Måske kender du det her hovedbrud: Vi skal løse komplicerede opgaver sammen. Men vi forstyrrer konstant hinanden. Desuden har vi utroligt forskellige behov og præferencer for, hvordan vi arbejder.
Hvordan i alverden løser du dog den udfordring? Du lytter til Pernille Garde Abildgaard, gør du! Pernille hjælper arbejdspladser med at arbejde smartere. 'Smartere' betyder her at levere høj værdi på mindre tid. Og med større trivsel til følge.
Vi taler om, hvordan I skal indgå kollektive aftaler om, hvordan I samarbejder mest effektivt. Og som så vidt muligt favner de individuelle behov.
Pernille bringer også infrastruktur, busser og brandbiler på banen. Og ja, det er relevant for samtalen.
👋👩🏻 Halløj, dette er en lille bid fra Lines podcast, RODEN I SAMARBEJDE. Vil du høre det hele, skal du finde RODEN I SAMARBEJDE i din podcast-app, hvor den fulde episode ligger og venter på dig.
I Det Vigtige Først får du inspiration til at skære igennem støjen og fokusere på det, der virkelig betyder noget. Vi taler om arbejde, liv og alt det midt imellem – uden unødvendigt fyld.
Er du klar til at sætte dine medarbejdere over profit? Hvis ikke, kan du i følge Mikkel Severin glemme alt om placere din arbejdsplads helt i top.
Med ‘top’ taler vi ikke kun om tårnhøj trivsel. Vi taler også om vilde resultater på såkaldt ‘hårde’ parametre som økonomi og faglighed.
Mikkel studerer virksomheder og organisationer, der skaber top-resultater. De har alle det tilfældes, at de har emotionelt intelligente ledere.
Jeg taler med ham om, hvordan emotionel intelligens ser ud i praksis, hvorfor du ikke skal igangsætte en fyringsrunde, og hvad mit nye yndlings-begreb, ‘empatisk intolerance’, betyder.
👋👩🏻 Halløj, dette er en lille bid fra Lines podcast, RODEN I SAMARBEJDE. Vil du høre det hele, skal du finde RODEN I SAMARBEJDE i din podcast-app, hvor den fulde episode ligger og venter på dig.
Alt godt får en ende. Og det gælder også Rødderne 🥲
Efter 4 fede år har vi besluttet at stoppe podcasten.
MEN! Det betyder ikke, at vi ikke kommer til at levere podcasts til dig og de mange andre lyttere fremover. Faktisk kommer der endnu mere - fra hver af os!
Du får derfor hele 5 ting i denne sidste episode af De Agile Rødder:
🔸 En ny podcast fra Rasmus: Det Vigtigste Først 
🔸 En ny podcast fra Line: RODEN I SAMARBEJDE 
🔸 Læringer, som vi har taget med os fra Rødderne.
🔸 Vores yndlings-episoder - og hvorfor vi er så vilde med dem.
🔸 Gode råd fra alle os to - til alle jer!
Som det fremgår af ovenstående, har Line lavet en dagsorden til episoden. I punktopstilling.
Nu ved du altså, hvad der skal ske. Du skal bare i gang med at lytte.
Go’ fornøjelse - og tak for dig! 🧡
👱👩🏻 Rasmus & Line
.................................................
👱 FIND RASMUS HER FREMOVER:
👩🏻 FIND LINE HER FREMOVER:
.................................................
RASMUS’ YNDLINGS-EPISODER:
LINES YNDLINGS-EPISODER:
.................................................
ANDRE LINKS:
Du har helt sikkert hørt om MUS. Måske har du også hørt om GRUS, altså GruppeUdviklingsSamtale. Men vil du have selvledende teams, så skal du have TUS!
Vi har besøg af to agile coaches fra Sydbank, Lena Thomsen Lind og Kristina Stuhr Jørgensen. De to har nemlig stået i spidsen for at udvikle konceptet bag TUS.
Det hele startede med, at de spurgte sig selv: “Hvordan får man udviklingen ud i teamsene?” For når vi har individuelle udviklingssamtaler og individuelle mål, så bliver det lidt opad bakke at udvikle sig sammen som team.
Resultatet er blevet et forløb med både fælles workshops og individuelle refleksioner. Lena og Kristina fortæller, hvordan de faciliterer et TUS-forløb - og hvordan de har lært og tilpasset undervejs.
Med denne episode kan du altså gøre dem kunsten efter. Du skal blot bruge en produktvision, noget spindelvæv, en ordentlig bunke post-its og en relativt crazy kompetence-matrix.
