Hvordan kan nogle af de udfordringer, der typisk knytter sig til autismespektrumforstyrrelser spille ind i forhold til afdækning og identifikation af skriftsprogsvanskeligheder? Artiklen sætter gennemgående fokus på betydningen af, at vi – i forståelsen af både vanskeligheder og kompetencer – skal kunne inddrage barnets eget perspektiv. Først præsenteres to cases, der på forskellig vis illustrerer nogle af de udfordringer, man som fagperson kan møde. Herefter følger tre kortere caseeksempler, som viser, hvordan det er nødvendigt at kunne se bag om barnets vanskeligheder for at forstå årsagen til dem. Artiklen afrundes med en refleksion over, hvorfor et afdækningsforløb ikke kan følge en fast skabelon, og hvorfor det er afgørende at gøre processen til et fælles ansvar. Artiklen er skrevet af Maria Christensen, lærer og læsevejleder på Herrestrup Skole, og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 38. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

På Hedegårdenes Skole i Roskilde har man på 7. årgang afprøvet et forløb med stationsundervisning i et tæt samarbejde med den kommunale læsekonsulent. Blandt eleverne er behovet for differentiering stort, også når tegnsætning og grammatisk opmærksomhed er på skemaet.   Læseforsker Anne-Mette Veber Nielsen har været på besøg på skolen for at tale med dansklærerne Karen Halskov Berthelsen og Karsten Bøgen, skoleleder Morten Naumann og læsekonsulent Mette Eriksen. I podcasten kan du bl.a. høre om, hvorfor stationsundervisning er et brugbart værktøj for en læsekonsulent, hvad det kræver af dansklæren at tilrettelægge og gennemføre stationsundervisning, og hvilken rolle skolelederen har, når undervisningen skal organiseres på nye måder.    Når du har lyttet til podcasten, kan du overveje disse spørgsmål sammen med dine kolleger:  Hvordan kan vi komme i gang med at afprøve, evaluere og/eller videreudvikle stationsundervisning på vores skole?  Hvordan kan vi skabe de nødvendige rammer for arbejdet med stationsundervisning på tværs af klasser (fx parallellagte timer og tid til fælles faglig forberedelse)?    Hvordan kan stationsundervisning være med til at understøtte, at vores ressourcer i form af flere voksne (fx vejledere, støttelærere og to-lærere) kommer hensigtsmæssigt i spil i undervisningen? Og hvad vil det kræve?     Oplever vi, at det er vanskeligt at imødekomme bestemte elevgruppers undervisningsbehov? Hvilke differentieringsværktøjer har vi de bedste erfaringer med for disse elever?   Podcasten er tilrettelagt af Anne-Mette Veber Nielsen og produceret af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. 

Hvad kan skønlitteraturen stille op med klima- og miljøkrisen, og hvordan kan den bidrage til naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling? Det er hovedspørgsmålene i den litteraturvidenskabelige retning økokritik. I denne artikel får du først præsenteret et overblik over økokritikken som felt, og hvordan den har udviklet sig. Derefter sættes den i relation til behovet for at implementere bæredygtighedsdidaktik i alle fag, også førstesprogsfag. Til sidst præsenteres kort nogle forslag til at aktualisere økokritikken som del af en klima- og miljøorienteret litteraturundervisning. Artiklen er skrevet af professor i norskdidaktik Per Esben Svelstad og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 37. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Louis Jensens firkantede historier er kendt og elsket af mange dansklærere i grundskolen. Denne artikel kaster et nyt lys på en allerede kendt genre ved at kombinere Louis Jensens firkantede historier med økokritisk litteraturlæsning. Indledningsvist introduceres begrebet økokritik i relation til børnelitteratur og fortolkning; dernæst fremhæves og fortolkes forholdet mellem natur, kultur og menneske i et udvalg af Louis Jensens historier, og afslutningsvist drøftes deres potentiale i en økokritisk litteraturundervisning. Artiklen er skrevet af børnelitteraturforsker og Leder af Nationalt Videncenter for Læsning Anna Karlskov Skyggebjerg og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 37. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Podcastseriens andet afsnit er ligeledes en faglig diskussion mellem Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose af valg og fravalg. Dette afsnit sætter fokus på udviklingen og afprøvningen af en indsats, hvor elever skal anvende viden om skriftens lyd- og betydningsprincip sammen med strategier til afkodning og stavning. Afsnittet berører blandt andet valg omkring sammenhæng mellem elevernes arbejde med lyd- og betydningsprincippet, morfemtyper, progression, aktiviteter og strategier.    Lyt til hele serien Prolog: Hvad kendetegner eleverne? Afsnit 1: Flydende læsning Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip   Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

