I denne episode skal det handle om konfirmation. Eller rettere filosofisk konfirmation. Faktisk skal det handle om både konfirmation, nonfirmation, filosofisk konfirmation og humanistisk konfirmation. 

Med andre ord: Det skal handle om overgangen fra ung til voksen. 

Tor Nørretranders har skrevet en bog til dem, der ikke vil konfirmeres. Anders Fogh Jensenlaver filosofiske konfirmationer for dem, der ikke vil konfirmeres i kirken. De mødes i P1Supertanker og taler om hvad der optager de unge nu, og hvad der altid har optaget de unge;hvad overgangen fra barn til voksen har budt på, og hvad filosofien kan tilbyde dem.

I denne fjerde episode af Hverdagen som orgie skal vi tilbage til den medicinske podcast for praktiserende læger, Månedsskrift for almen praksis, hvor lægerne diskuterer pointerne fra det foredrag, du netop har hørt, hvis du har lyttet til de foregående episoder. 

Episode 254-257 er en miniserie kaldet Hverdagen som orgie og handler om Anders Fogh Jensens foredrag ved de Praktiserende lægers Store praksisdag. 

Anden halcvdel af foredraget Hverdagen som orgie afholdt ved de Praktiserende lægers Store praksisdag af Anders Fogh Jensen. 

Hvis De endnu ikke har hørt del 1, gå da til episode #255 først. Hør evt. også #254 om nogle af foredragets vigtigste pointer i samtale med Christian Vøthz, som er vært på podcasten Månedsskrift for almen praksis. 

Første halcvdel af foredraget Hverdagen som orgie afholdt ved de Praktiserende lægers Store praksisdag af Anders Fogh Jensen. 

Denne miniserie på fire afsnit hedder Hverdagen som orgie og tager udgangspunkt i hverdagen for praktiserende læger. . 
Første episode i serien er en samtale mellem filosof Anders Fogh Jensen og Christian Vøthz, som er vært på podcasten Månedsskrift for almen praksis. 

Her taler de to om pointerne i det foredrag, som Anders Fogh Jensen holdt ved De Praktiserende Lægers Store Praksisdag. De taler også om filosofiske samtaler, og hvad det vil sige at gå til filosof.

Foredraget kan du høre over de næste to episoder. Og du kan godt glæde dig. 

I denne episode kan du høre anden del af Anders Fogh Jensens foredrag for Socialdemokratiet i Svendborg.

Hvis du endnu ikke har lyttet til første del, så gå en episode tilbage og hør den først. 

Med resonans som nøglebegreb udfolder han forbindelserne mellem demokrati, politik og livskvalitet. Hvad vil det sige, at noget resonerer – og hvorfor er det afgørende for et velfungerende demokrati og et vellykket liv?

Med Hartmut Rosas teorier og egne perspektiver guider filosofen os gennem stemmegafler, stemmeret, sentimentale ekkoer og julens umulige forventninger.

I denne episode kan du høre første del af Anders Fogh Jensens foredrag for Socialdemokratiet i Svendborg.

Med resonans som nøglebegreb udfolder han forbindelserne mellem demokrati, politik og livskvalitet. Hvad vil det sige, at noget resonerer – og hvorfor er det afgørende for et velfungerende demokrati og et vellykket liv?

Med Hartmut Rosas teorier og egne perspektiver guider filosofen os gennem stemmegafler, stemmeret, sentimentale ekkoer og julens umulige forventninger.

Lyt med – og glæd dig til anden del i næste uge.

Denne episode er et specialafsnit fra Søhøjlandets Stemmer, hvor Anders Fogh Jensen fortæller om fodbold og filosofi.

Og hvad har de så med hinanden at gøre? Hvordan bruger man filosofien som fodboldfan? 

Ja, det har Anders Fogh Jensen nogle helt konkrete forslag til. Han kommer blandt andet med forslag om mandskor.

Han plæderer også for, at Silkeborgfans ikke bare skal dyrke deres fodslæbende jydske rodfæstelse, men stræbe opad via dyrkelsen af gudinden Sif. 

I 2019 flyttede Anders Fogh Jensen til Laven og er siden kommet fast sammen med sin søn til Silkeborgs hjemmekampe - og en del udekampe.

Gudinden Sif er frugtbarhedsgudinde og Thors kone i den nordiske mytologi. 

En Sif, der genfortryller og hidkalder noget, der er større end os.

Kunne Sif være Silkeborgs klub-gudinde?

Det kan du blive klogere på lige her.

I aften holder Anders Fogh Jensen Sankt Hans tale i Laven. Du kan høre den her. 

