Lyt til spændende interviews med tidens mest kendte og aktuelle forfattere og hør dem fortælle om deres forfatterskab i dybdegående samtaler med Birgitte Bartholdy eller Ib Helles Olesen. Samtalerne udspringer af oprigtig nysgerrighed og håbet er at give lytterne et indblik i nye sider af forfatterskabet.
Læs mere på forfatterweb.dk
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Lyt til spændende interviews med tidens mest kendte og aktuelle forfattere og hør dem fortælle om deres forfatterskab i dybdegående samtaler med Birgitte Bartholdy eller Ib Helles Olesen. Samtalerne udspringer af oprigtig nysgerrighed og håbet er at give lytterne et indblik i nye sider af forfatterskabet.
Læs mere på forfatterweb.dk
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I sin stærkt autofiktive roman ”Hvordan kan vi” foretager Iben Mondrup vigtige nedslag i sit liv fra 1978 og frem til i dag. Bogen har vakt opsigt med sine mange hudløst ærlige beskrivelser af et rastløst kunstnerliv, hvor hun ofte var på flugt fra det, hun kalder mørket, og drev fra forhold til forhold, fra bolig til bolig og ud og ind af venskaber. I dette interview fortæller hun om at tage sig mod til at være så åben både om misbrug, svigt, sin efterfødselsreaktion, utroskab, angst og meget mere.
Interview: Birgitte Bartholdy
Redaktør: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I sin nye roman “Hvis du er bange, så ryk tættere på” rejser Liv Helm 30 år tilbage i tiden for at møde sit eget otteårige jeg. Der citeres fra en rigtig journal fra dengang, der skildrer de samtaler, hun og hendes forældre havde med en psykolog, da hun havde oplevet grænseoverskridende adfærd fra nær familie. Omkring de citater bruger hun fakta og fantasi for at forstå, hvad der foregik i pigen, og hvorfor hun mistede tilliden til, at de voksne kunne hjælpe hende. Det viser sig at blive en kraftfuldt frigørende og næsten eventyrlig rejse.
Interviewer: Birgitte Bartholdy
Redaktør: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I den anmelderroste roman “Ude for uden” følger vi Niels Krause-Kjærs forældres kamp for at drive en gård med malkekøer fra slutningen af 1940’erne og frem mod nutiden. I den periode gik landmændene fra at være helte til at blive set på som forureningsskurke – en omvæltning, Niels Krause-Kjær selv kæmper med at forholde sig til, og som splitter generationerne den dag i dag.
Interviewer & redaktør: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I Glenn Bechs nye roman “ Jeg er ikke færdig med dig” møder vi Lasse, der er psykolog, foredragsholder og lever i et langvarigt og trygt forhold med sin kæreste Emil. Men der er en slange i paradiset, for Lasse savner vildskab og risiko. Han har svært ved at falde til ro i sit liv i den øvre middelklasse, og vreden raser i ham.
Interview: Birgitte Bartholdy
Redaktør: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fælles for hovedpersonerne i Jonas T. Bengtssons aktuelle roman “Rødovre blues” er, at de alle er i krise og prøver at finde tilbage på sporet i livet .
Vi møder 24-årige Luka, som er familiens lyse hoved, men alligevel ikke har evner til at klare studierne på CBS. Og den midaldrende, storkriminelle Erik, hvis liv er ramlet sammen efter hans kones død. Nu prøver han desperat at få en relation til sin datter. Og så møder vi den 58-årige hjemmehjælper Margrethe, som har mistet kontakten til sin datter og bare synes alting var bedre i gamle dage...
Redaktør Ib Helles Olesen
Interviewer Birgitte Bartholdy
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Den aktuelle vikingethriller “Frænde Blodspor” af Jeanette Varberg og Jens Henrik Jensen er både en medrivende fortælling og et stærkt tidsbillede, som forfatterparret håber kan give et mere nuanceret billede af vikingerne.
Bogen foregår i år 862 i Lejre og rundt omkring i landet og følger skjalden Gunhild Ildtunge og den arabiske træl Faysal, som på bare 14 dage sammen skal opklare et mord, som Gunhild mener, at hendes bror er uskyldigt anklaget for. Op gennem det meste af Danmark jager de dem, der kan fortælle, hvad der virkelig skete. Men stærke kræfter vil spænde ben for dem og forhindre dem i at finde ud af, hvilke magtfulde personer, der er indblandet.
Interview og redaktion: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Booker-prisvinderen Douglas Stuart voksede op i fattigdom i Glasgow med en enlig, alkoholisk mor. Først da hun døde, og han blev forældreløs, begyndte han som 16-årig at læse bøger — og vidste straks, at han ville være forfatter. Men lærerne troede ikke på hans drøm. I stedet blev det til et liv i modebranchen i New York.