LINKS:
Det er dyrt, er det. Altså, alle de dér møder, der mangler formål, agenda og ordentlig mødeledelse. Men som vi alligevel propper ind i kalenderen.
Bastian Overgaard har sat sig for at gøre noget ved alle vores ligegyldige møder. Han har netop udgivet bogen MØDELAGT, der skal hjælpe dig og dine kolleger med at holde effektive møder.
For Bastian er sådan set fan af møder. Når møderne er fokuserede og målrettede, så vi udretter noget sammen i mødelokalet.
Vi taler med ham om, hvorfor du skal tænke i VIPs, taletid og stop for talestrømmen. Du har hermed et vigtigt møde i kalenderen: Du skal lytte til episoden og Bastians gode råd, skal du!
LINKS:
Vi mennesker er flokdyr. Men vi er også egodyr, der ivrigt stræber efter at stige i flokkens hierarki. Hvis vi ikke passer på, ender vi med at forfremme de forkerte. Og vi ender med at bruge vores tid og energi på interne magtkampe, ikke på samarbejdet om den fælles opgave.
Alt det har vi - selvfølgelig - ikke selv fundet på! Vi har besøg af adfærdspsykolog Henrik Tingleff, der fortæller os, hvor irrationelt vi mennesker ofte opfører os, og hvad vores indre flok- og egodyr betyder for vores arbejdspladser.
Vi taler med ham om, hvorfor det er en fordel at være høj, at gå hurtigt og at have det rigtige tøj på. Og så taler vi - heldigvis - også med ham om, hvordan vi med fordel kan forsøge at styre os selv!
LINKS:
Hvordan bliver man en god leder? Det skulle Ulrik Krag Morell gerne vide noget om!
For det første har han været leder i virkelig mange år. For det andet var han en af de mange ledere, som fik et ping i kommentarsporet, da vi på LinkedIn bad jer pege på den bedste leder, I nogensinde har haft.
Vi taler med ham om, hvorfor det er vigtigt, at man som leder interesserer sig for mennesker - og investerer tid i det, fx ved at prioritere sine 1-til-1-samtaler.
Vi taler også om, at du som leder skal kunne oversætte det store ‘hvorfor’ til noget, medarbejderne kan forstå og relatere sig til.
Og så taler vi om de svære samtaler og det evige ledelses-dilemma: Virksomhedens interesser over for medarbejdernes interesse. Og meget, meget mere.
LINKS:
Tænk hurtigt! Se, det er nogle gange opgaven, når man producerer en podcast med gæster - og en gæst melder afbud. Derfor introducerer vi her konceptet: Røddernes Bogklub!
Vi har begge taget tre bøger med, som har inspireret vores arbejde. Rasmus’ bøger har en rød tråd, mens Lines bøger er all over the place - inklusiv en bog, der er af den mere spacy type.
Vi tager dig igennem emner som tryghed, relationer og plads til at fejle. Og vi taler en helt masse om produktivitet, mental energi og fokustid.
Læn dig godt tilbage og gør klar til at fyre titler på din læseliste, for der er bogklub i dit podcast-feed!
PS Vi har gjort det nemt for dig: Herunder finder du en liste over vores valgte bøger, og en hel masse bonus-links til alle de andre bøger, podcasts, blog-indlæg, og hvad det nu ellers lykkes os at nævne undervejs 👇
LINES 3 BØGER:
RASMUS’ 3 BØGER:
ANDRE BØGER VI NÆVNER - og Lines podcast-hack til Anil Seth:
RELATEREDE BLOG-INDLÆG - fra Line:
LINKS TIL … æhm, alt det andet:
“Undskyld, hvorfor skal jeg lytte til en skuespiller? Jeg er jo bare [indsæt selv almindelig, kedelig jobtitel her].”
Det skal du, fordi der er overraskende meget, de almindelige arbejdspladser kan lære af jobbet som skuespiller!
Og det har vi talt en hel masse med skuespiller Kasper Leisner om!
Kasper har mange års erfaring fra både teaterscenen, film- og tv-serie-sets og - ikke mindst - lydstudier, hvor han lægger stemme til tegnefilm.
Vi kommer omkring de her 5 skuespiller-erfaringer, som du snildt kan kopiere til livet på kontoret:
Apropos det sidste punkt med kropssprog, så er vi pokkers ærgerlige over, at vi ikke fik Kasper på video. Men vi håber, du kan se det for dig, når han ruller sig ud bag mikrofonen!
