskoler i Gladsaxe Kommune og deres brug af bygninger og uderum under corona.

Som noget nyt har alle folkeskoler skulle holde udviklingssamtaler med kommunen. Der er få formelle krav og høj grad af frihed til at tilrettelægge samtalerne, og det er meget forskelligt, hvordan de er grebet an. Skoleleder på Randersgade Skole i København, Lotte Kragh Thomsen, fortæller om hendes erfaringer og oplevelser med samtaleformatet.  Tilrettelagt af Marie Begtrup