Afsnit 85I dagens afsnit handler det om dværgplaneterne og især den mest berømte af dem alle, Pluto. Sammen med Tina Ibsen, astrofysiker, videnskabsformidler og vært på podcasten "Rumsnak", dykker vi ned i historien om, hvordan Pluto gik fra ikke at være opdaget, til at blive kaldt en planet, og senere OMKLASSIFICERET til en dværgplanet. Vi taler om, hvorfor mange stadig føler det som et tab, og hvordan vores folkeskoleundervisning måske har gjort det svært at slippe Plutos planetstatus. Derudover ser vi generelt nærmere på de fem dværgplaneter i vores solsystem; Pluto, Ceres, Haumea, Makemake og Eris, og på hvordan de hver især hjælper os med at forstå solsystemets grænser.

Endnu en onsdag står i kemiens tegn for "Hva så?! forklarer alt". For vi er næsten ikke engang begyndt... Dog tager vi nogle kæmpe spring i dag; for da vi sidst slap de tidlige mennesker og deres bål, gå vi nu hele vejen op til lige før vi får det periodiske system!

Vi bliver i kemiens verden. Endda et sted i kemien, der er set meget frem til - Nemlig alkymi!

Hvordan opstod brint? Hvorfor opstod de andre elementer? Og hvad var menneskets første opfindelse, med denne universets legoklods? Alt det dykker vi ned i i dagens afsnit sammen med Thomas Just Sørensen, professor i kemi ved Københavns Universitet.

Vi er tilbage i det periodiske system og er nu i den sidste del af kælderen, nemlig - Actiniderne.

Vi dvæler endnu engang lige ved os selv, homo sapiens! For hvordan fungerede disse udvandringer fra Afrika egentlig i virkeligheden? Hvordan kom vi overhovedet til Nordamerika? Og HVEM kom til Nordamerika? Og hvad var det teoretisk tidlige porno egentlig vi har fundet? Og hvordan opstod tusindårsbåndet mellem menneskets og dets bedste ven?

Nu er vi her... Ja, vi - Os - Homo sapiens! Og faktisk så meget, at vi er på vej til at flytte hjemmefra, for i dagens afsnit kortlægger vi ikke kun Homo sapiens som art, men også vores vej ud af Afrika. Vi flytter os rundt, forplanter os, maler i huler og jager kæmpe-fauna, hvor end vi går.

I dagens afsnit skal vi snakke om kommunikation! Hvad betyder det egentlig at kommunikere? Hvilke opfindelser har banet vejen for den måde, vi kommunikerer på i dag? Og hvilken funktion har kommunikation egentlig i en moderne verden?

Vi er ved at være ved vejs ende i det periodiske system, for vi er nu ved lantaniderne i kælderen! Det vil sige, at når du kigger på det periodiske system, så er der to linjer i bunden, og det er den øverste af de to, vi snakker om i dag.

Afsnit 75 Som næste skud på stammen af disse specialafsnit med Troels Christian Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet, zoomer vi i denne uge ind på "Navigation og GPS". Hvordan gik vi fra papkort og kompas til at have en GPS med indbygget verdenskort i lommen? Hvordan vidste vi overhovedet hvor vi var og hvordan vi skulle bevæge os, før vi havde et kompas? Alt det, og meget mere, gør Troels os klogere på i dette specialafsnit, når vi tager hul på endnu en opdagelse, der lagde grundstene for en af de opfindelser, der har gjort os til de mennesker, vi er i dag. Gå fornøjelse, Christian.

Vi er kommet til den allersidste gruppe i det periodiske system - Nemlig gruppe 18, den helt til højre...

