Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
Sports
Health & Fitness
Technology
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
Loading...
0:00 / 0:00
Podjoint Logo
US
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts115/v4/79/36/d3/7936d3b4-3f94-86c8-ab63-919496d32351/mza_1541112833161187949.jpg/600x600bb.jpg
Efterveer
Efterveer
63 episodes
2 months ago
Vi kender alle historien om “den største dag, i et menneskes liv”, også kaldet den dag, man fødte sit barn. Vi kender historien om den overvældende kærlighed, lykkehormonerne og de trætte og overvældede, men lykkelige forældre. Men hvad sker der når noget går galt, eller bare føles helt anderledes end du forventede? Det svære, det traumatiske, det sorgfulde og det vrede har også brug for at blive hørt, og det skal det blive her.
Show more...
Society & Culture
RSS
All content for Efterveer is the property of Efterveer and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Vi kender alle historien om “den største dag, i et menneskes liv”, også kaldet den dag, man fødte sit barn. Vi kender historien om den overvældende kærlighed, lykkehormonerne og de trætte og overvældede, men lykkelige forældre. Men hvad sker der når noget går galt, eller bare føles helt anderledes end du forventede? Det svære, det traumatiske, det sorgfulde og det vrede har også brug for at blive hørt, og det skal det blive her.
Show more...
Society & Culture
Episodes (20/63)
Efterveer
En historie om at være gravid og føde med en funktionsnedsættelse
Susanne har en medfødt misdannelse i urinvejene kaldet blæreekstrofi, og har derfor altid troet, at hun ikke var i stand til at blive gravid og bære et barn. Da hun og hendes mand beslutter sig for at give det et forsøg, går der imidlertid ikke mange uger, før det lykkedes. Embryoet hænger desværre ikke fast, og Susanne må gennemgå en missed abortion og en masse bekymringer, før hun igen bliver gravid. Som gravid bliver hun placeret i ‘sårbar gravid’, selvom hun slet ikke er sårbar. Det er det eneste tilbud, som gravide med funktionsnedsættelser kan tilbydes. I resten af graviditeten oplever hun, hvordan det føles at falde udenfor normalen, og hvordan hun bliver nødt til at være ekspert i sin egen funktionsnedsættelse. På grund af funktionsnedsættelsen skal Susanne have kejsersnit, men operationen er risikabel og kræver hjælp fra flere forskellige speciallæger. Under operationen hører Susanne obstetrikeren sige “Hvis det her ikke lykkedes, hvad er så plan B?”. 



Hør Susanne fortælle om sine to graviditeter og fødsler, der begge har været præget af komplikationer og en krop på overarbejde. 



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
1 hour 18 minutes 10 seconds

Efterveer
Det, der ikke måtte ske under en sædefødsel
Katrine har det godt under sin graviditet, og er ikke plaget af fysiske gener. I uge 33 vurderer hendes jordemoder, at babyen synes lille af størrelse, og Katrine bliver henvist til en scanning. Størrelsen på babyen er fin, til gengæld ligger den med numsen placeret godt nede i Katrines bækken. Her starter bekymringerne, for Katrine og kæresten Frede står overfor det svære valg; skal hun forsøge sig med en vaginal fødsel, eller vælge kejsersnit? Parret føler sig ikke ordentligt informeret til at træffe en beslutning, så de beder om en ekstra samtale med en fødselslæge. Til samtalen føler de, at lægen forsøger at overtale hende til at føde vaginalt, og Katrine ender også med at træffe beslutningen om en vaginal fødsel. Allerede da fødslen starter, er Katrine og Frede utrygge ved den unge jordemoder, som aldrig har forløst et barn i underkropsstilling før. Da kroppen på barnet er født, sker det, som ikke må ske under en sædefødsel; hovedet sidder fast. Her starter de skelsættende minutter, som senere kommer til at sætte dybe spor i både Katrine, Frede og deres søn. Dette er historien om en fødsel, som ikke går efter planen, og et efterfødselsforløb der nu to år efter endnu ikke er afsluttet. 



