Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Business
Society & Culture
Health & Fitness
Sports
Technology
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Podjoint Logo
US
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts211/v4/6b/67/5c/6b675c7d-3dab-dc50-2fb8-bcc837944baf/mza_15773148142685393247.jpg/600x600bb.jpg
Morgenknas
HULiGENNEM
232 episodes
3 days ago
Vågn op sammen med Morgenknas live alle hverdage, hvor du kan ringe ind og være med. Hvis ikke du er ligeså morgenfrisk som værterne Anna, Frederik, Barbara og Sofus, kan du bare lytte til programmet senere på dagen lige her.

Værter: Sofus Peder Faber Laursen, Barbara Gjerluff Nyholm, Frederik Hjerrild, Anna Tychsen
Fotograf: Kristina Pedersen
Artwork: Mia McCaul
Show more...
Stories for Kids
Kids & Family
RSS
All content for Morgenknas is the property of HULiGENNEM and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Vågn op sammen med Morgenknas live alle hverdage, hvor du kan ringe ind og være med. Hvis ikke du er ligeså morgenfrisk som værterne Anna, Frederik, Barbara og Sofus, kan du bare lytte til programmet senere på dagen lige her.

Værter: Sofus Peder Faber Laursen, Barbara Gjerluff Nyholm, Frederik Hjerrild, Anna Tychsen
Fotograf: Kristina Pedersen
Artwork: Mia McCaul
Show more...
Stories for Kids
Kids & Family
Episodes (20/232)
Morgenknas
Morgenknas - pynt op til halloween med et skrig!
Endelig er det halloween! Uhhhhh!

Barbara og Frederik pynter op i Morgenknasstudiet for allersidste gang, inden det går løs i aften med halloween. Frederik har besluttet, at studiet skal pyntes op med skrig - og heldigvis hjælper Abby på 8 år dem med at skrige.

Derudover ser Barbara og Frederik tilbage på ugen, der løb, hører en uhyggeligt hyggelig historie om puttehanen Hannibal og så er der godt gang i kommunebingopladen!
Show more...
3 days ago
1 hour 1 minute

Morgenknas
Morgenknas - Lille halloween
Anna og Frederik, eller skal jeg sige HULiGENNEMs helt egen rottezombie og vampyrko, er stået tidligt op for at sende Morgenknas til dig! Der er kun en dag til halloween og derfor er dagens tema selvfølglig: Lille halloween. Derfor har Anna taget toiletruller med, så studiet kan blive mumificeret og helt klar til den store dag i morgen!

Vejrudsigten er blevet forhekset og byder på både spøgelsesskyer, der er fyldt med tårer. Flagermuse, der øver sig i at baske med deres vinger, så meget, at man skal holde på hat og briller - uhhhh.

Nyhederne handler i dag om en 3500 år gammel ruin og amerikanske politikere - og jeg kan love dig for, at det slet ikke bliver så kedeligt, som det måske lyder.

Hallo, er du vågen? Det er I en masse der er! Der er gang i vores helt store kommunebingo og vores telefon har været rødglødende her til morgen. Vi har snakket med Alfred på 6 år og han ringer direkte fra Hillerød. Men Alfred er altså ikke den eneste, der har ringet ind, vi snakker nemlig også med Sofus på 9 og Vilfred på 7, der er søskende, og ringer hele vejen fra Aalborg - Kæmpe kommunebingo! Men vi er altså ikke færdige med Nordjylland endnu. Astrid på 10 ringer nemlig også ind og så er I en masse, der har været søde at sende en sms til os. Derfor har vi kunne sige BINGO 20 gange her til morgen. Der der har skrevet ind er:
Ernst på 9 og Anker på 7 fra Skanderborg
Elva på 11 fra Odense
William på 7 og Viktoria på 5 fra Køge
Abbi på 8 fra Frederikshavn
Beate på 9 og Fritz på 5 fra Odder
Kaj på 6 og Harald på 4 fra Aarhus
Nova på 9 fra Rudersdal
Norma og Helga på 10 og 7 fra København
Ivan på 10 fra København
Ole på 9 fra Samsø
Lua Paloma fra Esbjerg
Ellen på 5 og Johan på 7 fra Nyborg
Yrsa på 11 og Frode på 6 fra København
Love fra Allerød
Signe på 9 fra Varde
Robin på 5 fra København
Benny og Olga på 6 og 7 fra København

Det betyder altså, at vi nu er oppe på 19 ud af 98 kommuner?!

