Der behøver bestemt ikke være noget modsætningsforhold mellem at være maskinmester og at blande sig i den politiske debat, heller ikke hvis man stadig er studerende. Det mener i hvert fald 29-årige Ali Moussa, der har blikket rettet mod to på hver sin måde beskyttede titler.

Det meste af hans tid går med studierne på Teknika, hvor han aktuelt er på 8. semester og dermed kan se frem mod at dimittere til sommer. Derudover er han politisk aktiv hjemme i Frederikssund, hvor han er opvokset og ikke mindst stiller op til det kommende kommunalvalg for SF, med det lokale byråd som mål.

»Som maskinmestre har vi mange ansvarsområder, og det er naturligt, at vi er i de selskaber og organisationer, der er med til at træffe vigtige beslutninger, og det er byrådet generelt. Hvis du vil være med til at fremme den grønne omstilling, så er byrådet et af de steder, du kan være med til det som maskinmester,« siger Ali Moussa til Maskinmestrenes Podcast.

Kombinationen af maskinmester Marcus Christiansens evner inden for udvikling og optimering, og hans far Claus Christiansens mangeårige erfaring med motordrevet racerløb er en formel på succes, der for nylig har sikret deres fælles team, Speedy’s Racing, europamesterskabet i FIM European Super Twin Top Fuel-klassen for sjette år i træk.

Klassen består af nogle særdeles potente motorcykler, og også nogle teams med nogle helt andre budgetter og ditto tidsrammer end Marcus og Claus har til rådighed. I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller de to om, hvordan de ikke desto mindre slår ’de dyre drenge’ gang på gang.

I de enkelte løb er det nemlig alle de små detaljer, der gør forskellen.

»Vi skal forudprogrammere alting – hele setuppet til turen – på en timer, så efter så og så lang tid skal den gøre præcis det og det. Hvis den så spinner lidt, så er der ikke en regulator, der skruer lidt ned for kraften, det er bare ærgerligt. Det skal sættes op på dagen, og det er det, der gør det interessant. Det er det team, og den kører, der er bedst på dagen, som vinder,« siger Marcus Christiansen.

For før virksomhederne kaster sig ud i diverse hightech-eventyr, bør de starte med at energieffektivisere deres eksisterende processer og anlæg. Det mener i hvert fald Bjarne Tvede, der er Business Manager i ABB, som Maskinmestrenes Podcast har talt med om netop det emne.

I podcasten er han flankeret af formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen, for hvem energieffektivitet har været en kæphest gennem mange år. Mellem dem er der enighed om, at driften i højere grad bør blive inddraget i at finde den rigtige løsning fra start.

»Man ser tit, at det ikke er den rigtige løsning, der bliver valgt først, og det er fordi, der er den her opdeling mellem et anlægsbudget og et driftsbudget. Det skal gå op i en højere enhed, fordi der er sat så og så mange midler af, og så ser man på, hvad man kan spare på i anlægsfasen, men som driftspersonalet så ender med at skulle optimere på efterfølgende,« siger Lars Have Hansen.

En anden mulig vej frem handler om at visualisere sit energiforbrug på samme måde, som ABB har gjort det i sit nye hus i Middelfart, hvor en infoskærm i foyeren viser det aktuelle forbrug i forskellige afdelinger.

»Vi skal synliggøre vores energiforbrug. Elektromotorer står enten i en kælder, på et tag eller gemt væk i et maskinrum, hvor man ikke ser dem. Man kan se, når man skifter til LED-lys, men det helt store forbrug i Danmark er på elektromotorer, og dem ser du ikke, så de skal synliggøres, måske digitalt,« siger han.

Med etableringen af et nyt netværk for økonomi vil Maskinmestrenes Forening give deltagerne mulighed for at udveksle viden og erfaringer, der kan give inspiration til arbejdet. Tovholder og koordinator på netværket er maskinmester Rasmus Egedal Lynge, der er Director of Sales & Business Development i FORCE Technology.

