I denne episode skal vi høre den inspirerende historie om, hvordan en lille gut fra Bramming med en stor drøm er lykkedes med at nå op i slipstrømmen på verdens eliten i speedway, på ikoniske speedway-arenaer som Cardiff og mange andre steder i Europa.
Men vejen til speedway toppen er hård, lige nu kæmper han hver dag for at få nøglen til døren ind i ekstraligaen i Polen, så drømmen kan blive til en levevej. Vi siger hej til Kevin Julle Pedersen, et af Danmarks største speedway-talenter, der kigger ind ad nøglehullet til det sted, hvor han allerhelst vil være.Kevin deler sin historie om dedikation, fightervilje og hvordan han arbejder hver dag for at få talent og hårdt arbejde til at gå hånd i hånd.
Hør også, hvad der gør speedway til en helt vildt fascinerende sport.Vi satte os ned i december 2024 og tog en god snak om drømme, udfordringer og fremtiden.
God fornøjelse!
Fra racerbanernes langsider til tyndslidte løbesko – vores næste gæst har oplevet store dele af verdenen gennem diverse sportsgrenes mange facetter! Kristian Pape Jørgensen har haft en lang og alsidig karriere i motorsportens verden, både som aktiv deltager og bag kulisserne.
Kendt for sit smittende humør og sine skarpe holdninger er Kristian ikke blot en elsket figur på landets racerbaner, men også en markant stemme i debatter om emner, der ligger ham på sinde.
I denne episode dykker vi ned i hans synspunkter, oplevelser og rejser gennem motorsportens univers – og hvordan viljestyrke og stædighed kan føre til en ny karriere i en sen alder. Kristian deler sin unikke evne til at finde den positive vinkel i livet og inspirerer med historier om passion, dedikation og modet til at følge sine drømme.
Glæd dig til en samtale fyldt med indsigt, energi og spændende anekdoter fra en, der har set og oplevet det meste!
Alle medaljer har desværre to sider. Man vil helst kun se den ene, men i en sport med en enorm risiko er det ikke altid muligt at vælge. Camilla Trærup var en af de mest vindende racerkørere i sin tid inden for offroad motorsporten og havde sidenhen en lovende karriere på asfaltbanerne foran sig. Men alt tog pludseligt en brat og uventet drejning...
I denne episode dykker vi ned i, hvordan Camillas liv har udviklet sig siden den sidste gang, hun trykkede pedalen helt i bund i sin racerbil. Vi hører om hendes rejse gennem motorsportens verden, hvor hendes familie altid stod som en stærk støtte i baggrunden.
Dette er mere end blot en fortælling om motorsport – det er historien om 30 års venskab, familiebånd på tværs af generationer og mange glædestårer undervejs.
Hvordan ender man med at tegne streger på noget af det mest dyrebare for en racerkører – deres hjelm? Og hvad kræver det at få muligheden for at designe og male hjelme til nogle af verdens bedste racerkørere, inklusiv F1-stjerner?
I denne episode af Motorsport og Mennesker møder vi Nicolaj Jacobsen, manden bag NJ Design. Nicolaj deler sin fascinerende rejse fra racerkører til hjelm-designer og fortæller, hvordan han med kreativitet og netværk har skabt en karriere i motorsporten, selv efter hans aktive tid bag rattet er blevet sjældnere.
Hør om de skiftende trends inden for hjelm-design, de unikke krav fra racerkørere, og hvordan Nicolajs tidligere erfaringer på banen – hvor han har kørt med nogle af motorsportens største navne – har åbnet døre til en helt ny verden.
En inspirerende historie om passion for sporten, nytænkning og kunsten at skabe personlige mesterværker, der både beskytter og repræsenterer kørernes identitet.
I denne episode har vi besøg af Nicolaj Møller Madsen.
Nicolaj er professionel racerkører og har kørt motorsport i det meste af verden.
Udover at køre racerløb bruger han sine erfaringer som drivers coach i både ind- og udland, hvor han hjælper andre med at finpudse deres evner bag rattet.
Nicolaj tager os med på en tur gennem motorsportens vilde verden – både de store højdepunkter i hans liv og de svære øjeblikke. Han deler ærligt, hvordan det er at navigere i en branche, der både handler om passion og benhård forretning.
Vi får også et unikt indblik i, hvad der drev Nicolaj til at forfølge sin drøm om en karriere på racerbanen – og hvorfor han stadig elsker sporten i dag.
Finurlig, fartglad, funny man – og FAMILIEFAR!
Denne 1. søndag i advent kan du læne dig tilbage og nyde en ærlig og oprigtig samtale mellem to nordjyske tosser, der er vokset op side om side – med motorsport som deres største fællesnævner.