Lyt med!
Show more...
4 days ago
1 hour 3 minutes

Morgenknas
Morgenknas - Hvad er det allersidste tal?
Der er to dage til halloween, vi er midt i halloweek og det betyder, at det er onsdag. I dag er det Frederik og vikar-vært Stine, der er stået op for at sende Morgenknas til dig! Stine har taget en uhyggeligt hyggelig historie med og Frederik har taget en bussemand med, der skal pynte i studiet.

Vi skal ud i verden i dagens vejrudsigt, for vi skal til det land, hvor halloween stammer fra! Måske du tror det er USA, men det er det faktisk slet ikke, det er nemlig meget tættere på os i Danmark end hvad man lige går og tror.

Noget andet vi skal i dag er at svinge forbi Spørgehjørnet, hvor Karlo på 5 år gerne vil vide, hvad det allersidste tal er? Det er jo et super godt spørgsmål, men også et ret svært et af slagsen og derfor har vi allieret os med Jens, der er fysiker, for at finde svaret.

I dag handler nyhederne om skeletter under jorden og bibliotekernes børnevalg - for ligesom de voksne snart skal stemme til kommunalvalget, så har du nemlig også muligheden for at stemme på din yndlingskarakter fra en børnebog.

Hallo, er du vågen? I dag har vi fornøjelsen af at snakke med Ida på 8 år, der ringer fra Vordingborg - hvilket betyder, at vi kan råbe BINGO! Men Ida er altså ikke den eneste, der er vågen her til morgen. Smilla på 8 år, ringer nemlig direkte fra Kerteminde og derfor har du måske gættet det? Der er nemlig kommunebingo igen.

Lyt med!
Show more...
5 days ago
56 minutes

Morgenknas
Morgenknas - En tur i ninjaskole
Det er tirsdag, der er Morgenknas og i dag er det Anna og Stine, der står op sammen med dig og sørger for, at du får en god start på dagen.

Det er halloweek, ugen op til halloween, og vi pynter derfor stadig op i studiet! Der er ketchup, mus, gamle gulvbrædder, en vindmaskine, en rotte og et vækkeur, men vi kan selvfølgelig godt pynte endnu mere op! Og det bliver der i dag med balloner - BANG!

Der er som altid en omgang nyheder klar til dig derude! I dag handler de om en tradition fra kirken og halloween.

Vejrudsigten kommer i dag som en quiz - kan du mon gætte hvor den kommer fra? Jeg kan fortælle dig så meget, at det skal regne meget det sted i dag og at byen ligger i Vestjylland - og så har den et lidt uhyggeligt navn?!

Hallo, er du vågen? Det er Viggo på 7 år i hvert fald og det betyder altså, at der endnu en gang er kommunebingo, for Viggo ringer nemlig direkte fra Sorø Kommune. Og så taler vi også med Vega, der lige er blevet 8 år. Hun ringer direkte fra Virum, som ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune og det betyder altså, at der er bingo endnu en gang!

I denne uge er det Sia, der kommer med en anbefaling til os. Ugens anbefaling er en bog, der hedder Ninja kid og derfor skal Stine en tur i Annas ninjaskole.

Lyt med!
Show more...
6 days ago
59 minutes

Morgenknas
Morgenknas - Det store kommunebingo er begyndt
En ny uge er startet og i dag er det Anna og vikar-vært Stine, der er stået tidligt op for at give dig verdens bedste start på mandagen.

Nu er der kun 4 dage til halloween og derfor er vi selvfølgelig stadig i gang med at pynte op i studiet. I dag er det Stine, der har taget noget pynt med, og det er altså en smule irriterende - hun har nemlig taget sit vækkeur med.

Nyhederne handler i dag om, hvad Danmark skal bruge penge på i fremtiden og et insekt, der er dukket op et helt specielt sted.

Hallo, er du vågen? Olivia på 8 år er lysvågen og ringer fra Allerød og netop derfor er hun også vores første bingo i HULiGENNEMs helt eget kommunebingo, der kører over de næste uger. Og fordi vi sætter fokus på kommunalvalget skal vi selvfølgelig snakke med Srishti på 13 år, der er medlem af Københavns Ungeråd. Ungerådet og Srishtis job er kort fortalt at sørge for, at de unge stemmer i Københavns Kommune bliver hørt.

Det er jo mandag og derfor skal vi selvfølgelig også have en omgang madpakke terapi. I dag sætter Anna fokus på en orange grøntsag - det er ikke et græskar, men måske du kan gætte det?