I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast kan du møde Rasmus samt assisterende netværkskoordinator – og maskinmester – Johan de Place fra OMØ og Peter Nordgaard, der er økonom og skal holde oplæg på netværkets første møde.

Møderne i netværket – planen er tre-fire om året – skal handle om det, der er vigtigt i deltagernes hverdag og virksomheder. Det kan være alt fra indkøb over ESG til investeringer og uforudsete driftsomkostninger, kunstig intelligens i regnskabet, beregning af dækningsbidrag, Power BI og meget andet.

»Networking er selvfølgelig også en stor del af det, så man kan dele sine erfaringer. Og så kan det da være, at nogen bliver inspireret til at skulle noget mere med økonomien, det kunne være fantastisk,« siger Rasmus Egedal Lynge.

En CO2-neutral shippingsektor i 2050. Sådan lyder den internationale maritime organisation IMO’s store målsætning på vegne af den globale handelsflåde. Den udfordring er der flere organisationer, der har taget til sig og gerne vil bidrage til, bliver tacklet bedst muligt.

Det gælder blandt andet Fonden Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, der har Kiki Larsen som Business Development and Funding Manager. Sammen med Jacob Nørgaard Andersen, der er CEO for energiteknologivirksomheden Stiesdal, deltager hun i denne udgave af Maskinmestrenes Podcast.

Brændstoffer som biometan, bio- og e-metanol samt e-ammoniak skal i spil, og batteridrift på kystnære ruter kan også blive aktuelt, mener hun. Brændstofferne skal blandt andet kommer fra virksomheder som Stiesdal, men Jacob Nørgaard Andersen betragter kun disse som en del af løsningen.

»Jeg ser det som fire trin: Vi skal energieffektivisere, vi skal elektrificere alt det, vi overhovedet kan, vi skal have nogle grønne molekyler og brændstoffer, for der er nogle fysiske udfordringer med vægten på batterier, specielt på langfart, og sluttelig skal vi kunne trække noget CO2 ud af atmosfæren, ellers kommer vi ikke til net zero i 2050,« siger han.

For nye ledere opstår der et tomrum mellem at være en del af teamet og stå uden for det, når man går fra at være kollega til at være chef.

Når maskinmestre skifter fra en specialistrolle til en ledelsesposition, møder de en fundamental forandring i deres arbejdsliv.

De kolleger, de tidligere drak kaffe med, begynder pludselig at forholde sig mere formelt til dem. Personlige venskaber skal erstattes med professionelle relationer. Skal man gå tidligere fra fredagsbaren? Kan man være venner på Facebook?

Ledelsesrådgiver Birgitte Arnberg peger på en række metoder til at håndtere det at stå alene, så det vendes til en styrke.

Ole Pyndt Hansen har som leder prøvet kræfter med både ind- og udland, efter han i 1995 dimitterede fra det, der dengang hed Københavns Maskinmesterskole. I oktober 2024 vendte han hjem til Danmark og en stilling som Senior Vice President og chef for forskning og udvikling (R&D) for Everllences totakts-division.

Maskinmestrenes Podcast har mødt Ole Pyndt Hansen, der styrkede sine kommercielle kompetencer med en MBA fra CBS i 2007, i selskabets hovedkontor i Københavns Sydhavn til en snak om både fortid, nutid og fremtid.

»Når man får muligheden for at træde ind i en stilling som chef for R&D, og det kører så godt, som det gør, så skal man passe meget på med, hvordan man stepper ind i det,« siger han om sin første tid i virksomheden, hvor han stadig – et lille års tid efter sit indtog – betragter sig selv som ny.

Aalborg Portland er med afstand Danmarks største enkeltstående CO2-udleder (i hvert fald inde for landets grænser) med et udslip på 1,43 mio. ton sidste år, men i 2030 vil Portland – som den første cementproducent i verden – være CO2-neutral på egne udledninger inden for scope 1.

For at nå derhen har selskabet udlagt en trebenet klimaløsning, der går på nye, CO2-reducerede produkter, et omfattende skifte til biogene brændsler, og ikke mindst CO2-fangst fra cementproduktionen, der skal bidrage med op mod 55 procents reduktion sammenholdt med virksomhedens udledning i 2021.