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
1 hour 37 minutes 5 seconds

Efterveer
En fastsiddende baby og en traumatisk opheling – Nannas historie
Nannas graviditet er god, og hun glæder sig til fødslen. Da hun får veer er hun allerede tidligt meget forpint både under og mellem veerne. Da fostervandet går er det helt brunt, og Nanna får en plads på en fødestue, hvor hun får en epidural. Fødslen skrider kun langsomt frem, og da hun endeligt når pressefasen spidser situationen til. Da hovedet er født sidder datteren fast. En fødselslæge må anlægge et fødselsklip og brække datterens arm, for at få hende ud. Fødslen er en voldsom oplevelse for Nanna og kæresten. Men det efterfølgende forløb er dybt traumatisk. Nannas syning går op, og hun må reopereres. Der går infektion i såret, og hun må på antibiotika af flere omgange. Hun får fjernet granuleret væv, og hun døjer med smerter i en grad, der umuliggør et sexliv med hendes kæreste.



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
1 hour 35 minutes 52 seconds

Efterveer
Gravid med brystkræft
Iben er gravid i uge 28, da hun opdager en knude i sit ene bryst. Knuden viser sig at være brystkræft, og Iben må derfor få et planlagt kejsersnit i uge 33. Efterfølgende er hende og  kæresten indlagt i 12 dage på neonatalafdelingen sideløbende med, at Iben starter kemobehandling. På neonatalafdelingen bliver der sat spørgsmålstegn ved, om Iben må have hudkontakt med sin datter pga. kemoen. Hun får heller ikke mulighed for at amme. Efter et halvt års kemo er Iben meget afkræftet. Forude venter en operation, hvor Iben skal have fjernet begge bryster og lavet en rekonstruktion.



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
1 hour 18 minutes 56 seconds

Efterveer
TEMA: Barsel
Dagens temaafsnit om barsel er en smagsprøve på de særafsnit, som udgives på vores patreonside. Afsnittet blev optaget i december 2020. Du kan hører resten af vores særafsnit på www.patreon.com/efterveer.



I dette særafsnit af Efterveer taler Ida og Ida om tiden på barsel. Hør top-3’erne over, hvad vi brugte mest tid og energi på. Hvorfor endte Ida altid med at deltage i puslestik uden sin datter, og hvorfor slæbte den anden Ida rundt på så mange ting, der altid rullede ud på gaden? Hvad kunne ødelægge eller redde vores dag, og hvordan kom vi igennem 10.000 forsøg på at putte baby, lave knibeøvelser og tørre grød op fra gulvet? Spoiler; vi aner det ikke. Vi var absolut ikke barselsdronningerne af Nørrebro. Faktisk synes vi begge to, at det var både hårdt og ensomt at være på barsel. Det bliver helt sikkert bedre næste gang, konkluderer vi optimistisk!
Show more...
4 years ago
1 hour 6 minutes 51 seconds

Efterveer
Twin to twin transfusion syndrom – Annas historie del 2
Da Anna ankommer til hospitalet og bliver undersøgt, får hende og kæresten en nedslående besked; vandet er gået, og babyerne skal forløses snarest. Anna er 30 uger henne i graviditeten, og oplever endnu en gang, hvordan der pludselig vendes op og ned på den virkelighed, som hun har forberedt sig på. Dette er anden del af Annas historie, hvor hun fortæller om forløsningen af hendes tvillinger ved akut kejsersnit og de uvirkelige måneder der fulgte efter på neonatalafdeling.



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
47 minutes 15 seconds

Efterveer
Twin to twin transfusion syndrom – Annas historie del 1
Anna bliver hurtigt gravid og er chokeret men glad. Endnu mere overvældet bliver hun, da de til nakkefoldsscanningen konstaterer, at Anna venter tvillinger. Da tvillingerne er enæggede og deler moderkage bliver Anna fulgt tæt. Til en rutinescanning i uge 17 får hun og kæresten en alvorlig besked: Annas tvillinger lider af det sjældne og farlige Twin to twin transfusion syndrom. Forude venter en yderst risikabel operation, hvor overlevelseschancen for begge børn kun er 60 %. Dernæst følger et fængsel af en graviditet, hvor Anna skal være sengeliggende frem til et planlagt kejsersnit i uge 32. Dette er første del af Annas historie, hvor hun fortæller om angsten, klaustrofobien og hendes krops indsvinding under den lange sygemelding. Næste afsnit vil blive udgivet om to uger.