Lyt med!
Show more...
1 week ago
56 minutes

Morgenknas
Morgenknas - en rotte i studiet!
Så er det ved at være weekend! Anna og Barbara runder ugen af med god stemning og sørger for, at du bliver klar til den sidste omgang børnehave eller skole i den her uge.

De fortsætter med at pynte studiet, så det er klar til halloween om EN UGE. Anna har taget noget med, som hun selv er ret bange for...

Derudover snakker vi med Svend-Eskild og Sally, som begge to har meget sjove og seje planer. Lyt med og hør, hvad de skal!
Show more...
1 week ago
1 hour

Morgenknas
Morgenknas - Slik eller balade for første gang!
Det er torsdag og der betyder tema i Morgenknas. I dag er temaet HALLOWEEN! Selvom der stadig er otte dage til at det rent faktisk er Halloween, er der rigeligt at tage fat på.

Anna har taget noget halloween pynt med til studiet, som hun synes er uhyggeligt, og så har hun også lavet en uhyggelig vejrudsigt.

Anna og Sofus taler med præsten, Johannes, som kan gøre os klogere på, hvor tradtionen om Halloween stammer fra. Sofus har prøvet at rasle til Halloween mange gange før, men Anna har aldrig prøvet det. Derfor bliver hun sendt ud for at sige ‘’Slik eller ballade’’ for første gang, og skal se om hun kan få noget slik med tilbage til studiet.

Ingrid og Frode ringer ind, og fortæller blandt andet, hvad de skal klædes ud som til Halloween. Og så er der præmiere på Halloween sangen ‘’Slik eller blade’’ som Sofus har lavet!
Show more...
1 week ago
1 hour 5 minutes

Morgenknas
Morgenknas - En uhyggeligt hyggelig morgen
Det er blevet Anna og Sofus’ tur til at stå tidligt op, og de er heldigvis klar til at fyre op for en uhyggeligt hyggelig morgen til jer!

Der skal pyntes endnu mere op i vores studie og i dag er det Sofus, der har taget noget med. Det er hverken ketchup eller levende mus, men derimod noget rigtig uhyggeligt! Han har nemlig taget intet andet end knirkende gulvbrædder med. Ogogog så har Sofus altså også sørget for en uhyggeligt hyggelig historie.

Ingen onsdag uden Spørgehjørnet og i dag skal det handle om penge. Sia på 10 år undrer sig over hvorfor det nu lige er, at ting koster penge? Det synes vi er et virkelig godt spørgsmål og det hjælper Anders os med at svare på, han er nemlig lektor i økonomi.

Dagens nyheder er internationale! Vi begynder i Rusland og hopper derefter direkte over til kaninerne i Colorado, USA.

Vi er blevet inspireret af nyhederne og derfor kommer vejrudsigten i dag fra kaninpindsvinenes Colorado. Her ligger byen Denver og de kommer altså til at fryse en lille smule. Temperaturene starter på 2 grader, men stiger altså sindssygt meget, det bliver nemlig 21 grader senere på dagen.

Hallo er du vågen? Det var Bjørk på 9 heldigvis her til morgen, for hun skal nemlig optræde med en halloweendans i skolen. Men hun er heldigvis ikke den eneste, der var vågen! Vi snakker nemlig også med søskendeparret Augusta på 11 og Vilfred på 6, der ringer direkte fra Nørre Aaby.

Lyt med!
Show more...
1 week ago
1 hour 6 minutes

Morgenknas
Morgenknas - En mus er løs i studiet
Det er tirsdag og derfor er Barbara og Frederik stået tidligt op for at sende Morgenknas ud til dig!

I dag skal vi et smut forbi en noget anderledes vejrudsigt. Den er nemlig byttet ud med en vandudsigt, mon det har noget at gøre med at Barbara blev sprøjtet til med vand af en bus på vej på arbejde?

Nogle andre, der har været ude i det blæsende og våde efterårsvejr, det er vores reporter Mille og Sirin på 9. De har nemlig været på kastanjejagt, med håbet om at finde så mange kastanjer, de kan lave en zoologisk have af kastanjedyr!

Det skal selvfølgelig ikke kun handle om vejret, men også om halloween. Igår var det ketchup, der blev pyntet op med i studiet, så det her til morgen ligner et meget blodigt studie, og i dag slipper vi en mus løs i studiet! Hvad mon det bliver i morgen?!

Hallo er du vågen? Det var der i hvert fald to meget friske børn der var. I dag snakker vi med Theodor på 11, der ringer direkte fra Fredericia og så snakker vi også med Esther på 8 fra Hillerød.

