Juventus kom i 1953 med tre af datidens største danske fodboldspillere, John Hansen, Karl Aage Hansen og Carl Aage Præst, og spillede to kampe i Københavns Idrætspark: en 60-års jubilæumskamp for B.93 foran et rekordstort fremmøde på 41.800 tilskuere samt en kamp mod Alliancens udvalgte hold.
Hvis ikke allerede dengang, så var Juventus ved deres næste besøg et af verdens allerbedste klubhold. I september 1982 var seks spillere blev verdensmestre med Italien to måneder tidligere, da Juventus spillede Europa Cup for Mesterhold mod Hvidovre IF i Idrætsparken.
Juventus’ fjerde og sidste besøg inden Idrætsparkens ombygning til Parken var fire år senere, da de var med til at fejre Boldklubben Frems 100-års jubilæum - og nu med en ung, sprudlende Michael Laudrup i spidsen.
Det er den tredje af fire episoder i miniserien, hvor podcastvært Torkil Fosdal fortæller om italienske klubbesøg i Københavns Idrætspark, og næste gang rundes serien af med Bolognas besøg.
Atalanta B.C. spillede fire gange i Københavns Idrætspark - to kampe mod Alliancen i 1950, én kamp mod Stævnet i 1962 og endnu en kamp mod Alliancen i 1964.
Podcastvært Torkil Fosdal fortæller historien om de fire kampe med flere danske profiler på holdet - blandt andet Karl Aage Hansen, Jørgen Leschly Sørensen og Flemming Nielsen - og om nogle af Bergamo-klubbens op- og nedture i 50'erne og 60'erne.
Perioden bød blandt andet både på Atalantas første trofæ, Coppa Italia i 1963, samt en tvangsnedrykning som følge af en bestikkelsesaffære, som halvandet år for sent viste sig at være opdigtet!
Du får også et muntert indblik i beslutningsgangene i Idrætsparkens administration, når kampe skulle fastlægges - og en pudsig anekdote om Finn Laudrup, da han som 18-årig Brønshøj-spiller tryllede for Alliancens sammenbragte flok af spillere fra 1. division til Sjællandsserien mod Atalantas højt betalte fuldtidsproffer.
Podcastvært Torkil Fosdal tager nu fat på alle italienske klubbesøg i Københavns Idrætspark og indleder med to klubber, der kun spillede der én gang.
AC Milan i 1949 mod Stævnet (i praksis det danske ungdomslandshold, selv om det egentlig slet ikke var et ungdomslandshold), og Udinese i 1959 mod Alliancen.
To italienske klubber, der mødtes i et par spændende Serie A-topkampe i 1955, men ellers gik hver sin vej - AC Milan med stribevis af titler, mens Udinese på få år gik fra Serie A til Serie C i starten af 60’erne.
Vi kommer også rundt om danske profiler, der gæsteoptrådte for AC Milan - John Hansen, der halvanden måned før var alt for tæt på italiensk fodbolds største katastrofe gennem tiderne, og Karl Aage Hansen, der netop havde bidraget til “The Great Escape” i Huddersfield.
Vi hører desuden, hvordan det gik KB-wingen Leif Mortensen, da han prøvede lykken i Udinese i starten af 60’erne, men siden blev hårdt ramt af karantæner og kontrakt-stridigheder, der kostede mange år af hans lovende karriere.
Wolverhampton Wanderers spillede tre kampe mod Stævnet i Københavns Idrætspark i 1939, hvor klubben i et par år havde eksperimenteret med at give spillerne indsprøjtninger med et ekstrakt fra abetestikler - en metode, der også bredte sig til andre engelske klubber i mellemkrigstiden.
Stævnekampene indgik i forberedelserne til DBU’s 50-års jubilæumsturnering, og unionen havde hyret englænderen Ted Magner til at træne en stor bruttotrup, hvorfra man også udtog Stævnets hold. Det betød, at den københavnske fodboldsammenslutning til en af kampene stillede med hele ni spillere fra provinsklubber.
I 1954 kom Wolverhampton igen og spillede en enkelt kamp i Idrætsparken, og nu med sin tidligere stjernespiller Stan Cullis som en ung og succesfuld manager. Han havde netop havde ført klubben til det første engelske mesterskab, hvilket blev starten på deres guldalder i 50’erne med flere titler og topplaceringer.
I december 1954 udråbte engelsk presse Wolves til verdens bedste klubhold, da de vendte 0-2 til 3-2 over Honved Budapest i en venskabskamp på Molineux - og det satte skub i planerne om de europæiske klubturneringer, der så dagens lys året efter.
Din podcastvært i denne “ulvetime” er Torkil Fosdal, som har skrevet og udgivet bogen “Hvis tribunerne kunne tale” om Københavns Idrætsparks historie fra 1911-90.