Men drømmen om litteraturen slap ham aldrig, og i 10 år skrev han på det, der senere blev den prisvindende debutroman "Shuggie Bain". Samtidig med at være en af de mest hjertegribende og roste nutidsfortællinger om at vokse op i social elendighed, er det også en fantastisk historie om en søns store kærlighed til sin mor.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I den aktuelle spændingsroman MS Estonia møder vi igen den tidligere elitesoldat Michael Sander, der næsten har lagt våbnene på hylden og lever et tilsyneladende fredeligt familieliv i forstæderne nord for København. Men et opkald på en gammel satellittelefon vender op og ned på alting og trækker ham ind i en hæsblæsende menneskejagt.
Et bombeattentat i Stockholm viser sig at have russiske bagmænd – en af dem, skylder Michael sit liv fra en tidligere mission. Pludselig er både han og russeren blandt Skandinaviens mest eftersøgte, og samtidig de eneste, der kender den uhyggelige sandhed om Estonias forlis i 1994 – en hemmelighed, som både svenske og russiske myndigheder vil beskytte for enhver pris.
For at overleve kræves en helt af en helt særlig støbning.Hvorfor har vi brug for sådan nogle helteskikkelser som Michael Sander?
Redaktion og interview: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Liv Duvå har netop vundet Politikens litteraturpris for romanen “Ned fra himlen” og siger i dette interview, at hun havde præstationsangst omkring at kaste sig ud i at skrive om det sted, hvor hun selv voksede op.
Romanen beskriver, hvordan den purunge Maria impulsivt forlader sin datters far. Som en sidste udvej slår hun sig midlertidigt ned med sin lille datter hos mosteren, der driver en dyregård i Brøndby Strand. Tæt på, i et af de forurenede højhuse på 16 etager, bor også Marias alkoholiserede mor, som Maria ikke har haft kontakt til længe. Men måske er tiden inde til forsoning.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Suzanne Brøgger: "Jeg opsøgte Dan Turèll og spurgte ham, hvordan man bliver forfatter"
Da Suzanne Brøgger forleden modtog Dan Turèll-medaljen, delte hun minder om sine møder med Turèll. I sin takketale fortalte hun om deres første møde i 1973, hvor hun interviewede ham til Politiken om "Den endeløse sang flimrende gennem hudens pupiller".
Turèll gav hende to råd: Hun skulle anskaffe sig en IBM kuglehovedskrivemaskine – og hvis hun ikke vidste, hvor hun skulle hen, kunne hun spørge den kinesiske orakelbog "I Ching". "I Ching har fulgt mig siden og svaret på alt," sagde Brøgger.
Hør hele hendes tale her:
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Den aktuelle roman ”Det slutter her” begynder, hvor ”Fanden tage dig” ender, nemlig med sagen mod den mand, som dræbte Niels Franks søster, Elin, da hun ville skilles. I landsretten forsøger drabsmanden at få nedsat sin straf med bl.a. en forklaring om, at der var nedarvede psykologiske problemer i Elins familie, derfor ville hun ikke gå til psykolog med ham. Niels Frank beslutter at den fortælling ikke skal stå alene og graver ned i sin egen families omtumlede historie.
Læs mere om forfatterskabet her: https://forfatterweb.dk/frank-niels
Interviewer: Birgitte Bartholdy
Redaktør: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I romanen 'Ulvemælk' væver Charlotte Weitze fortid og fremtid sammen i en fascinerende fortælling. Vi følger Inga, en tidligere forfatter, der i 2040 flytter ind i sin mormors hus i et skovdækket Jylland. Og samtidig møder vi folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, der i 1872 indsamler eventyr. Snart forbindes de to hovedpersoner på tværs af tid og rum.
Charlotte Weitze udforsker den menneskelige fortællelysts unikke rolle i en tid, hvor AI får stadig større magt. Hun ser også på, hvordan folketroens forestillinger om overnaturlige væsner afspejler vores behandling af naturen, og trækker paralleller mellem Evald Tang Kristensens tid og vores egen.
Interviewer Birgitte Bartholdy
Redaktør Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I den nye roman “Spænd” følger vi astrofysikeren Gunn Haven, der søger svar på universets gåder og sin egen identitet. Hun flytter tilbage til det vestlige Jylland for at finde sine rødder og observere gammaglimt fra stjernehimlen om natten, mens hun om dagen nærmer sig sin egen historie. Gunn føler sig hjemme i det dybe univers, men fremmed de fleste andre steder. Og i det lille landsamfund får hun en blandet modtagelse, hvilket får hende til at tvivle på, om det er en god idé at vende hjem.