Når de mange planer skal blive til virkelighed, er Portlands maskinmestre blandt de vigtigste led i kæden, så Maskinmestrenes Podcast har talt med to af dem i skikkelse af procesingeniør Michael Rosengreen Christensen og driftsleder Michael Møller for at høre, hvad der egentlig skal ske.

»Der er nogle ting, vi ikke kan lave om på, så derfor er vi nødt til at finde på nye måder at rense det restprodukt, vi sender ud. Så nu går vi i gang med et kæmpestort projekt i form af carbon capture, og så skal vi se på, hvor meget vi bliver nødt til at tænke nyt i vores egen proces,« siger Michael Møller.

I starten af august 2025 afholdt de otte maritime uddannelsesinstitutioner i Danmark Maritimt Forsknings- og Uddannelsestopmøde, hvor 350 deltagere fra hele landet samledes for at knytte nye partnerskaber, der kan løfte indsatsen på området yderligere.

Maskinmestrenes Podcast var med og taler i udsendelsen her med tre af deltagerne i form af forskningschef fra Aarhus Maskinmesterskole, Casper Raahede, der var med til at arrangere det to dage lange event i Odense Congres Center, Ph.d. og Head of R/D Henriette Falbe-Hansen fra SIMAC samt forsknings- og udviklingsansvarlig Niels Tingleff Haastrup fra Fredericia Maskinmesterskole.

Forsknings- og Uddannelsestopmødet blev åbnet af blandt andre CEO Jenny Braat fra Danske Maritime, der i sin tale var inde på, at Det Blå Danmark generelt er et succesfuldt erhverv med en meget lav ledighed, men også at det kræver en indsats fra sektorens uddannelsesinstitutioner at fastholde det billede.

»Vi skal blive ved med at løfte vores kompetencer, fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt lige nu. Når vi laver forskning og udvikling på vores skoler, skal det være noget, vi kan bruge i undervisningen, så derfor kunne jeg godt tænke mig, at der også er fokus på, hvordan vi kan implementere og formidle det, så det bliver en integreret del af institutionen,« siger Henriette Falbe-Hansen, der selv underviser i miljøledelse ved siden af udviklingsjobbet.

At skabe en stærk tilstedeværelse på LinkedIn er blevet afgørende for ledere, der vil positionere sig som eksperter og styrke deres virksomheds brand.

Balder Vendt-Striim, Talent Agent og LinkedIn-ekspert, deler sine bedste råd til, hvordan ledere og specialister kan bruge platformen strategisk til at opbygge troværdighed, drive vigtige dagsordener og udvide deres netværk.

I denne episode får du hans råd til hurtigt at blive blandt de 5 procent bedste på platformen.

Han fortæller, at LinkedIn for ledere LinkedIn ikke længere er et digitalt CV, men et uomgængeligt værktøj til at skabe synlighed, tiltrække muligheder og positionere sig som ”thought leaders” i deres felt.

Balder Vendt-Striim deler konkrete tips og værdifulde råd til at udnytte det store potentiale der er i personlig branding LinkedIn, uanset om målet er at finde den næste stilling snarest eller at positionere sig bedre på længere sigt.

Marine Fluid Technology (MFT) arbejder med produktinnovation, service og kommissionering af systemer til olieanalyse og smøreoliehåndtering på store handelsskibe over hele verden. Det omfatter inspektioner, justeringer og softwareopdateringer, samt træning af besætningerne om bord for at sikre optimal ydeevne.

Maskinmestrenes Podcast har mødt tre af MFT’s maskinmestre, Thomas Andersen, Sebastian Bøge og William Stabell Benn, til en snak om deres uddannelse, opgaver, og hvad arbejdet ombord på skibene kræver af teknisk ekspertise, erfaring og kompetencer for at sikre en kontinuerlig og stabil drift.

Marine Fluid Technologys løsninger har et væsentligt miljøperspektiv som en del af business casen, hvilket er vigtigt for de tre specialister.