I dag, den 5. juni 2025, er det 40 år siden den nok mest berømte kamp i Københavns Idrætsparks historie mellem Danmark og Sovjetunionen.
Den kamp bliver der talt og skrevet om mange andre steder, så i denne episode fortæller Torkil Fosdal om en række andre kampe, der blev spillet i Københavns Idrætspark på Grundlovsdag.
Denne dato vandt B1903 og AGF således sine første danske mesterskaber, og under besættelsen viste danskerne for første gang tydelig, offentlig modstand mod den tyske besættelsesmagt netop på Grundlovsdag i Idrætsparken.
Du hører også om Stævnets møde i 1925 med Nederlandsche Corinthians, og i 1929 med Belfast Celtic FC, der led en hård skæbne, inden klubben ophørte med at eksistere.
AB's 75-års jubilæum blev fejret Grundlovsdag i 1964, og til Idrætsparkens sidste klubkamp den 5. juni så blot 2.497 tilskuere, at Michael Laudrup scorede to gange, da Brøndby IF slog B1903 i 1983 - ligesom han gjorde to år senere i den allersidste kamp i Idrætsparken på Grundlovsdag, hvor Danmark slog Sovjetunionen 4-2.
Fra 1951-64 var der 19 brasilianske klubbesøg i Københavns Idrætspark til venskabskampe mod primært de to fodboldsammenslutninger, Stævnet og Alliancen.
I den anden af to episoder om kampene fra 1958-64 fortæller Torkil Fosdal blandt andet om besøg fra Vasco da Gama, Cruzeiro, Bangu og Gremio, der lagde vejen forbi København, når de turnerede i Europa.
Brasilianerne blev fortsat modtaget med en blanding af begejstring og forargelse fra spillere, tilskuere og aviser. Deres sublime teknik var milevidt fra, hvad vi ellers havde set, men de opfyldte ikke altid vores noget fordomsfulde - og gennem årtier britisk dominerede - forventninger til, hvordan spillet skulle spilles....
Fra 1951-64 var der 19 brasilianske klubbesøg i Københavns Idrætspark til venskabskampe mod primært de to fodboldsammenslutninger, Stævnet og Alliancen.
I den første af to episoder om kampene fra 1951-57 fortæller Torkil Fosdal blandt andet om besøg fra Flamengo, Corinthians og Botafogo, der lagde vejen forbi København, når de turnerede i Europa.
De kom med en række store navne, som havde haft VM-skuffelser med Brasiliens landshold - og med stjerner i svøb, som spillede store roller ved kommende VM-slutrunder.
Brasilianerne blev mødt med en blanding af fascination og forargelse, for dels begejstrede med de tekniske færdigheder af en anden verden og dels repræsenterede de en fodboldkultur, som langt fra harmonerede med den opfattelse af spillet, som vi gennem et halvt århundrede havde tilegnet os fra britisk fodbold.
ØB, Østerbro Boldklub, var en af de mange fælledklubber, der havde en meget tæt tilknytning til Københavns Idrætspark.
Dels havde klublokaler og omklædningsrum i Idrætsparken, og dels spillede de ca. 250 kampe derinde, hvilket kun overgås af de fem store københavnerklubber, KB, B.93, AB, Frem og B1903.
Podcastvært Torkil Fosdal fortæller om nogle af ØB’s største kampe i Idrætsparken - og gennemgår i korte træk klubbens lidt over 100 år lange historie, der svingede mellem topfodbold og seriefodbold.
ØB-historien giver også indblik i, hvordan dansk klubfodbold udviklede sig i det 20. århundrede - og ikke kun kampene mellem kridtstregerne, men i de københavnske fodboldkulisser.
ØB følte sig flere gange forbigået i nogle magtspil, som giver associationer til noget af det, vi ser på internationalt niveau i dag mellem de små og de store – og dem, der føler sig hævet over de små og de store og helst kun vil spille mod hinanden.
Men ØB-historien er også historien om en klub, der kun har klaret sig takket være hundredvis af frivillige ildsjæle, der har lagt et enormt stykke arbejde for at skabe rammerne – både når klubben kæmpede for livet nede i glemslens rækker, og når klubben strålede i rampelyset på det allerhøjeste niveau i dansk fodbold med store profiler som Carl Aage Præst og Helge Bronée.
ØB slog sig sammen med Ryvang FC i 1998, og de spiller i dag under navnet Østerbro IF.
I foråret 1954 lod Frems landsholdsmålmand Per Henriksen sig hypnotisere før en divisionskamp for at fremme sine præstationer, men det kostede ham i stedet pladsen på holdet.
Den historie gav Torkil Fosdal anledning til at se nærmere på forhistorien - og på hele Per Henriksens karriere for Boldklubben Frem og landsholdet.