Afsnit 73 Vi er kommet til den andensidste gruppe i det periodiske system - Nemlig gruppe 17! Her har vi fluor, klor, brom, jod, astat og tennessine! Endnu en søjle med et par vi kender fra den virkelige verden; om det så er fra din tandpasta, din svømmehal eller din 3. verdenskrigs-bugout bag... Til at åbenbare for os hvad det egentlig betyder, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at vælte den andensidste søjle i det periodiske system! Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 72 Nu har vi igennem 70 afsnit kigget tilbage på historien og vendt og drejet hvert et fossil - Og med rungende præcision har ekspert på ekspert givet os årstal på hvornår de forskellige epoker startede og sluttede... Men hvordan ved de det? Det gør de ved hjælp af datering. Kort sagt: Når planter og dyr lever, optager de bl.a. kulstof-14. Men når de dør, begynder kulstof-14 at nedbrydes. Ved at måle, hvor meget kulstof-14 der er tilbage, kan vi estimere, hvor gammel prøven er. Til at gøre os meget klogere på det har vi endnu engang Troels Christian Petersen partikelfysiker ved Niels Bohr Instituttet! Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 71 Vi er kommet til gruppe 16 i det periodiske system. Gruppe 16 er måske et af de vigtigste for liv, for det er nemlig bl.a. her vi finder oxygen - Altså ilt! Men udover det finder vi også det ildelugtende svovl, det reklamevenlige selen, det ubrugelige tellur, det radioaktive polonium og endnu et næsten ikke-eksisterende element; livermorium. Til at gøre os meget klogere på det, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at vælte endnu en søjle i det periodiske system! Gå fornøjelse, Christian.

ER DU NY TIL HVA' SÅ?! FORKLARER ALT? - Så start her! Afsnit 70. Det her er “Hva så?! Forklarer alt”. Det er en podcast hvor jeg prøver at forklare det hele - Lige fra the Big Bang til at du sidder og lytter til den her podcast. Altså en form for kronologisk tidslinje, der highlighter vigtige begivenheder i, ikke kun menneskets, men også universets historie. På den tidslinje er vi nu kommet til afsnit 70 og vi har lige snakket om menneskeaberne LIGE før vi begynder at snakke om os mennesker. Så dette afsnit er både til dig der har fulgt med fra starten og lige vil have genopfrisket universets historie ELLER til dig der lige er kommet med på vognen og lige vil have en kickstart på “Hvad så?! Forklarer alt”-podcasten. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 69 Dagens afsnit dykker endnu dybere i menneskets historie - Heriblandt også fortidens hobitter; homo floresiensis. Hvem var de? Hvor boede de? Og hvorfor har det, evolutionært, været smart at være 1 meter høj og have store fødder? Derudover åbner vi også en pandoras æske af fagfællebedømmelses-skandaler og kigger på den nylig fundne homo naledi. Var de nu også så avancerede, som bogen og Netflix-dokumentaren siger? Eller er der ulve i mosen? Til at opklare det, har vi heldigvis endnu engang Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 68 De ligner os. De har været ligesom os. De brugte ild. De har haft tøj. De har syet. De har sminket sig. Nogle af vores stammødre og forfædre parrede sig endda med dem. Vi taler selvfølgelig igen om neandertalerne. Dagens afsnit gør fordomme om at neandertalerne minder mest af alt om Tolkiens orkere til skamme. For de var ekstremt avancerede. For at bevise det kidnapper vi bl.a. et neandertaler-barn fra sin mor og spekulere over hvordan den kunne integreres i det danske samfund. Sidst flyver vi også tilbage i tiden og undersøger hvad vi ved og har vidst om de mystiske danske neandertalere... Til at guide os igennem vores egen historie har vi naturligvis endnu engang Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 67 Vi er kommet til gruppe 15 i det periodiske system. Ud over, selvfølgelig, at nærstudere kvælstof, fosfor, arsenik, antimon og bismut, snakker vi om alt fra gift i skønhedsprodukter til om hvorvidt alkymister var trold- eller videnskabsmænd... Og til at gøre os meget klogere på det, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at vælte endnu en søjle i det periodiske system! Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 66 I dagens afsnit krydser vi hurtigt Homo heidelbergensis (neandertalernes forfædre), for så at dykke med drone og rumskib ind i en af vores nærmeste slægtninge. De har en sofistikeret stenkultur, behandler deres døde med respekt og lever et nomadelignende liv - Vi snakker selvfølgelig om neandertalerne! Og til at guide os igennem vores egen historie har vi heldigvis endnu engang Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog. Gå fornøjelse, Christian.