Nyhederne handler i dag om hvorfor det er sundt at gå baglæns og så er altså sket et vaskeægte kup på kunstmuseet Louvre i Paris. Hvis du synes det lyder spændende, så har vi altså en hel podcast liggende klar til dig om nogle andre store svindelnumre og skurke - Den hedder, Det store svindelnummer, og ligger klar lige nu i HULiGENNEMs helt egen app!

Ugens anbefaling kommer fra William på 12 år, der er helt vild med at fiske! Han har altså fisket i 8 år og har fanget en gedde på 4,5 kg. Han synes bestemt, at alle burde give det et forsøg!

Lyt med!
Show more...
1 week ago
1 hour 2 minutes

Morgenknas
Morgenknas - Stærkt tilbage efter efterårsferien
Vi er tilbage igen efter efterårsferien med Barbara og Frederik, der stadig står tidligt op for at sende Morgenknas til jer. Og så er vi altså begyndt at tælle ned til noget lidt uhyggeligt! Der er nemlig halloween om 11 dage, men frygt ej vi har nemlig fundet et rigtig godt trick, der gør det hele lidt mindre uhyggeligt.

Det er jo mandag og noget der er i særligt mandagshumør det er altså vejrudsigten. Den fortjener en klapsalve for det byder nemlig på en omgang filmvejr!

Vi har endnu engang madpakketerapi med i Morgenknas. Den skal selvfølgelig handle om det lille stykke kærlighed, der er forklædt som en rodfrugt - nemlig rødbeden!

Og så har vi som altid en omgang, Hallo er du vågen? I dag snakker vi med Uma på 6 år og Nanna på 5 år, der begge to har haft en super god efterårsferie!

Der er selvfølgelig også nyheder klar til dig, som i dag handler om vilde bier og gamle skatte helt nede på bunden af havet.

Lyt med!
Show more...
2 weeks ago
53 minutes

Morgenknas
Morgenknas - med Sofus' kastanjesang
Sofus og Frederik er dine morgenvenner i dag, hvor det er tid til at få afgjort hvilken kartoffel, der er bedst! Hele ugen har reporteren Mille nemlig smagt på kartofler for at give dem lidt kærlighed i efterårsferien, der engang blev kaldt 'kartoffelferien'. I dag har hun en rigtig fredagskartoffel med.

Sofus har en rap med, som han kalder Kastanjedyrstragedien, som handler om en lidt skør efterårsferie.
Show more...
2 weeks ago
1 hour 5 minutes

Morgenknas
Morgenknas - Med efterårstema
Torsdagen bliver skudt i gang med vikar-vært Stine og Frederik, der er stået tidligt op for at sende Morgenknas med efterårsferien som tema.

Deres reporter Mille har været et smut forbi studiet alle andre dage i efterårsferien for at sætte fokus på kartoflerne og i dag er ingen undtagelse!

Vi snakker med Nova på 9 år, der bruger sin efterårsferie i både klubben og i legeland - det lyder altså ret fedt!

Der er som altid en vejrudsigt, der denne gang byder på rigeligt med hygge.

Efterårsvejret er vaskeægte filmvejr, og derfor har vi snakket med Mariella, der er forperson for de danske børne -og ungdomsfilmklubber, for at høre hvilke film man skal se i biograferne lige nu.

Og så er der selvfølgelig også nyheder, der zoomer helt ind på flere pauser i skolen og den nyeste Nobelpris modtager - det viser sig faktisk også, at Frederik engang er blevet sammenlignet med en tidligere vinder af Nobelprisen, hvem mon det er?

Lyt med!
Show more...
2 weeks ago
58 minutes

Morgenknas
Morgenknas - Vild med kartoffeltryk
Det er onsdag og det er stadig efterårsferie, men i dag er det Barbara og Frederik, der er stået tidligt op for at sende Morgenknas til lige netop dig. De har endnu en gang besøg af deres reporter Mille, som igen i dag sætter fokus på kartoflerne - denne gang med en rå kartoffel, der både bliver smagt på og brugt til kartoffeltryk.

Vi snakker med Johanne på 5 år i Er du vågen? Og hun bruger efterårsferien i sommerhuset med sin familie.

Der er selvfølgelig også en vejrudsigt, som Barbara har sørget for, men den er altså lidt mystisk i dag?

Det er jo onsdag og det betyder som altid, at vi skal et smut forbi Spørgehjørnet. I dag er det Mathilde på 9 år, der gerne vil vide, hvorfor røg forsvinder fra himlen? For at hjælpe os med at svare på det, har vi snakket med Jannik Faliu, der er naturvidenskabelig formidler.