I prologen til podcastserien ”Indsatser for elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder” samtaler læseforskerne Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose om det, vi på baggrund af forskning ved, om kendetegn ved elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder.    Lyt til hele serien Prolog: Hvad kendetegner eleverne? Afsnit 1: Flydende læsning Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip   Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

Podcastseriens første afsnit er en faglig diskussion mellem Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose af valg og fravalg i forhold til udviklingen og afprøvningen af en indsats med fokus på at udvikle elevernes læsning, så den bliver mere flydende. Afsnittet berører blandt andet valg omkring transfer, aktiviteter, tekster og feedback under højtlæsning.    Lyt til hele serien Prolog: Hvad kendetegner eleverne? Afsnit 1: Flydende læsning Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip   Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

I denne podcast taler vi med ordblindevejleder Tine Ekensteen Kossek fra Københavns VUC om, hvilke særlige udfordringer flersprogede kursister står overfor i ordblindeundervisningen, og hvordan man kan møde det dobbelte behov for dansksproglig udvikling, når både dansk ordforråd og fonologi driller. Tine Ekensteen Kossek fremhæver blandt andet lyttelæsning som en gave for netop denne gruppe af kursister, fordi de gennem lytning opbygger ordforråd og udtale, og så er det afgørende at få øje på kursisternes styrker.  Podcasten er afsnit 4 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger. Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen Producent: Anne-Laura Hedegaard

Ragna Ea Bentsdatter er audiologopæd og underviser for voksne ordblinde. I podcasten fortæller hun om sine erfaringer med at undervise kursister, der har valgt at gå til ordblindeundervisning i deres fritid, og som ofte har større vanskeligheder. Hun er optaget af tydelig klasserumsledelse og kursisternes udvikling af fortællinger om dem selv. Miraklet sker, men vejen dertil er brolagt med teknologiske hjælpemidler, og det er ikke altid det, som fritidskursisten forventer.  Podcasten er afsnit 3 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger. Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen Producent: Anne-Laura Hedegaard

Denne podcast handler om ordblindeundervisning på erhvervshold. Kjeld Yding fra hf og VUC Fyn i Svendborg fortæller, hvordan han som underviser skaber et trygt og målrettet læringsrum for voksne ordblinde, som er vant til at begå sig på arbejdsmarkedet. Virksomheden kan være en motiverede medspiller, og for at nå i mål sætter Kjeld Yding fokus på transfer til kursistens virkelighed og kompetencer med it-hjælpemidler.  Podcasten er afsnit 2 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger. Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen Producent: Anne-Laura Hedegaard

I denne podcast møder vi en erfaren ordblindelærer for voksne, Kirstine Tanggaard Heyde, ordblindelærer og testlærer på HF og VUC Roskilde-Køge, som fortæller, hvordan hun bruger undervisningsplanerne sammen med sine kursister. Det handler om at sætte realistiske kompetencemål, som kursisten selv kan evaluere på. Vi kommer også omkring logbøger som evalueringsværktøj.  Podcasten er afsnit 1 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger. Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen Producent: Anne-Laura Hedegaard

På Sct. Nicolai Skole i Køge har de nu to års erfaring med supplerende undervisning, som elever og dansklærer kalder “morgendansk”. Stine Fuglsang Engmose har været på besøg i undervisningen og efterfølgende talt med dansklæreren Tina Susanne Pedersen, skolens leder Lotte Wise Nowak og læsevejlederen Charifa Benali. I podcasten kan du høre klip fra besøget og høre, hvad de klip satte gang i af faglige refleksioner hos læseforskerne Anne-Mette Veber Nielsen og Stine Fuglsang Engmose. Når du har lyttet til podcasten, kan du overveje disse spørgsmål sammen med dine kolleger: Hvordan kan vi komme i gang med at afprøve, evaluere og videreudvikle supplerende undervisning på vores skole? Hvilke elever vil vi have fokus på i den supplerende undervisning?  Hvilke fagpersoner skal i spil i forhold til formålet med undervisningen og de elever, vi gerne vil støtte? Podcasten er tilrettelagt af Stine Fuglsang Engmose og produceret af Anne-Laura Hedegaard.

