Kender du det? Dit barn sidder foran skærmen. Du siger: Smut ud og leg. Men efter kort tid kommer han/hun tilbage. Frustreret over ikke at kunne finde på noget at lave. Derfor har jeg i dette afsnit allieret mig med legeekspert Kit Nørgaard.

Hun har samlet de fedeste kasser med tylskørter, dimser og tæpper. Fordi vi skal holde op med hele tiden at spørge vores børn: “Hvad har du lyst til?” og i stedet prøve at stille ting frem og se, hvad der sker. Et helt særligt afsnit om at være menneske, opdrage til fællesskab og hvad der egentlig er det vigtigste at give videre til vores børn.

Når musikken spiller, er børn frie. Musik kan få dem op at hoppe, ned at slappe af eller gøre oprydning til en leg. I musikken lærer børn at lytte, vente, tage plads og give plads.

I dette afsnit kalder jeg derfor til kamp for musikken sammen med Malene Kjærgård, der bærer den store danske arv fra musikpædagogerne Astrid Gøssel og Lotte Kærså videre. Malene tager os med ind i sine bedste sange fra Musiksanseriet og giver smagsprøve på en helt ny.

Vi tør jo godt alle sammen godt læse højt og spille fodbold med vores børn, selvom vi godt ved, vi hverken er Ellen Hillingsø eller Messi. På samme måde er musikken en gave, vi giver vores børn. Det er bare med at lege!

Klatre i træer, lege i hovedhøjt græs og bygge dæmning i åer! Naturen er verdens bedste legeplads, og til denne podcast har Ida Kryger fra Grønne Spirer i Friluftsrådet udvalgt 10 ting, alle børn bare må prøve!

Børn skal blive våde og trætte for at mærke solen titte frem igen. De skal ligge og kigge op i himlen for at vide, at man kan søge ud for at finde ro. Og de skal være forbundet med fugle, træer og insekter, for at vi for alvor rykker på klimakampen.

Disciplinen er tårnhøj i kampsport. Børn stiller sig på række og udviser respekt, uden at træneren behøver bruge ret meget energi på det. Det er bare sådan, det er. Alle starter bagerst, og der er ikke nogen, der kommer frem, bare fordi de er dygtige. Det kræver tid og hård træning. Men det er også det smukke: Alle kan lære det, det tager bare lidt længere tid for nogen.

Kom med vores landstræner i Taekwondo, Tarik Setta, ind i den verden, der er blevet hans rettesnor i livet. Hvor man starter med at jagte det sorte bælte og ender med at hjælpe andre.

Har du prøvet den helt særlige nærhed, der opstår, når dufortæller en historie for børn? Det er magisk! Alligevel er vi mange forældre, der lige når at tænke “åh nej”, når vores børn beder om en godnathistorie. For jeg er jo ikke særlig god til at fortælle, og hvad skal jeg overhovedet finde på?? Men det er meget sjovere, end du tror.

Derfor skal du møde én af Danmarks dygtigste fortællere, Anette Wilhjelm Jahn. Til min store overraskelse behøver man slet ikke være god til opbygge et plot. Til gengæld lærer Anette os at træde ind i en fantasiverden og fortælle fra vores egen barndom, for lige der bliver vi lige så gamle som vores børn :-)

De fleste lege stopper, ikke fordi børn er færdige, men fordi de bliver afbrudt af voksne! Av.

Selvfølgelig er der ting, vi ikke kan komme udenom. Børn skal have mad, børste tænder og gå i seng. Men hvor gode er vi egentligt til lige at stoppe op og se, om børnene er i gang med noget så vigtigt, at der virkelig skal meget til for at afbryde dem?

Det er nemlig ikke bare lige sådan at finde tilbage i fordybelsen, og børn har brug for at lege i lang tid for at lære at være opmærksomme på hinanden. I dette afsnit tager Ph.D. Benedicte Bernstorff os med ind i den del af børnenes verden, vi voksne har det med at overse. Jeg tør godt love, du kommer til at få et helt nyt forhold til, at dit barn ”bare liiige skal”.

Er der én i dit barns klasse, som larmer og opfører sig dårligt? Inviter ham hjem. Er der en forælder, som er irriterende? Sæt dig ved siden af hende til forældremødet. Er læreren dårlig? Send en sød besked på Aula. 

Lige der kan du starte en magisk forvandling, siger dagens gæst Anne Søgaard. Vi mennesker er så stærke flokdyr, at vi helt ubevidst kan komme til at skubbe dem, der ikke ligner os selv, ud af fællesskabet.

Det hjælper ikke med klassearrangementer, hvis de samme familier aldrig kommer. Derimod kan du ændre en hel klasse ved at begynde med at sige godmorgen til de børn og række ud til de forældre, du har mindst lyst til.

Engang bevægede børn sig frit over meget store afstande. Vores bedsteforældre og forældre løb og legede langt væk nede i skoven. I dag overvåger vi vores børn det meste af tiden og kører dem rundt, så de ikke er særligt meget på fri fod. Men det er jo fedt at bevæge sig frit ud i verden. Især på cykel, hvor man kan komme langt omkring.