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
1 hour 5 minutes 57 seconds

Efterveer
TEMA: Graviditet og fødsel, når man har oplevet seksuelle overgreb
I dagens temaafsnit har vi besøg af Line-Maria. Line-Maria står bag instagramprofilen @Graviditet_med_Skygger. Her tematiserer hun sine og andres erfaringer med at være gravid og fødende, når man har oplevelser med seksuelle overgreb i bagagen. Line-Maria har på egen krop oplevet, at traumer som ellers var vel bearbejdede, begyndte at fylde igen på en ny måde i hendes første graviditet. Mødet med sundhedsvæsenet, de kropslige forandringer, amningen, manglen på kontrol og forudsigelighed er alt sammen noget, der kan trigge gamle sår og forsvarsmekanismer. Line-Maria fortæller om nogle af de erfaringer,  mange gør sig, og kommer med en række gode råd og tips. Derefter læser vi lytternes erfaringer op. 



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
1 hour 9 minutes 48 seconds

Efterveer
Aviaja og Knud – En fortælling om føticidium
Aviaja har en søn på to, da hun bliver gravid med sit andet barn. Allerede tidligt i graviditeten er der mindre afvigelser, som ikke kan forklares. Hovedet måles for stort, næsebenet er for kort,  babyen er stor, og der er for meget fostervand. Graviditeten er vanskelig - Fuld af kvalme, bækkenløsning og smertefulde plukkeveer. Aviaja og kæresten er urolige, men nægtes fosterdiagnostik. Først da Aviaja er i 3. trimester opdages det, at babyen har en spontant opstået kromosomfejl. Aviaja venter et svært sygt barn. Det er for sent at få en abort efter danske regler, men med lægens hjælp tager Aviaja og kæresten til England. Her træffer de det umenneskeligt svære valg at afslutte babyens liv ved et såkaldt føticidium. Valget er truffet og konsekvensen er taget, men det er jul 2020 og verden er i højeste coronaberedskab. Et efter et lukker luftrummene over Europa, men Aviaja VIL hjem til hendes to-årige søn, hjem og føde og begrave hendes baby.



Aviajas anbefalinger til podcasts om sorgen:




Jeg lever med døden



Forældre og sorg - En podcast om at miste dit barn



Politiken plus en: Afsnit 13 og 14



Utan dig (svensk podcast)




.



.



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
1 hour 44 minutes 40 seconds

Efterveer
Mistanke om downs, svangerskabsforgiftning og HELLP – Camillas historie
Camilla er 21 da hun bliver gravid, og vil gerne udstråle, at hun har styr på det hele på trods af sin unge alder. Camillas graviditet er dog  kompliceret. Fra uge 12-16 går hun i uvished for om fosteret har downs syndrom. Efter dette endeligt afkræftes følges hun tæt, da babyen i maven er mindre end gennemsnittet. Hun oplever også spontan blødning, og indlægges til sidst med svangerskabsforgiftning. Camilla må sættes igang, for hendes krop er nu for belastet til, at hun kan tåle at være gravid længere. Under fødslen bliver hun overvældet af smerterne og går i panik. Fødslen er hurtig og overvældende. Efterfølgende udvikler hun det livsfarlige HELLP syndrom, og må indlægges på intensivafdelingen. Da den nybagte mor kommer hjem igen, føler hun sig helt væltet og plaget af skyld, over den hårde graviditet og fødsel.



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
1 hour 16 minutes 15 seconds

Efterveer
Elektrochok og hukommelsestab – En voldsom start på moderskabet
Amanda og kæresten bliver til deres overraskelse hurtigt gravide. Graviditeten er helt ukompliceret, men Amanda har mange katastrofetanker. Efter fødslen bliver de sendt hjem efter få timer. Hjemme venter en svær ammeopstart og en følelse af højt alarmberedskab. Amanda kan ikke sove, og hun har det helt forfærdeligt. Så forfærdeligt at hun må indlægges. Amanda tror, at hun skal være indlagt i en uge. Hun kommer dog først hjem efter tre måneder og mere end 20 elektrochokbehandlinger. Hun kommer hjem med store huller i sin hukommelse. Nu starter kampen for at komme tilbage til tilværelsen i hjemmet, på barslen med hendes lille søn.
Show more...
4 years ago
1 hour 20 minutes 37 seconds