Mød Mads "Panik" Pedersen: En i dag voksen mand, der rejste sig fra ingenting, greb chancen og er blevet et stort skandinavisk racernavn. Som Ikke kun er kendt for at køre hurtigt på banen, men også for sin skarpe forståelse af motorsporten som helhed – både som konsulent i diverse teams i hele verden, men også som den detaljeorienteret mekaniker der hjælper med at lave set-up på diverse racerbiler med meget mere...
God fornøjelse – og glædelig jul! ❤️
Møder man vores næste gæst, er man ikke i tvivl om, at denne mands blod er fyldt med benzin, og passionen for motorsport, er sidestillet med behovet for at trække vejret.
Dennis Munch startede sin motorsportspassion på den lokale racerbane "Ørnedalsbanen" ved Sæby i Nordjylland. Herfra tog han sammen med sin familie drømmen videre til landets gokartbaner og fortsatte med at forfølge en international karriere inden for offroad-motorsport – samt rollen som dansk importør af racerbiler og meget mere.
Hør Dennis fortælle om sine oplevelser, der blandt andet inkluderer gokartstævner, hvor navne som Valtteri Bottas og flere var en del af hverdagen!
Silas og Milan Rytter er to af de hotteste navne for tiden i dansk motorsport. 🚗💨🔥 I denne episode deler de, hvordan familieliv, hårdt arbejde og store beslutninger spiller sammen i jagten på en professionel karriere. 💪✨
Drømmen er klar: At sikre en plads i et topteam, så farmand Christian kan tage et skridt tilbage og nyde løbsdagene med familien som "alm." tilskuer. 🏁😊🎉
Lyt med og få et ærligt indblik i motorsportens menneskelige side – hvor drømme og dedikation kører lige så hurtigt som bilerne på banen. 🚀⚡🏎️
Velkommen til en ny episode af Motorsport og Mennesker! I dag har vi en helt særlig gæst med os – Elite Coach og motorsportens troldmand, Tommy Schröter. Med flere årtiers erfaring i branchen og en unik tilgang til coaching af både elite- og amatørkørere, tager Tommy os med på en spændende rejse ind i motorsportens verden.
I denne episode dykker vi ned i Tommys unikke træningsmetoder, hans filosofi omkring både mental og fysisk træning, og de udfordringer, der følger med på forskellige niveauer i motorsporten. Tommy deler inspirerende historier fra sit arbejde med kørere på alle niveauer og fortæller, hvordan han hjælper dem med at præstere optimalt – både på banen og udenfor.
Vi diskuterer også hans syn på de psykologiske faktorer, der spiller ind i motorsportens verden og de værktøjer, han bruger til at hjælpe kørerne med at holde fokus, overkomme pres og levere toppræstationer.
Lyt med og kom helt tæt på motorsportens troldmand og elite coach – Tommy Schröter!
I denne episode får vi besøg af den danske racerkører Ronnie Bremer! 🏎️🔥 Ronnie har konkurreret professionelt både i Danmark og internationalt og har skabt sig, en imponerende karriere inden for motorsport 🌍✨Hvor han har delt bane med både, Hamilton og Alonso, med flere..
Vi dykker ned i, hvad der driver ham, hvilke udfordringer han har mødt undervejs, og hans største oplevelser på og udenfor racerbanen 🏁💪 Ronnie deler også sine tanker om, hvad der kræves for at nå til tops, og hvad der motiverer ham til stadig at give alt, hver gang han sætter sig bag rattet 🚗💥
Gå ikke glip af en inspirerende samtale fyldt med fart, adrenalin og passion for racerløb! 🎉💯
I denne episode af Motorsport & Mennesker møder vi racerkøreren Cecilie Nør-Jensen, der i år har deltaget i Grand Prix Tours Super 2L. Hun deler sine oplevelser fra en sæson fyldt med både op- og nedture, samt nogle af de største øjeblikke på banen. Lyt med, når Cecilie giver et indblik i livet som racerkører og fortæller om udfordringerne og de erfaringer, hun har fået med sig fra motorsportens verden.
Motorsport Online er tilbage med endnu en sæson af formatet Motorsport & Mennesker, og denne gang med Co-Driver Line Lykke. (1. sæson kan findes på YouTube)
Line, der oprindeligt er fra Fyn, bor nu i Norge og har netop vundet Rally Stoholm samt sikret en flot 2. plads i Rally Larvik Hun deler åbent om sit liv, sin karriere og det at dele hjem med rallystjernen Torstein Eriksen. Og ikke mindst om den dramatiske ulykke, der næsten satte en stopper for hendes karriere på et splitsekund…
Glæd jer til en sæson fyldt med spænding, dybde og masser af motorsport!