»For mig var den grønne dagsorden en af årsagerne til, at jeg i det hele taget søgte ind på maskinmesterskolen; altså for at arbejde med effektivisering og bæredygtighed, som i mine øjne går hånd i hånd. Der er mange initiativer i gang i dag, men der kunne godt være endnu flere omkring de andre olieprodukter ude på skibene, udover fuel, som der er meget fokus på,« siger William Stabell Benn.

Den grønne omstilling har brug for fundamenter, transition pieces og lignende, der kan få havvindmøllerne fra havbund til fri luft, og netop det leverer CS Wind Offshore fra Aalborg, hvor maskinmester og Senior Electrical Specialist Mikkel Søndergaard er blandt de ansatte.

Maskinmestrenes Podcast har mødt ham til en snak om hans opgaver i virksomheden, hvor han har specialiseret sig på det eltekniske område. I den forbindelse sætter han stor pris på det store fokus på netop el, der både i løbet af hans tid på SIMAC og i dag præger maskinmesteruddannelsen.

»Jeg står for det elektriske i møllerne og sidder i vores salgsafdeling, hvor jeg laver tilbud på selve fundamenterne med el-delen indeni. Jeg har også dialogen med vores underleverandører og får indkøbt de materialer, der skal bruges,« fortæller han.

Som en del af ’frontlinjen’ mærker CS Wind Offshore tydeligt det store fokus på vedvarende energi generelt og havvind i særdeleshed. Ifølge Mikkel Søndergaard er virksomheden glade for at være en del af omstillingen. Det fortæller han mere om i udsendelsen.

Aalborg Forsyning har sat gang i investeringer på over to milliarder kroner i ikke-fossile energiformer og dertilhørende initiativer, som ikke mindst selskabets mange maskinmestre skal være med til at føre ud i livet. Maskinmestrenes Podcast har derfor mødt to af dem til en snak om perspektiverne.

»Vores kraftværksblok er stadig en af de mest moderne i Europa med en meget høj virkningsgrad, selvom den er på vej ud. Men den er lidt en dinosaur, der skal udfases til fordel for de grønne teknologier, der er på vej ind i stedet for, så det er en transition, vi er inde i som maskinmestre på værket og som virksomhed i det hele taget,« siger teamleder Jens Kodal.

Det nyeste skud på stammen i selskabets elbaserede varmeforsyning er den kommende havvandsvarmepumpe på 177 MW – der faktisk består af fire individuelle pumper – som skal drage nytte af potentialet i Limfjorden, der er nærmeste nabo og dermed både vedvarende og nemt tilgængelig.

»Fjorden har en stabil temperatur, som i den kolde periode i hvert fald oftest er varmere end udeluften, og det kan vi udnytte ved at trække energien ud. Så vi ser frem til at få den i drift; virkelig spændende projekt,« siger forretningsudvikler René Vixø Pedersen med begejstring i stemmen.

Aalborg Kommune har gang i en større omstilling af energiforsyningen med en lang række initiativer, der er samlet i Klimaplan for Aalborg Kommune. Den blev vedtaget i august 2022, og skal sætte endnu mere fart på den grønne omstilling, så kommunen kan leve op til klimalovens målsætning om klimaneutralitet senest i 2050.

Øverste ansvarlige for at få ambitionerne til at blive til virkelighed er borgmester Lasse Frimand Jensen (S), som Maskinmestrenes Podcast har mødt til en snak om planer, visioner og de udfordringer, der venter de kommende år.

Illustreret af det kulfyrede Nordjyllandsværk, der stadig er en grundpille i el- og varmeforsyningen til kommunens 224.000 borgere, er udfordringerne til at tage og føle på. Der er dog allerede trykket på investeringsknappen, som borgmesteren bemærker, og sat gang i projekter med havvandsvarmepumper, overskudsvarme, vind, sol, CCS og meget andet, der skal udfase kullet i 2028, som er værkets deadline.

