I to år har jeg bedt fremmede og jævnaldrene afsløre og fortælle, om de dybeste og mest personlige tanker og tider i deres liv. Nu er det kun rimeligt, at jeg gør det samme. Af hjertet tak til alle der har delt ud af selv i programmet, og af hjertet tak til alle der har lyttet med.

Cecilia har både prøvet at være helt uden for flokken, og prøvet at være lederen af flokken. Nu er Cecilia et sted i sit liv, hvor hun bare er taknemmelig for, at overhovedet høre til i en flok, der er hendes egen - også selvom den ikke er særlig stor. I dag følger vi Cecilias historie, og hører hvad der skulle til, før hun faldt sin hylde og sine mennesker.

Hvor tit taler vores generation egentlig med vores forældre? Oscar gør hver 4. dag, hvor de taler om løst og fast i telefonen. Sidst Kirstine ringede til sine forældre, var da hun havde været til gynækolog. Alligevel husker Kirstine et før og et efter, at hendes familiedynamik bristede. Hør også om Isabella og Johannes både komplicerede og ukomplicerede forhold til deres forældre.

Der er mange gradbøjninger af pinlighed, for eksempel skam eller flovhed. Oscar skammede sig, dengang en lærer bragte Oscars mors sygdom op foran alle drengene i omklædningsrummet. Omvendt er Kirstine flov over den tid hun brugte med en amerikansk fyr på udveksling, som alle advarede hende i mod. Hør også hvilket pinligt øjeblik, der stadig hjemsøger Johanne og Isabella den dag i dag.

I efterhånden mange år har Johanne gjort en dyd ud af, at praktisere ærlighed - ikke som en undskyldning for at være kontant eller streng, men som en form for kærlighed overfor sig selv og dem, hun elsker. For det er først, da Johanne tør være ærlig overfor sig selv, at hun tør stå ved sin største drøm: at blive skuespiller.
Siden den indrømmelse har Johanne ikke set sig tilbage. I dagens nekrolog taler vi om tapperhed, drømme der forpligter og vigtigheden i, at stå ved sig selv.

Efter endt optagelse har Jeppe bedt mig knytte endnu et svar til et af spørgsmålene jeg stilte ham. Såfremt Jeppe virkelig skulle dø i morgen, ville han fortryde, ikke at have mødt Burhan G. Hav venligst dette in mente, når du høre dagens afsnit.

Isabellas liv har ikke altid været en dans på roser. Der var depression og angst, som Isabella kun fik ro fra, når hun dansede. Så det gjorde hun. Isabella dansede til hun blev professionel, til hun så solnedgangen og til hun blev glad igen. Hør Isabellas vej til det liv hun ikke altid drømte om, men nu elsker, i dagens afsnit.

TW: presserende selvmordstanker. Da jeg møder Lauge fortæller han mig, at han vil sætte den nekrolog, jeg skriver til ham i dag, ind i sit sidste vilje. Hvis den altså er god. No pressure! Hør med i dag og find ud af, om jeg maler et portræt af Lauges liv, som han selv kan genkende og som skal læses op til hans begravelse!

Når de andre børn i skolegården kravlede i træer, sad Liva og kiggede på og konsekvensberegnede: hvor mange smerter skal jeg døje med, hvis jeg falder ned? Liva har ledgigt og den er blevet hendes følgesvend i livet. På godt og på ondt. Derfor har meget af Livas liv handlet om, at finde sit næste helle, sine små oaser, hvor hun kan samle kræfter til en ny dag.

TW: selvskade. I sine senere år har Lærke fundet tilbage til sin kerne, til sit indre barn. Hun er begyndt at danse igen, grine igen. Lærke plejede at blive deprimeret, når hun kiggede sig selv i spejlet. Nu smiler og griner hun hver gang hun står foran det og børstede tænder.
Hør, hvad der fik Lærke til at negligere sin barndommelige begejstring for livet til at begynde med, og hvordan hun fandt sin vej tilbage.

Melika er et omvandrende modsvar på det, onde tunger siger om vores generation: at os unge i dag bare går, når det bliver svært. Men ikke Melika. Hun er stædig, loyal og dedikeret og bliver - nogle gange også til den bitre ende: 9 år med sin første kæreste, 15 år med korsang, 3,5 år med et arbejde, der bare skulle være midlertidigt. Hør hele Melikas historie i dagens afsnit.