At holde skæbnen i hånden - og sælge den

Da vi mødte Julie Bruun første gang i Kvindekompagniet x NextGen, havde hun overtaget sin fars livsværk, CP, og var godt i gang med en modernisering af virksomheden. For Julie Bruun er netop den type NextGen med et særligt drive, som tilsyneladende er gået i arv i familien, og som Center for ejerledede virksomheders Nextgen-projekts forskning har afdækket.

Julie Bruun havde en plan med familieværket  Men undervejs havde branchen konsolideret sig, aktørerne var blevet færre og større, og hun vidste, at der en dag også ville komme en større virksomhed og tilbyde at købe hende ud af familienvirksomheden. Netop det skete netop før hun anede det, og pludselig havde hun afsluttet en familieejet æra, og havde solgt sin virksomhed og dermed i princippet også alle virksomhedens trofaste medarbejdere, hvoraf mange var "gået i arv" sammen med virksomheden.

Men hun var ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre. "Mine forældre ville have vendt sig i deres grav, hvis jeg ikke havde gjort det", fortæller hun i podcasten.  Netop dette er et vilkår for mange nextgens i disse år, hvor mange brancher ændrer struktur fra at huse mange mindre virksomheder til at samles i større koncerner, og Julie fortæller i dette sidste afsnit  podcastens 2. sæson sin personlige historie om hvad der skete, hvordan hun håndterede det, og hvilke reaktioner hun fik. 

Iværksætteren Marie Lommer Bagger drømmer om at gøre en forskel i sundhedsvæsener verden over - intet mindre - og hun er godt på vej.   Som sygeplejerske ‍ på Rigshospitalet vidste hun, hvor afgørende for sygdomsforløbet det såkaldte væskeregnskab er. Altså målinger af patientens afføring og urin. Hun vidste også at de nuværende målemetoder primært var manuelle, besværlige og ikke særligt værdige for patienten. Så det satte Marie Louise Bagger sig for at ændre.

Hun og hendes daværende business partner udviklede verdens første væskeregnskabs-toilet, Measurelet, der kan lave automatiserede målinger af patienters afføring. Det betød, at hun i de første år gik direkte fra en fast løn som sygeplejerske til iværksætterens økonomiske usikkerhed.

Bekymringer? Njah, "det går nok", var hendes primære indskydelse. Måske fordi hun selv var vokset op i en familie med selvstændige forældre med egen tandlægeklinik. Det er usædvanligt at sygeplejersker starter selvstændig virksomhed, men Marie Lommer Bagger mener, hun har fået et drive med hjemmefra, som gør at hun tør.  

Det var det nemmeste job at få, men det sværeste at udfylde. Julie Bruun fra CP ApS blev i 2014 administrerende direktør efter sin far for CP ApS, som er markedsledende i Danmark inden for byggepladsindretning og udlejning af byggepladsmateriel. Da hun overtog ledelsen af virksomheden, var hun i 20’erne, og hun havde egentlig ikke planlagt at skulle overtage sin fars livsværk.

- For jeg havde det jo godt der, hvor jeg var,”fortæller hun.

Men da han blev syg, foretog de et forholdsvist hurtigt ejerskifte, så hun efter kun et lille års ”oplæring” blev administrerende direktør. Og hun har ikke set sig tilbage siden.

Jeg hoppede ud i det. Jeg har et motto fra Pippi Langstrømpe, der siger ”det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”, siger Julie Bruun.

Julie var meget ydmyg omkring overtagelsen af virksomheden, fordi hun godt vidste, at der var store forventninger til næste generation. For én ting var at overtage – noget andet var at performe som ”nextgen” ejerleder.

- Det er det nemmeste job at få, men det sværeste at udfylde, mener hun.