Ud over at være en dygtig målmand, var han nemlig en spændende, underholdende og populær fodboldpersonlighed, der havde mange jern i ilden.
Det foregik først og fremmest i 50’erne, hvor Frem både havde sæsoner på det jævne og vandt medaljer og pokal, inden Per Henriksen stod sin sidste førsteholdskamp i 1960 - et år, hvor Valbyklubben desværre blev hårdt ramt både på og uden for banen.
I denne episode fortæller podcastvært Torkil Fosdal om det danske herrelandsholds to største sejre i Københavns Idrætspark: 12-0 over Norge i 1917 og 14-2 over Island i 1967.
Ud over selve kampene får du også et lille tidsbillede af landsholdet i de to perioder i 1910'erne og 1960'erne - samt et indblik i, hvor de to nordiske broderlande stod på det tidspunkt.
Len Shackleton, den engelske supertekniker og publikumsfavorit, spillede to gange i Københavns Idrætspark.
Første gang i 1948, hvor Danmark for første gang mødte Englands professionelle landshold, og anden gang i 1953, da Stævnet mødte Sunderland.
Med afsæt i disse kampe fortæller Torkil Fosdal historien om Shackletons imponerende karriere, hvor han ikke blot drev modstanderne til vanvid med finurlige finter og provokerende påfund.
Han var også en rebel og havde ikke meget til overs for datidens magtfulde klubdirektører, som han blandt langede ud efter i sin selvbiografi, “The Clown Prince of Soccer”.
Mens Shackleton spillede i Sunderland, blev klubben i 1957 ramt af en stor skandale for systematisk at betale sorte penge til spillerne.
Både ledere og spillere i klubben blev - i fodboldens eget og udemokratiske retssystem - straffet for en række ulovlige betalinger, som dog længe havde været udbredt i engelsk topfodbold.
En omfattende svindel i kulisserne, som det relativt lave lønloft i første halvdel af det 20. århundrede gav grobund for, inden det til sidst lykkedes den engelske spillerforening at forbedre spillernes lønvilkår i starten af 60'erne.
Da var Len Shackletons aktive karriere slut, og herefter arbejdede han som sportsjournalist og holdt dermed kontakten til fodboldmiljøet, hvor han blandt andet var med til at starte Brian Cloughs managerkarriere.
I dag for præcis 50 år siden leverede KB et sjældent flot dansk resultat i en europæisk klubturnering, da de slog Atlético Madrid 3-2 i Københavns Idrætspark foran 16.400 ellevilde tilskuere.
Spanierne var nationale mestre i 1973 og Europa Cup-finalister i 1974, men kom til kort mod et tændt, modigt og velspillende KB-hold under ledelse af den italienske træner Mario Astorri.
Trods et 0-4-nederlag i returkampen på Vicente Calderon havde KB’erne et forrygende efterår og sikrede det danske mesterskab allerede i fjerdesidste runde.
Atlético havde større problemer og endte efteråret med en trænerfyring, hvorefter klublegenden og dødboldspecialisten Luis Aragonés overtog jobbet og indledte sin lange og fornemme trænerkarriere.
To gange besøgte Japans landshold Københavns Idrætspark - 1961 mod Stævnet/Alliancen, og 1971 i en officiel landskamp - og begge gange som led i forberedelserne til en OL-slutrunde.
Ud over disse kampe hører du om udviklingen i japansk fodbold længe inden, at de i slutningen af 90’erne slog igennem for alvor og siden har kvalificeret sig til alle VM- og OL-slutrunder.
Vi kommer blandt andet forbi en legendarisk sejr over Sverige ved OL i 1936 samt den tyske trænerlegende Dettmar Cramers betydning for japansk fodbold i 60’erne, hvor de vandt bronze ved OL i 1968.
Søndag den 31. august 1919 så ca. 20.000 tilskuere i Københavns Idrætspark et kombineret KB- og B.93-hold spille 1-1 i en venskabskamp mod Bethlehem Steel FC.
Gæsterne var ikke et hvilket som helst fodboldhold, men simpelthen datidens stærkeste og mest vindende klub i USA, som nu var på turne i Skandinavien.
Historien om kampen og om Bethlehem Steel FC kommer blandt andet forbi et canadisk OL-guld i fodbold, lobbyvirksomhed i Stockholm, krigsindustri for milliarder, RMS Lusitanias undergang, USA’s første landskamp, DSB’s togforsinkelser, en svensk fodbolddommers alt for tidlige død, børskrakket på Wall Street og meget, meget mere, inden vi slutter med en aktuel dansk vinkel på historien anno 2024.
Her får du historien om, hvordan der allerede ved Københavns Idrætsparks indvielseskamp den 25. maj 1911 er tvivl om en række kampfakta, da Sheffield Wednesday slog et udvalgt dansk hold med 3-2.