Børn lærer sprog ved at deltage i meningsfulde og varierede samtaler, hvor de lytter tilandre og selv har mulighed for at byde ind. Denne artikel sætter fokus på vigtigheden afat skabe gode lyttemiljøer, for at alle børn kan udvikle deres sprog bedst muligt. Artiklenpeger først på, hvordan lytning i dagtilbud og skole ofte kommer til at handle om, at børnene skal sidde stille. Herefter introduceres et eksempel på et godt lyttemiljø for børn omkring indskolingsalderen. Eksemplet viser, at et godt lyttemiljø både handler om det fysiske lydmiljø, men også om det pædagogiske sprogmiljø, der skabes af de voksne omkring børnene i både dagtilbud og indskoling. Artiklen rundes af med at opstille fem gode råd til lærere og pædagoger til det videre arbejde med lytning i praksis. Artiklen er skrevet af Charlotte Øhrstrøm og Mette Ginman, lektorer ved Købehavns Professionshøjskole, og den kan læses i sin oprindelige version i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 36. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Læsning. 

Denne artikel sætter fokus på lytning som en væsentlig læringsstrategi i skolen og i danskfaget. Artiklen bygger på et igangværende ph.d.-projekt, som undersøger, hvad der karakteriserer den lyttepraksis, der forekommer ved forskellige lyttesituationer i danskundervisningen på mellemtrinnet.  Artiklen er skrevet af lektor ved UC Syd og ph.d.-studerende Lene Illum og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 36. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Når børn vokser op med flere sprog, kan man både komme til at over- og underdiagnosticere sprogforstyrrelsen DLD. Men der findes gode værktøjer og viden om, hvordan man bør gribe opgaven an. Dette afsnit af vores podcastserie om sprogforstyrrelsen DLD handler om DLD hos flersprogede børn. Logopæderne Birgitte Bønding og Camilla Markvadsen gæster studiet med deres viden om, hvilke udredningsmaterialer forskningen peger på som de bedste til at identificere DLD blandt flersprogede børn, og de kommer med en række anbefalinger til, hvad du kan gøre i praksis.  Denne podcast er femte afsnit i en podcastserie, hvor audiologopæder samtaler om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om praksis, muligheder og dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene til afsnit 5 finder du her.  Podcasten er tilrettelagt af Birgitte Bønding og Camilla Markvadsen i samarbejde med Anne-Laura Hedegaard. Produktion: Anne-Laura Hedegaard. 

For de to naturfagslærere Helle Houkjær og Martin Trangeled Roslundh, der begge er naturfagslærere på Krogårdskolen i Greve, er det helt nødvendigt at arbejde med fagord, tekster og tekstlæsning i undervisningen. I denne podcast fortæller de om det sprogligt specifikke for deres forskellige fag, og hvordan de tilrettelægger undervisning, der tager højde for fagets sprog og tekster. 

Der er tekster i alle fag! Derfor er det vigtigt at interessere sig for fagspecifik literacy. I denne podcast forklarer læseforskeren Jesper Bremholm, hvad fagspecifik literacy er, og giver eksempler på fagspecifik literacy i fag som matematik, historie og naturfag.

En kæmpestor bog, hvor børn går på opdagelse og aktiverer sanserne sammen med en god historie, en stor omfavnende og blækspruttelignende samling af puder, hvor børn kan indrette sig og sidde sammen med hver sin bog, eventyrlige køjesenge med lys og hemmelige koder og missioner på biblioteket er alle eksempler på, hvad der kan opstå, når bibliotekarer, kunstnere, designere, læsevejledere og selvfølgelig børn arbejder sammen om at understøtte børns læselyst. Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Maria Lyndgaard Petersen, Karen Feder, Marion Tirsgaard, Rikke Graff Brink & Hanne Holm Johansen. Du finder artiklen her.  Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 35: Samarbejde om literacy på tværs her.

Projekterne Sproggaven og Sproggaven med i skole har bl.a. brugt tablets til at tilrettelægge sprogudviklende aktiviteter. Ved at optage og fastholde en given situation kan tabletten bruges som afsæt for sprogudviklende samtaler, på samme måde som bøger kan gennem dialogisk læsning. Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Eva Theilgaard Brink & Sara Hannibal, som begge er lektorer i dansk ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Du finder artiklen her.  Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 35: Samarbejde om literacy på tværs her.

Hør Lene Storgaard Broks billedrige beretning om, hvordan hun blev en læser. Vi starter på en firlænget gård uden for Nørre Snede, hvor Lene Storgaard Brok voksede op, og vi ender i Nationalt Videncenter for Læsning, hvor hun har stået i front for projekter, formidlingstiltag og ikke mindst for en voksende medarbejdergruppe. Undervejs har hun mødt både personer og genstande, som har inspireret hende til læsning. Det være sig en hylde under et teaktræsbord og et aflåst bogskab på loftet i barndomshjemmet, det være sig lærere og det være sig de mange tekster, hun har læst. Den 7. december 2023 holdt Lene Storgaard Brok sin afskedstale. Det er den, du her kan lytte til. Efter 9 år som leder af Nationalt Videncenter for Læsning overlader hun posten til Anna Karlskov Skyggebjerg.