»Hvis vi kan indfange CO2’en fra den røggas, der kommer fra skorstenene, og anvende den til at producere et grønt brændstof via det Power-to-X-anlæg, vi kalder Fjord PtX, eller lagre den i undergrunden, som er de muligheder, vi har lige nu, så kan det blive et nyt værft for Aalborg,« siger han med henvisning til Aalborg Værft, der lukkede i 1988, men i sin storhedstid var en af byens vigtigste arbejdspladser med flere tusind ansatte og en meget stor følgeindustri.

Gennem projektet De Maritime Uddannelsers Innovations- og forskningskonsortium – forkortet MARIKO – vil maskinmesterskolerne og de øvrige maritime uddannelsescentre i Danmark opbygge og udvikle et ressourcestærkt fagligt fællesskab, der skal bygge videre på de stærke relationer med erhvervslivet, sikre videndeling med relevante aktører, arbejde for gode rammevilkår og meget andet.

I spidsen for arbejdet står forskningschef Signe Jensen, som startede 1. maj. Rent fysisk har hun fået base på Fredericia Maskinmesterskole, der skal facilitere sekretariatsfunktionen og det administrative, med rektor Jens Færgemand som forperson for den fælles indsats.

Maskinmestrenes Podcast har mødt de to til en snak om initiativet, ambitionerne og perspektiverne for ikke mindst de studerende på landets maskinmesterskoler, der på kan se frem til noget ny viden og nogle anderledes input.

»Jeg kommer ikke ind med en færdig plan, men jeg kommer med nogle tanker og overvejelser i forhold til noget af det, der skal ske. Hvis jeg skal sætte et nøgleord på, bliver det at facilitere samarbejdet, fordi man jo allerede arbejder med forskning og udvikling på institutionerne på forskellig vis,« siger Signe Jensen.

I anledning af 80-året for Danmarks befrielse inviterer vi dig med til et særligt afsnit, hvor formand Lars Have Hansen i samtale med æresmedlem og forfatter Gustav Schmidt Hansen dykker ned i de danske krigssejleres liv under 2. verdenskrig. Gustav er netop udkommet med tredje og sidste bind i sin bogserie om de danske sømænd, og samtalen kredser om de afgørende valg, de maritime konsekvenser af krigen – og den pris, mange måtte betale, længe efter krigen var slut.   Der blev også snakket om:

• Hvad førte til d. 9 april, på den maritime front?
• Hvordan og i hvilket omfang danske rederier blev påvirket?
• Hvilke sammenligninger er der i dag med søfartens strategiske sikkerhedsbeslutninger?

Dette afsnit er både en historisk fortælling og en refleksion over de valg, som blev taget af danske sømænd.

Lyt med og få indblik i, hvorfor vi hvert år hædrer krigssejlerne – og hvorfor vi aldrig må glemme dem.

Sorø Bioenergi er for et års tid siden begyndt at modtage overskudsvarme fra fødevareleverandøren Hørkram Foodservice, som ligger få hundrede meter væk. Samarbejdet mellem Hørkram og energiselskabet AffaldPlus, der ejer Sorø Fjernvarme, gavner i den grad begge parter.

Sorø Fjernvarme kan klare sig med et lavere forbrug af have/parkaffald og mindre indkøb af lokal skovflis, mens Hørkram opnår energineutral bygningsdrift, hvilket taler godt ind i virksomhedens fokus på at nedbringe miljøaftrykket, hvor det er muligt.

Det samarbejde er omdrejningspunktet for denne udgave af Maskinmestrenes Podcast, hvor vi taler med maskinmester og energichef i AffaldPlus, Ole J. Andersen, og centerdirektør i Hørkrams Sorø-afdeling, Claus Bredvig.

»Den energi, som Claus har brugt til at køle ned ovre hos ham, og som kommer i en anden form herover til os, den er én gang skabt, og der er en klimabelastning fra den. Derfor er nøglen for os at få udnyttet den energi, så vi ikke skal øge klimabelastningen vil at lave en tilsvarende energimængde på en anden måde,« forklarer Ole J. Andersen.