Under Julies ledelse er CP vokset fra ca. 70 til over 140 ansatte. Med tilføjelsen af CP Vest, den første afdeling udenfor Sjælland, skal virksomheden servicere Vestdanmarks byggepladser. Virksomheden vokser stødt både geografisk og i personale. Men størrelse er ikke afgørende for Julie: Målet er snarere, at CP skal være de bedste til det, de gør. Gennem empatisk og handlekraftig ledelse og med devisen om at levere markedets bedste kundeservice og gøre interaktionen med kunden så smidig som mulig, er CP godt på vej til at nå dét mål.Du kan møde Julie i vores NextGen-podcast. Her fortæller hun bl.a. om at finde modet til at stole på sin mavefornemmelse, om sine erfaringer som ejerlederdatter, og hvad hun tager med sig fra sin opvækst i ledelsen af familievirksomheden.

Vi fortsætter Kvindekompagniet x NextGen sæsonen med endnu et stjernegodt podcastafsnit. Denne gang med Simone Donbæk, der er 3. generation NextGen-ejerleder i legepladsvirksomheden LEDON A/S. Hun står lige nu midt i en længere overdragelsesproces fra sin far og farfar, og hun er ikke den eneste i familien med et stort drive. Alligevel var der fuld opbakning fra hendes brødre, da hun brød mønsteret og besluttede sig for at være 3. generation i familievirksomheden. Hvordan det gik til - og går, kan du høre meget mere om i denne sidste episode af sæson 1 af NextGen – Fremtidens Ejerledere. Mange tak til de stærke og inspirerende ejerledere, der i denne sæson har delt ud af deres erfaringer som særdeles duelige døtre og NextGens.

Tak til Dansk erhverv for lån af lokaler til hele sæsonen, og selvfølgelig til Industriens Fond for at gøre det hele muligt med finansieringen af hele forskningsprojektet, som serien bygger på.

Julia laCour Krups er tredje generations NextGen ud af ikke mindre end to store iværksætterdynastier, nemlig danske Foss og tyske Krups. Morfaren er danske Nils Foss, og da hun flyttede fra Tyskland til Danmark som 9-årig, kom hun meget tæt på den del af familien. Selvom det har defineret hendes liv på godt og ondt, har hun ikke oplevet at det som sådan har tynget hverken hende eller hendes søskende – faktisk mener hun tvært imod, at hendes forældre forsøgte at skærme hende og hendes søskende fra NextGen-ansvaret fra en tidlig alder.

Alligevel har hun brugt en del tid på at overveje, hvordan hun aktiverer sin familie-"legacy", fordi hun har været opmærksom på, at de, på godt og ondt vil påvirke både hvem hun er som "Julia”, og som barnebarn af en erhvervslegende. For eksempel har hun indset, at hendes familiebaggrund var en medvirkende årsag til, at hun valgte Copenhagen Business School som videregående uddannelse. Derfor har hun brugt meget krudt på at forstå og tilvirke det værdisæt, der gennem årene er blevet overgivet gennem familien, så det blev hendes eget. Hun har kort fortalt været på en givende rejse hen mod at finde sit eget ståsted som NextGen.
Den rejse fortæller Julia Krups om i dette podcast afsnit, og det er en virkelig inspirerende fortælling, som kan inspirere os alle, uanset om vi har iværksætteri i blodet eller ej. Julia Krups viser med kød og blod kort sagt, hvordan det drive, som forskerne i CBS fantastiske NextGen-projekt er i gang med at påvise og udforske, har mange ansigter og aspekter.

Læs mere på www.kvindekompagniet.org

Lige om lidt starter en ny særson af KvindeKompagniet. Her sætter vi i samarbejde med NextGen fokus på nogle iværksættere, der har nogle særlige forudsætninger, nemlig dem, der er vokset op midt i i en familievirksomhed, og har forældre eller bedsteforældre, der selv er iværksættere. Vi lægger ud med investoren Julia laCour Krups. Her er en lille smagsprøve.