Så derfor bør det at lære at cykle være lige så naturligt som at lære at læse, siger dagens gæst, Cyklistforbundets legeekspert Mai-Britt Aagaard Kristensen. Vi hylder børns frihed og selvstændighed og deler ud af Mai-Britts yndlingslege. Og du kan godt glæde dig! Tænk Kongens efterfølger eller Kanonkonge på cykel;-)

Det er ikke bare 100 gange sjovere at lære dit barn at cykle gennem leg. Der er også sjovt for store børn. Og forældre, hvis du tør.

Kan du huske Alfons Åbergs far? Der i lænestolen med en avis. Han tjekker ikke Aula, arrangerer legegruppe eller bager til trivselsdag. Det kunne vi godt lære noget af, mener sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll.

I dag er vi forældre mere sammen med vores børn, selvom vi har færre timer hjemme. Vi leger mere med dem, men har mere dårlig samvittighed over ikke at gøre det nok. Vi ved mere, men er mere usikre.  

Det er ikke den enkelte forælder, den er gal med. Det er de mange nye krav til forældreskabet, siger Maria og opfordrer os til at sige mere nej og stå ved os selv midt mellem alle de gode råd. Også så leg ikke bliver endnu en opgave.

Engang var alle børn ude at lege. Men i dag er der ikke nogen at løbe ud til.

Det skal vi lave om! Vores børn skal have legen på vejen tilbage!! Derfor har jeg i dette afsnit besøg af Eva Molin fra Just Human, som arbejder for at gøre voksne til legestartere. Ikke fordi forældre skal holde øje hele tiden (tværtimod!!), men fordi legekulturen har brug for et startskub, for at børn selv kan gå ud og lege.

Bøger kan få os til at grine, gyse og krumme tæer. De rører noget dybt inde i os og får os til at se verden fra nye sider. Jo flere historier børn får, jo mere vokser deres fantasi og leg.

I nogle uger har vi hørt meget om læsehad. Jeg vil derfor dedikere dette afsnit til kærligheden til bøger:

Kom med på eventyr med ind i de bedste børnebøger, når skolebibliotekar Betina Falsing deler ud af gamle og nye favoritter. Og bare så du er advaret: Betina giver én lyst til at styrte på biblioteket med det samme … og få en Pippi-tatovering.

En dreng med ADHD, der pludselig sidder fordybet i en hel time. En pige, der ikke har været i skole i to år, som tager hjem til en anden pige sammen med sin lærer i tre timer.

Det er noget af det, håndværk kan. I denne podcast skal du møde Reneé Heegaard, som bruger craft til at hjælpe unge med skolevægring, angst, ADHD og autisme. Hos Reneé kan man puste ud til rolig musik og dæmpet lys, få en pause fra ord og snak og komme til at glemme sig selv for en stund.

Reneé planlægger opgaverne i små skridt, så selv de mest urolige og triste unge hurtigt kommer i flow og oplever glæde ved at lykkes.  

Reneé viser vejen til at lave en skole, hvor alle børn kan få Pippi Langstrømpe-kræfter, og deler ud af sine kreative idéer til, hvordan I kommer i gang derhjemme.

Nobelprismodtager Morten Peter Meldal er imod at lægge skemaer for børn. Friheden til at gøre, hvad man selv vil, er næsten lige så vigtig som at spise og sove.

Excellence kræver legende begavelser med veludstyrede legepladser. Man vinder ikke Nobelprisen, fordi man er ambitiøs. Men fordi man brænder så meget for noget, at man drømmer om det.

Som barn tilbragte han sine ferier med at lege ude fra 7 til 21 på marken, i skoven og på stranden, og som ung legede han med kemikalier i kælderen. Nu drømmer han om at skabe et helt univers af små kemifilm til børn. For man skal kunne se det inde i hovedet for rigtigt at forstå det.

Vi er en generation af markante forældre. Vi får at vide, vi blander os for meget. Det er der en grund til. Allerede for 25 år advarede man mod, at dårlige normeringer ville give mistrivsel og uro, fordi børnene regulerer sig efter hinanden i mangel på voksne. Det er derfor, de taler grimt og slår i børnegruppen, men godt ved, hvordan man opfører sig, når de er sammen med os, slår psykolog Rikke Yde Tordrup fast i dette opråb af Legeministeriet.

Samtidig tager hun os med gennem barnets udvikling og gør os klogere på, hvorfor vi markante forældre godt kan skrue lidt ned for stimulering og lidt op for at lade vores børn selv vælge (utroligt grimt) tøj. Vi behøver ikke lege med vores børn hele tiden. Sæt dig i baggrunden, vær tilgængelig og nyd, når dit barn kigger tilbage på dig. Det betyder, du har skabt en sund tilknytning, og det er den allervigtigste faktor for dit barns trivsel resten af livet.