Hvordan får man egentlig foden indenfor i offshore-sektoren? Hvordan ser livet som maskinmester på en produktionsplatform eller en mobil borerig ud, hvilke overvejelser skal man gøre, inden man går ind i det, hvilke kompetencer skal man have (eller får man), hvilke risici skal man tænke på arbejdsmæssigt, hvordan er praktikmulighederne og så videre.

Det har Maskinmestrenes Podcast talt med maskinmester Rasmus Langeberg Winther og hans kollega Palle Mullesgaard Pedersen om. De er begge ansat i Semco Maritime, der er blandt de førende leverandører til netop offshore-sektoren i Danmark og udlandet.

Rasmus Langeberg Winther er tidligere vagtgående på Tyra-feltet og i dag Chief Production Operator og dermed faglig chef for en gruppe teknikere på et walk-to-work-skib, der sejler rundt mellem de mindre, ubemandede platforme i Nordsøen, kaldet satellitter, for at udøve vedligehold og andre opgaver.

Allerede fra studiestart på Fredericia Maskinmesterskole vidste han, at han ville arbejde offshore, og en bachelorpraktik hos Kosan Gas, der ligeledes gav et tidligt indblik i branchen, viste sig – helt som ventet – også at være en fordel, da de første jobsamtaler skulle afvikles.

»Jeg fik beskæftiget mig med nogle ting, som stemte godt overens med det, der foregår ude på søen, så hvis man kan vælge noget, der tilnærmelsesvis går i samme retning som den sektor, man gerne vil ind i, så har man gode muligheder,« siger Rasmus Langeberg Winther.

Gennem snart 40 på arbejdsmarkedet har Finn Lyng Pedersen været vidt omkring, siden titlen som udvidet maskinmester, som det hed dengang, kom i hus i Esbjerg i 1986. Sammenlagt har han brugt langt over halvdelen af tiden i Beumer Group, hvor han i dag er Director Strategy Execution.

Siden midten af 90’erne har der stået fabrikschef, R&D programmanager, COO eller lignende på visitkortet, og netop ledelse er også overskriften på den snak, Maskinmestrenes Podcast har taget med Finn Lyng Pedersen om hans karriere.

Allerede i 1995 blev Finn Lyng Pedersen fabrikschef for 250 medarbejdere i form af både funktionærer, konstruktører, ingeniører og maskinmestre foruden fagfolk på værkstedet. Han blev med andre ord kastet ud i ’full blown ledelse’, som han siger, selvom det egentlig ikke var planen.

»Det skete lidt organisk, for jeg havde egentlig altid sagt, at jeg aldrig ville være leder, jeg tænkte, der var for lidt teknik og for meget bøvl med administration og medarbejderne. Men da jeg fik muligheden, tænkte jeg mig om i de 24 timer, jeg fik til det, og sagde så ja,« fortæller han.

I udsendelsen kan du også høre om Finn Lyng Pedersens mange år i udlandet og hans syn på vigtigheden af at styrke sit teoretiske ledelsesfundament med en MMT på Aalborg Universitet.

Den potentielt udfordrende jagt på en god ramme for maskinmesteruddannelsens sidste opgave er noget, der kan give en del hovedbrud for de studerende. Maskinmestrenes Podcast har derfor talt med Theis Brandborg, der læser på Teknika, om hvordan man kan gribe udfordringen an.

Han er selv godt undervejs med sit bachelorprojekt, som han skriver hos energivirksomheden European Energy. Her er omdrejningspunktet vedvarende energi med fokus på Power-to-X via aktive anlæg i det sydlige Jylland, som Theis Brandborg også har fået indblik i.

Det var da også med den grønne omstilling i kikkerten, at Theis Brandborg satte jagten ind på en praktikplads, men udbuddet var ikke overvældende. Ind fra siden kom imidlertid et råd om at lægge et opslag på LinkedIn, hvilket dog krævede lidt overvejelser.

»Det var lidt ude over min comfort zone, da det ikke lige er en platform, jeg har gjort brug af før. Men det gjorde jeg så, og var nok til dels ret heldigt, for jeg ramte noget, og lige pludselig var der mange tusinder, der havde set mit opslag, og heldigvis reagerede Lars også på det,« forklarer han.