Efterveer
En fortælling om at have bipolar affektiv sindslidelse – Lines historie
Da Line og hendes mand beslutter sig for, at de skal have et barn sammen, kører deres liv på skinner og er fyldt med overskud. Efter blot 1,5 måned mærker Line, at noget er anderledes i hendes krop, og hun tager en positiv graviditetstest. Under graviditeten bliver Line fulgt af team sårbar gravid, da hun lider af bipolar affektiv sindslidelse, og tidligere har haft enkelte sygdomsepisoder. Fødslen er hård, men går godt. Efterfølgende er Line og hendes mand fuldstændig opslugt af datteren. I tiden efter fødslen har Line svært ved at sove, tankerne myldrer i hendes hovede, og i ugerne der går, begynder Line at vise tegn på at blive syg igen. Line bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, og en kamp mod at få det godt igen starter
Show more...
4 years ago
1 hour 31 minutes 10 seconds

Efterveer
Når parforholdet går i stykker – Michelles historie 
Allerede da Michelle og hendes kæreste venter barn begynder de første advarselslamper at lyse. Michelles kæreste bliver stresset af fødselsforberedelsen og de første konflikter melder sig. Fødslen er ukompliceret, men kærestens stresssyptomer har store konsekvenser for Michelles start på moderskabet. Begge parter udvikler en belastningsreaktion og forholdet begynder for alvor at gå skævt. Konfliktniveauet bliver så højt, at de går fra hinanden da sønnen er 7 mdr. gammel. Nu skal Michelle have en hverdag som enlig mor til at fungere, samt få samarbejdet med sønnens far op at stå. Det var ikke sådan, Michelles havde forestillet sig, at hendes liv skulle være.



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer 
Show more...
4 years ago
1 hour 23 minutes 14 seconds

Efterveer
Jeg sagde stop, men hun blev ved – Sofies historie
Sofie har en nem graviditet indtil uge 30. Her får hun konstateret kraftige plukkeveer og bliver sendt hjem for at hvile resten graviditeten. Sofie går tiden ud, og da fødslen starter trækker den sågar ud. Der er ingen fremgang og vandet tages. Det er meget ubehageligt og Sofie beder jordemoderen om at stoppe. Flere gange. Det gør hun imidlertid ikke. Heller ikke da Sofies kæreste beder om det. Herefter føles alt som kaos, selvom det “på papiret” er en ukompliceret fødsel. Sofies søn kommer til verden og Sofie er i chok. Hjemme igen venter desværre en ny række problemer. Sønnen har kolik og amningen driller. Til sidst må Sofie sygemeldes med angst og depression ovenpå det hårde forløb.



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
53 minutes 23 seconds

Efterveer
Jubilæumsafsnit: En hilsen fra tidligere deltagere
“Vi tænker rigtigt tit på jer, der tidligere har deltaget i podcasten, kigger på jeres billeder på instagramprofilen, og sender jer en kærlig tanke. Det ved vi, at mange af vores lyttere også gør.” Sådan skrev vi til vores tidligere deltagere tilbage i december måned. Vi planlagde nemlig vores afsnit nummer 50, og ønskede at høre fra vores gamle deltagere. Og hvor er vi glade for, at flere af jer sendte et lydklip tilbage. Det er virkeligt rørende klip - Om bedring, om at blive mere åben om de svære ting, om smerter, om PTSD, om at være en anden, om vreden over ikke at hørt og set, om kærligheden til ens barn, og om skyldfølelsen, den første fødselsdag, om at se sin historie i et nyt lys, når man hører den i en podcast, og om omverdenens reaktioner. Vi er så glade for at høre fra jer, fyldte af taknemmelighed for at I har delt med os, og delt med lytterne! Tusinde tak. Denne podcast eksisterede ikke ude jer! Hilsen Ida og Ida



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
1 hour 2 minutes 18 seconds

Efterveer
TEMA: Kultur, overgreb og samtykke – Med jordeperson Camilla Tved
Idag, på kvindernes internationale kampdag den 8. Marts 2021, sender vi jer denne særudgave af efterveer. 



Da vi for nyligt spurgte vores lyttere, om de havde haft nogle ubehagelige oplevelser i forbindelse med gynækologiske undersøgelser, blev vi væltet af de mange svar. For at forstå denne problematik og sætte den i kontekst, har vi haft aktivist, jordeperson, sexolog og ven af podcasten Camilla Tved i studiet. Camilla har sammen med os forsøgt at give et bud på, hvor de forskellige debatter om jordemødres arbejdsvilkår, ressourcemangel på fødselsområdet og problematikken ved manglende information og samtykke under gynækologiske undersøgelser, både overlapper og adskiller sig.