Redaktør og interviewer: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I romanen “Kun til navlen” tager vinderen af Bogforums Debutantpris læseren tæt på en vennegruppe i 30´erne. De syv samles i et sommerhus ved midsommer og nyder hinandens gode selskab. Alt er i spil mellem dem - nogle drømmer om børn og hus, andre er angste for, at alt pludselig skal handle om fuldtidsarbejde og at låne til et nyt køkken. Den sidste gruppe tilhører Linea Maja Ernst selv. Hun skrev bl.a. sin sexede kærlighedskomedie på et raseri over, hvor hurtigt det satte liv tager over.
Læs mere om forfatteren her: https://forfatterweb.dk/ernst-linea-maja
Interviewer: Birgitte Bartholdy
Redaktør: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Andrev Waldens roman “Satans mænd” er i den grad blevet et hit i Skandinavien. I den selvbiografiske, næsten eventyrlige fortælling følger vi Andrevs opvækst med syv forskellige stedfædre på bare syv år. Det er mildt sagt en omskiftelig og ikke altid tryg tilværelse for unge Andrev og ret underligt for ham at se sin mor konstant prøve at reparere de psykisk ustabile mænd, hun altid falder for. Hvorfor bliver hun ved med at vælge sådan nogle mænd?
Læs mere om forfatteren her: https://forfatterweb.dk/walden-andrev
Interviewer: Birgitte Bartholdy
Redaktør: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I den aktuelle roman "Er du stolt af mig, Joanna?" er Janne Teller inspireret af konflikten i Mellemøsten. Joanna, en aktivist, forsøger at skabe fred mellem Israel og Palæstina, men falder ned fra en mur under en aktion. Nogle år efter kaster faren, FN-diplomaten Teodor Merlin, sig ud i jagten på at finde ud af, hvem der er skyldig i hendes død. En dag står han et ensomt sted i USA med en pistol i hånden overfor manden, der måske er skyldig: Skal Teodor opgive alt, hvad han tror på, og tage et andet menneskes liv for at opnå retfærdighed?
Se mere om forfatteren her: https://forfatterweb.dk/oversigt/teller-janne
Interviewer: Birgitte Bartholdy
Redaktør: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I den fængslende historiske fortælling "Berlin brænder" tager forfatteren os med helt tæt på de voldsomme bombardementer af den tyske hovedstad under 2. verdenskrig. Gennem danske journalisters og diplomaters øjenvidneskildringer får vi et unikt indblik i de rædsler, berlinerne oplevede, og de ekstremt vanskelige vilkår, danskerne arbejdede under.
Læse mere om forfatteren her: https://forfatterweb.dk/oversigt/buk-swienty-tom
Interviewer og redaktør: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I sin nyeste autofiktive roman, “Nøglebarn”, dykker Morten Pape ned i sin fars families historie. Her sætter han fokus på fædrene, der gennem generationer har kæmpet med relationerne til deres sønner. Fra oldefarens tid til nutiden er fædrene knudemænd fanget i deres egne op- og nedture i livet.
Lykkes det mon hovedpersonen, Morten, at vende vrede og frustration til forståelse og forsone sig med sin skæbne?
Læs mere om forfatteren her: https://forfatterweb.dk/pape-morten
Interviewer: Birgitte Bartholdy
Redaktør: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I sin nyeste bog “Jeg vil” tager Ida Jessen os med på en rejse ind i livet og sindet af den norske forfatter Sigrid Undset. Både i portrættet og i dette interview skildrer Jessen Undset med en fascinerende præcision. Sigrid Undset, som vandt Nobelprisen i 1928, formår at beskrive kærligheden mellem kvinder og mænd på en måde, der bringer os helt tæt på deres inderste følelser. "Det er kun de færreste, der kan det," siger Ida Jessen i dette interview.
Læs mere om forfatteren her: https://forfatterweb.dk/oversigt/jessen-ida
Interviewer: Birgitte Bartholdy
Redaktør: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Romanen “Karolines krig” er sidste bind i spændingstrilogien om Karoline Blicher. Hendes karriere begyndte som sprogofficer på den danske ambassade i Moskva, og i den seneste roman er hun partileder for det højrepopulistiske Nyt Danmark og statsminister på femte år. Karolines sympati for Putins Rusland gør hende upopulær, ikke bare i befolkningen, men også i sit eget parti. Men Karoline er sikker på sin politik, og at hun gør det rigtige for Danmark.
Læs mere om forfatteren her: https://forfatterweb.dk/voksne/leine-kim
Interviewer og redaktør: Ib Helles Olesen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.