Mød Amie N´Dong, der med virksomheden Social Vanilla har en ambition om at gøre en forskel for bønder i Afrika, der dyrker vanilje, samtidig med hun selv har en god forretning. Selvom Amie er født og opvokset i Værløse, føler hun sig også halvt gambainsk og senegalesisk. Det og en globetrottertilværelse med en mand i Udenrigstjenesten lagde kimen til at være med til at skabe en virksomhed, der både skal tjener penge og skaber social forandring.

Lisbeth Odgaard Madsen opdagede, at gamle mønstre og forventninger til mænd og kvinder styrede begivenhederne, da hun skulle have sit første barn. Mænd arbejder, og kvinder går hjemme til trods for, at vi tror, at vi i Danmark er verdensmestre i ligestilling. Lisbeth skrev bogen ”Ambitiøse mødre” om balancen mellem arbejdsliv og familieliv. I dag har hun kombineret trangen til aktivisme og iværksætteri i Potential Company, hvor hun rådgiver virksomheder om, hvordan både kvinder og mænd får mest ud af både arbejds- og familieliv.

Louise Ertman Baunsgaard havde ellers en fin karriere med et fast og godt job. Men på en rejse til Australien fandt hun ud af, at hun kedede sig. Hun sagde op, for at give efter for iværksættergenet, starte sin egen virksomhed og arbejde med noget, hun brændte for. I 2003 grundlagde hun virksomheden LETZ SUSHI, der hurtigt voksede til en restaurantkæde. I 2017 havde LETZ SUSHI 16 forretninger og mere end 150 ansatte.
Louise Ertman Baunsgaard solgte LETZ SUSHI i 2017 og bruger i dag sin tid på at rådgive nye iværksættere og investerer som business angel.

En hård barndom og ungdom med en kræftsyg mor og stoffer er ingen hindring for at få succes som iværksætter. Pernille Lotus er partner Skandinaviens største bureau for influencere, WeAreCube, og er nået helt til tops i en branche med eksplosiv vækst.

Pernille fortæller, at hendes baggrund er årsagen til, hun blev iværksætter, men hun har også et stærkt iværksættergen og bag hende ligger 13 CVR-numre og en enkelt lærerig konkurs.

Experience the startup journey of three young Scandinavian entrepreneurs - Josefine, Saxo and Luca - participating in the EU sponsored Nordic Entrepreneurship Hub program.

KvindeKompagniet was there to follow their fledgling businesses and to witness one particular workshop which sparked fierce debate - on the subject of gender diversity in startups. We ask Josephine, Saxo and Luca what they took away from the program.

Gennem tre måneder har KvindeKompagniet fulgt et iværksætterforløb i Nordic Entrepreneurship Hubs. Iværksætterne kom fra danske og svenske uddannelsesinstitutioner og havde særligt fokus på diversitet. Det fik bølgerne til at gå højt, især da der blev diskuteret kønsdiversitet i iværksætteriet. Mød Saxo, Josefine og Luca, som KvindeKompagniet følger gennem forløbet.
Denne episode er på engelsk, da det er arbejdssproget i Nordic Entrepreneurship Hubs.

Som direktør hos DTU´s efteruddannelsesprogram Learn for Life og med 20 år i iværksættermiljøet har Karina Rothoff Brix set idet igen og igen. Iværksættere, der pludselig bliver ledere for medarbejdere, og ikke er klædt på til det. Derfor har hun nu skrevet bogen Klar til Praktikanter, klar til ledelse? Det er en guide til iværksættere, der begiver sig ud i de første eventyr som arbejdsgivere og chefer for andre.

Karina Rothoff Brix, der er noget så sjældent som en kvindelig iværksætterguru, kommer her med gode råd til spirende chefer – og til chefer med mange års erfaring.