Den vil besvare spørgsmålet ‘Hvad er en heks?’ og vil undervejs også besvare seks andre spørgsmål: 
Hvorfor lige i aften?
Hvorfor hedder det Sankt Hans?
Hvorfor afbrænding, altså ild?
Hvorfor lige heksen?
Og ikke mindst: Hvem er heksen i dag? 

Hav en god Sankt Hans aften. 

Dette oplæg er afholdt og optaget i Norge. Det handler om bæredygtighed eller, som de kalder det i Norge, bærekraft.

Anders Fogh Jensen giver forskellige filosofiske perspektiver på bæredygtighed - og også på de to forskellige ord, der beskriver dagens tema.

Vi har været en tur i arkiverne og fundet en række programmer, som Anders Fogh Jensen har medvirket i. Denne episode er fra Paparazzi i 2013.

Vi har været en tur i arkiverne og fundet en række programmer, som Anders Fogh Jensen har medvirket i. Denne episode handler om Bostonbomben i i 2013.

Vi har været en tur i arkiverne og fundet en række programmer, som Anders Fogh Jensen har medvirket i. Denne episode er fra Paparazzi i 2013.

I denne foredragsrække om kærlighed gennemgår Anders Fogh Jensen kærlighedsfortællinger, myter og syn på kærligheden gennem tiden.

Den er udgivet i podcasten i tre dele. Den første episode handler om kærlighedsmyter.

Den næste handler blandt andet om Romeo og Julie, feminisme og maskulinitet.

Og denne tredje handler om romantik, nutiden og Sex and the city.

I denne foredragsrække om kærlighed gennemgår Anders Fogh Jensen kærlighedsfortællinger, myter og syn på kærligheden gennem tiden.

Den er udgivet i podcasten i tre dele. Den første episode handler om kærlighedsmyter.

Denne episode handler blandt andet om Romeo og Julie, feminisme og maskulinitet.

Og den tredje handler om romantik, nutiden og Sex and the city.

I denne foredragsrække om kærlighed gennemgår Anders Fogh Jensen kærlighedsfortællinger, myter og syn på kærligheden gennem tiden.

Den er udgivet i podcasten i tre dele. Denne første episode handler om kærlighedsmyter.

Den næste handler blandt andet om Romeo og Julie, feminisme og maskulinitet.

Og den tredje handler om romantik, nutiden og Sex and the city.

Vi begynder afsnittet med at se på alle de faktorer, der kan påvirke, hvor resonanssensibel man er, og hvor svært eller lettere det kan være at finde resonans: Rum (arkitektur og design), legemetstilstand, vejret, social kontekst (er der venner, fjender eller ingen af dem til stedet), den psykiske tilstand, vores erfaring med og forventning til situationen.

Herefter tales der om lukkethed versus åbenhed, om institutioner, dynamisk stabilisering (igen) –og fra disse sociale og historiske faktorer udledes individets vilkår: Hvad er menneskets situation i dette.
Vi vender tilbage til indgangsspørgsmålene fra afsnit 1 om, hvorfor vi ikke lever et godt liv, og hvorfor vi lever andre liv end dem vi vil og kan.

Endelig konkluderer jeg kort omkring, hvad det er for begreber vi har fået af teorien om resonans,repulsivitetog stumhed.

Efter at have causeret lidt over filosofien som vertikal resonansakse går vi til det, der kendetegnervores moderne tid. Nogle resonansbetingelser er ahistoriske (jf afsnit 3), mens andre er historisk betingede.

Og der gås ind i, hvordan moderniteten, særligt dynamisk stabilisering (forandre for at bevare (som at gå op ad en nedakørende rulletrappe)), er et vilkår, der gør, at indsatsen i dag aldrig giver fred i morgen.

Dette påvirker vores betingelser for og omgang med resonans, og en opståen af markeder for at kunne købe sig til (drømmen om) resonans–en fetichisme, hvor resonansløftet er indeholdt i produktet. Det forklarer også, hvorfor man kan føle glæde vedshopping.

Vi kan forstå resonans på forskellige akser:

En horisontal akse: Resonans med de andre
En diagonal akse: Resonans med tingene og stoffet
En vertikal akse: Resonans med en kraft, der er større end os selv og som omslutter os.

I afsnit 7 gennemgås den horisontale og den diagonale resonansakse og i afsnit 8 den vertikaleresonansakse (religionen, naturen, kunsten og historien) og i afsnit 9 tilføjer jeg filosofien.

Vi kan forstå resonans på forskellige akser:

En horisontal akse: Resonans med de andre
En diagonal akse: Resonans med tingene og stoffet
En vertikal akse: Resonans med en kraft, der er større end os selv og som omslutter os.

I afsnit 7 gennemgås den horisontale og den diagonale resonansakse og i afsnit 8 den vertikaleresonansakse (religionen, naturen, kunsten og historien) og i afsnit 9 tilføjer jeg filosofien.