Vi gennemgår forskellige begreber og perspektiver, og taler om,  at vi nogle gange skal holde tungen lige i munden. Og så har vi talt om, hvad “kultur” betyder - Både når vi snakker om overgrebskultur og  manglende samtykkekultur. God fornøjelse og god kampdag!



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
1 hour 30 minutes 54 seconds

Efterveer
42 timer, cup og en 3. grads bristning – Camillias fødsel
Da Camilla skal føde sit første barn går vandet. Camilla får dog ingen veer, og da hun er til tjek på hospitalet opdages det, at hendes moderkage ligger for tæt på livmoderåbningen. Hun må derfor få et kejsersnit. Da hun skal føde sit andet barn, ønsker hun brændende at føde vaginalt. Det skal dog ikke blive en let omgang. Camilla er i fødsel i 42 timer,  når at have fem jordemødre og sønnen ender med at blive forløst med cup. Oveni får Camilla en stor bristning, der stadigvæk påvirker hende den dag idag.



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
55 minutes 36 seconds

Efterveer
Skal jeg dø nu?
Tilbage i 2011 bliver Tina uventet gravid. Hendes daværende kæreste ønsker ikke barnet og Tina får en abort. Kort efter fortryder hun dog, og ønsket om et barn forplanter sig i hende. Forholdet går i stykker, men ønsket om et barn forsvinder ikke. Da Tina flere år, sammen med sin nye partner, står med en positiv graviditetstest er lykken derfor stor. Desværre aborterer Tina, og derefter følger en svær tid med fertilitetsbehandlinger og bekymringer. Da Tina endeligt bliver gravid bliver hun ramt af svær kvalme og en knugende angst for at miste igen. Graviditeten skrider frem, men heller ikke fødslen går, som Tina håber. Tina udvikler svangerskabsforgiftning og ender med at føde ved kejsersnit i fuld narkose. En chokerende oplevelse og et stort blodtab senere er Tina bliver mor. Men hvordan skal hun komme videre herfra? Intet føles, som hun havde forventet. 
Show more...
4 years ago
1 hour 22 minutes 48 seconds

Efterveer
Tre fødsler og tre efterfødselsreaktioner – Natasjas historie
Da Natasja bliver gravid med sit første barn er hun ung og ubekymret. Med sig har hun en ubearbejdet historik med mobning i barndommen. Graviditeten og fødslen går slet ikke som håbet, og Natasja udvikler en heftig efterfødselsreaktion. Da hun fem år efter får sit andet barn sker der noget helt andet - Natasja er supermor til to børn, indtil en dag i Ikea, hvor det hele ramler og hun får angst. Senere bliver hun opmærksom på den forskelsbehandling, hun uforvarende har udsat hendes børn for. Da hun skal have nr tre er hun derfor meget opmærksom. Hun er startet på jordemoderuddannelsen og ved en masse nu. Men viden kan også give bekymring, og Natasja er i den grad bekymret.



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
1 hour 9 minutes 37 seconds

Efterveer
Suget i maven – Jonas historie
Jonas og kæresten skal have en datter. Allerede under graviditeten udviser Jonas små tegn på stor nervøsitet. Det er dog ikke noget, han tænker videre over. Jonas glæder sig til fødslen, og forventer at føle stolthed, glæde og lykke. Men da fødslen går i gang oplever han dog et ubehageligt sug i maven, som ikke vil forsvinde. På hospitalet bliver han ikke mere tryg. Datterens hjertelyd er svingende, og fødslen trækker ud uden fremgang. Da datteren endeligt kommer til verden efter flere døgns veer, er Jonas helt i laser af udmattelse og angst. Angsten følger Jonas i de følgende uger og måneder, og tilbage står en nybagt far, som skal forholde til en nyt liv med en baby, og en diagnose med angst.



Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
Show more...
4 years ago
1 hour 38 minutes 15 seconds

Efterveer
Vi kender alle historien om “den største dag, i et menneskes liv”, også kaldet den dag, man fødte sit barn. Vi kender historien om den overvældende kærlighed, lykkehormonerne og de trætte og overvældede, men lykkelige forældre. Men hvad sker der når noget går galt, eller bare føles helt anderledes end du forventede? Det svære, det traumatiske, det sorgfulde og det vrede har også brug for at blive hørt, og det skal det blive her.