Iværksætteri og barsel er omdrejningspunktet i denne debat mellem erhvervsminister Simon Kollerup, Roccamore-founder Frederikke Antonie Schmidt og diversitetskonsulent Lisbeth Odgaard Madsen fra Potential Co. Debatten rummer gode eksempler på udfordringer for kvindelige iværksættere, konkrete forslag til nye barselsordninger og klare holdninger til begge dele – og en fælles ambition om flere kvindelige iværksættere.

Et eksamensprojekt på Aarhus Universitet var i 2016 startskuddet til det, der nu er den prisvindende virksomhed Manigrip, som specialiserer sig i hjælpemidler til gigtpatienter. Administrerende direktør og co-founder Henrikke Kylén Pedersen brændte som studerende på humaniststudiet Digital Design for at skabe noget, men vidste intet om at drive forretning. Det gjorde de til gengæld i universitetets inkubator-væksthus, hvor Henrikke og hendes medstuderende mødte kommercielle kompetencer og inspiration til at arbejde videre med idéen om at blive iværksættere. Vejen har været snørklet og ikke ubetinget nem, men Henrikke synes, det er givende at skabe noget fra bunden og sjovt undervejs blive kastet ud i mange forskelligartede opgaver.
Henrikke Kylén Pedersens historie er fortalt i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab.

Serieinvestor og iværksætter Christian Arnstedt tror på, at rollemodeller og nogen at spejle sig i er vigtigt for at skabe en kvindelig iværksætterkultur. Derfor er alle succeshistorierne om kvindelige iværksættere en måde at inspirere flere kvinder til at prøve kræfter med tilværelsen som iværksætter. Christian Arnstedt er også kendt for, at være den af af investorerne i TV-programmet Løvens Hule, der investerer i flest kvinder. Hør ham her i en snak med Josefine Volqvartz om iværksætteri, køn, ligestilling og hvordan man får iværksætteri og familieliv til at hænge sammen.

Amelie Toft drømmer om at få en lille flåde af røde biler med gartnere, der kører rundt og ordner folks haver. Firmanavnet, Glad Have, skal tages bogstaveligt. Amelie vil lave haver, som folk er glade for, ikke haver som bare ser rigtige ud. Gartnerfaget er en mandeverden, og det giver både fordele og ulemper for Amelie Tofts iværksættervirksomhed.

Da Lisa Dalsgaard blev udnævnt til "Årets Kvindelige Iværksætter", blev hun bombarderet med spørgsmål fra andre kvinder om, hvordan man kommer i gang med sin egen virksomhed. Som stifter af tech-virksomheden GoodiePack har hun høstet den ene pris efter den anden og har markeret sig som en af Danmarks mest markante iværksættere. Lisa mener dog, at det er de samme egenskaber, der skal til at få succes, uanset om man er mand eller kvinde.

Efter at have arbejdet i ti år med kommunikation for store danske virksomheder som Maersk og Ørsted, startede Helene Aagaard konsulenthuset Diversity Factor. Planen er at lære danske virksomheder at indrette sig, så der er plads til alle, uanset køn, etnicitet, alder og hvad der ellers kan skille mennesker ud. For Helene Aagaard er det ikke bare en forretning, det er også en politisk mission.

Mød Marlene Westergaard, der omsætter for millioner og har mere en 30.000 følgere på Instagram. Hun skabte smykkevirksomheden WiOGA på baggrund af en stor sorg, da hendes mand døde af kræft. Marlene genfandt glæden ved at skabe smykker, og pludselig havde hun en iværksættersucces. Men vækst og millioner er ikke målet for Marlenes virksomhed. Hun ønsker blot at skabe et godt arbejdsliv omkring sin familie.

Stine Mølgaard Sørensen er medstifter af tech-virksomheden Radiobotics. De udvikler machine learning, der kan detektere sygdomme på baggrund af røntgenbilleder. For Stine føles værksætterlivet ikke som et arbejde. Det er hendes hobby at udvikle sundhedsteknologi, og hun føler sig priviligeret. Derfor bruger Stine også tid på at hjælpe nye iværksættere på vej.