Der er selvfølgelig også nyheder og de handler i dag om, hvad danskerne laver i efterårsferien og nogle der er på en lidt længere cykeltur end normalt.

Lyt med!
Show more...
2 weeks ago
1 hour 2 minutes

Morgenknas
Morgenknas - tag ud og flyv med drage!
Sofus og Stine smager kartoffelmos i dagens program, hvor reporteren Mille er taget ud for at flyve med drage sammen med Sirin på 9 år. Men lykkedes det at få den til at flyve?

Derudover har Sofus skrevet en raphistorie om nogle kastanjedyr, der bliver så store som rigtige dyr!
Show more...
2 weeks ago
1 hour 1 minute

Morgenknas
Morgenknas - Efterårsferien er begyndt
Det er den første dag i efterårsferien - og Anna og Sofus starter den ud med et brag af en udsendelse.

Vi snakker med Emmeli Camille og Norma i Er du vågen?

Og så har vi besøg af vores reporter Mille, der hele ugen vil sætte ekstra stort fokus på kartoflen ved at smage på forskellige typer - Hvilken mon det var i dag?

Der er som altid nyheder med og de handler om klimaet og en helt særlig huskeregel når det kommer til sport.

Lyt med!
Show more...
3 weeks ago
57 minutes

Morgenknas
Morgenknas - vi spiser kage til morgenmad!
Anna og Sofus er klar til at tage hul på fredagen. Det gør de blandt andet ved at spise kage til morgenmad, fordi de fuldstændig glemte at fejre en speciel fynsk kage i går.

Derudover taler Anna og Sofus med Marlie, som går på den skole, hvor skolernes motionsdag bliver skudt i gang senere i dag, og så ringer de også op til efteråret, for at høre om han er klar til efterårsferien.
Show more...
3 weeks ago
1 hour

Morgenknas
Morgenknas - med motionstema!
Sofus og Anna varmer op til skolernes motionsdag i morgen - derfor er denne uges torsdagstema MOTIONSTEMA. Anna skal lære at elske dagen, og vi sender hende ud på en løbetur.

Derudover snakker vi med to morgenknas-lyttere, som begge to ønsker sange, vi (måske) aldrig har hørt før!
Show more...
3 weeks ago
1 hour 2 minutes

Morgenknas
Morgenknas - hvad flyder bedst, en gulerod eller et skib?
Vikar-vært Julie er igen stået tidligt op for at sende radio - denne gang sammen med Sofus.

Vejrudsigten i dag kommer fra et helt bestemt sted. Nemlig det land i verden, der producerer flest gulerødder. Hvilket land mon det er?

Imens du tænker over det, så har Sofus selvfølgelig også taget en diktat med i dagens program.

Det er jo onsdag, og derfor er der også spørgsmål fra Spørgehjørnet! Ellen vil gerne vide, hvorfor en gulerod ikke kan flyde, når et skib kan flyde? Det forsøger vi at finde ud af med hjælp fra Andreas!

Der er selvfølgelig også nyheder og de kommer blandt andet direkte fra åbningen af Folketinget!

Lyt med!
Show more...
3 weeks ago
1 hour 6 minutes

Morgenknas
Morgenknas - med efterårsquiz!
Vikar-vært Julie er stået tidligt op sammen med Frederik for at sende radio. De fortsætter med at øve opvarmningsdansen til skolernes motionsdag, og så bliver Frederik udsat for Julies efterårsquiz.

Vi snakker også med to seje skuespiller fra den nye "Børnene fra Sølvgade"-film, som udkommer i den her uge. Lyt med!
Show more...
3 weeks ago
58 minutes

Morgenknas
Morgenknas - vi tæller ned til efterårsferien!
Der er kun en uge til efterårsferien nu - og Frederik og Sofus begynder at varme op til den!

De øver den officielle opvarmningsdans, som skal danses til skolernes motionsdag på fredag, og så snakker de om, hvad efterårsferien blev brugt på i gamle dage.

Vi har også en lytter med fra Bruxelles! Lyt med!
Show more...
4 weeks ago
1 hour 1 minute

Morgenknas
Vågn op sammen med Morgenknas live alle hverdage, hvor du kan ringe ind og være med. Hvis ikke du er ligeså morgenfrisk som værterne Anna, Frederik, Barbara og Sofus, kan du bare lytte til programmet senere på dagen lige her.

Værter: Sofus Peder Faber Laursen, Barbara Gjerluff Nyholm, Frederik Hjerrild, Anna Tychsen
Fotograf: Kristina Pedersen
Artwork: Mia McCaul