Det ligger dog fast, at B.93’s Axel Thufason scorede begge danskernes mål, og alt peger på, at kampens allerførste målskytte var Sheffields skotske angriber, David McLean.
Kampfakta var ikke i høj kurs i datidens aviser, men den Sheffield-baserede sportsavis, Star Green, var selv til stede og udpeger, ligesom flere danske aviser, McLean.
Der er flere interessante historier om både McLean og Axel Thufason, som begge portrætteres nærmere i podcasten, hvor vi runder af med en underholdende øjenvidneberetning fra Star Greens udsendte reporter om hele Sheffield-klubbens turne i Sverige og Danmark i maj 1911.
I sommeren 1940 afviklede DBU for første gang en landspokalturnering, men det var en nødløsning under besættelsen, og den nuværende turnering blev først indført i sæsonen 1954/55 og bød på både små og store sensationer.
I den første finale vandt AGF over 3. divisionsholdet Aalborg Chang, og det blev kulminationen på et forrygende aarhusiansk forår i 55.
Magtbalancen i dansk fodbold var allerede ved at forskyde sig fra København til Provinsen, og det gik ikke stille af i de københavnske fodboldkulisser, da AGF i foråret 1955 søgte om at leje Idrætsparken til en 75-års jubilæumskamp mod et af Ungarns stærkeste klubhold, Ferencvaros, som i de år gik under navnet Kinizsi.
Det forhindrede Stævnet og Alliancen, men de kunne ikke forhindre, at AGF det forår triumferede to gange i Idrætsparken ved også at vinde det danske mesterskab i en ren guldfinale mod AB blot fire dage for pokalfinalen.
Her får du historien om tilblivelsen af Københavns Idrætsparks “billige langside” - tribunen på langsiden mod B.93’s anlæg, som blev indviet i 1935 og stod indtil ombygningen til Parken fra 1990-92.
Torkil Fosdal fortæller historien med udgangspunkt i hans bog om Københavns Idrætsparks historie, “Hvis tribunerne kunne tale”, og med en række ekstra detaljer om forløbet fra Idrætsparken udskrev en konkurrence i efteråret 1933, og til tribunen blev indviet i marts 1935.
Episoden afsluttes med et stemningsfuldt essay fra sportsredaktør Kay Seier-Larsen om, hvordan det var at gå til fodbold dengang i midten af 30’erne.
Fire gange stod der en boksering på fodboldbanen i Københavns Idrætspark.
Første gang var den 18. august 1952, hvor Jørgen Johansen forsvarede sin EM-titel mod italieneren Duilio Loi.
De næste tre gange var Tom Bogs hovednavnet. Første gang var den 12. september 1968, hvor han prøvede at erobre EM-titlen fra tyske Lothar Stengel i let-sværvægt.
Anden gang var året efter, den 11. september 1969, hvor han forsøgte at fravriste EM-titlen i mellemvægt fra argentineren Carlos Duran.
Tredje gang, den 19. august 1972, gjaldt det for første gang i Danmark en VM-titelkamp, da Tom Bogs gik i ringen mod endnu en argentiner, Carlos Monzon.
Saarlands fodboldstolthed, FC Saarbrücken, var i efterkrigstiden kastebold mellem Tyskland og Frankrig og deltog i en periode ikke i nationale turneringer, men spillede i stedet mange internationale venskabskampe.
Blandt andet to stævnekampe i Idrætsparken i juni 1951, hvor den tidligere B1903-spiller Børge Mathiesen blev involveret i en avisfejde om FC Saarbrückens reelle styrkeforhold. Og hvor indtægterne fra den ene stævnekamp gik til Fremad Amager, som netop havde mistet deres opsparing til et længe ønsket klubhus, mens de samtidig var involveret i dramatiske oprykningskampe fra 2. division, der blev afgjort på de helt små marginaler.
Vi kommer igen vidt omkring og hører blandt andet også, hvorfor FC Saarbrücken senere var med i den første udgave af Europa Cup’en og var ved at tage fusen på selveste AC Milan.
Grundlovsdag 1932 blev ikke mindeværdig for dansk landsholdsfodbold, da Belgien gæstede Københavns Idrætspark. For første og hidtil eneste gang tabte landsholdet nemlig efter at have ført hele 3-0 efter pausen!
Mange forsøgte at placere hovedansvaret hos den norske dommer Bjarne Harto Bech, som Idrætsparken måtte smugle ud ad en bagdør, men sandheden var vist mere, at danskerne fik et kollektivt kollaps i 2. halvleg og kun havde sig selv at bebrejde.
Siden spillede Danmark ikke spillede flere landskampe i Idrætsparken på Grundlovsdag før den legendariske Sovjetkamp i 1985 - men dét var i hvert fald ikke dommer Bechs skyld!