PS Har du børn, er der en ekstra årsag til, at du skal lytte. Så kan du nemlig prale af, at du har hørt Maui fra Vaiana fortælle om sin arbejdsdag 😃
LINK:
I vil gerne optimere arbejdspladsen? Blive mere effektive, have bedre samarbejde, levere mere værdi til slutbrugeren - den slags, ja? Så skal I glemme alt om at stå på ølkassen og holde taler om nye og revolutionerende forandringer. I skal holde det småt, I skal holde det banalt - og I skal prøve jer frem.
Vi har inviteret Morten Münster i studiet til en snak om, hvordan man skaber bæredygtige forandringer. Morten har skrevet flere bøger om adfærd og forandring. Vi taler med ham om, hvorfor vi skal glemme alt om metoder og transformationer og i stedet fokusere på konkret adfærd. For i sidste ende handler det om, at mennesker skal gøre noget andet.
Til sidst vover vi også pelsen og beder Morten om at komme med sit bud på, hvad der skal stå i et dekret for, hvordan man implementerer forandringer. Vi anbefaler hermed, at alle følger dekretet.
LINKS:
Mennesker, mennesker, mennesker! Hvis I gerne vil have effektive processer, skal I designe dem til de mennesker, der skal løse opgaverne. Og ja, det er pokkers besværligt. Vi mennesker er nemlig forskellige.
Rasmus har inviteret sin medvært, Line Hviid, i studiet! Det lyder måske forvirrende, men der er to gode grunde til arrangementet: 1) Rasmus havde svært ved at finde en gæst. 2) Samtidig insisterer han på, at Line har gang i noget spændende, som han gerne vil høre mere om.
Line arbejder nemlig for, at vi tænker mennesker ind i vores arbejdsprocesser: Hele mennesker og forskellige mennesker.
Vi taler om, hvorfor processer skal designes, så de passer til den måde hjernen fungerer på (modsat fx at designe til multitasking). Vi taler om, hvor stor forskel der er på de rammer, der får en introvert til at top-performe i modsætning til en ekstrovert - og at der skal være plads til begge dele. Og så taler vi om, at den fælles opgave skal være udgangspunktet, når vi beslutter, hvordan vi samarbejder.
LINES 5 BYGGEKLODSER (uden numre, så ingen bliver mere forvirrede 😉):
LINKS:
Virksomheden Technolution stod over for et problem: De havde ambitioner om at vokse. Det lyder måske som et luksusproblem, men udfordringen var, at de gerne ville holde fast i en flad organisation, vækst-ambitionerne til trods. På trods af dét, sad ledelsen nu og talte om at indføre endnu et ledelseslag.
Jesper Cassøe Andersen arbejder med ‘People & Organisation’ i Technolution. Han fortæller os historien om, hvordan de i sidste ende valgte at gøre noget helt andet, nemlig at indføre selvledende teams, inspireret af bogen ‘Humanocracy’.
Det starter med et sommerhus og en YouTube-video, og det fortsætter med, at vi udfritter Jesper om, hvordan de kom i gang med at indføre de selvledende teams. Vi slutter med status i dag, hvor honeymoon-fasen er ovre og konkrete problemer skal løses.
LINKS:
I vil gerne have selvledende teams, ja? Det kan vi godt forstå. Når det fungerer, får I hurtige, effektive og også nytænkende teams. Men hvordan gør I det? Følger I en manual? Udruller I et stort rammeværk? Nej, I følger Jens Jakob Legarths eksempel, gør I. I starter med tillid.
Jens Jakob er Områdechef i Finansforbundet. Her startede ønsket om at arbejde agilt og med selvledende teams på toppen, men det blev hurtigt sendt ud i virksomheden og hen til dem, det rent faktisk drejede sig om. Nemlig teams og deres medlemmer.
Vi taler med Jens Jakob om, hvad det vil sige, at være en god leder i dag (spoiler alert: det er noget med at vise tillid til medarbejderne). Jens Jakob beskriver også Finansforbundets setup med kun ét udviklingsteam og en flok PO’ere, der samarbejder om en fælles backlog. Og så kan du glæde dig til at finde ud af, hvad ‘Fred-ugen’ er for noget.
LINKS:
Nu bliver det vildt. Vi har nemlig inviteret antropolog og forsker, Susanne Ekman, i studiet. Susanne har skrevet ph.d. om selvledelse og har siden da undersøgt, hvordan vores høje forventninger og ønske om frihed i arbejdet ramler sammen med virkelighedens begrænsninger, a.k.a. ressourcer.
Vi taler med hende om, hvordan selvledelse i praksis kræver meget klare rammer. Hvordan magisk tænkning lever i bedste velgående, fx når vi tror, at vi kan optimere os ud af alt. Og vi er forbi en bro-metafor, der kan forklare, hvorfor det er så pokkers vigtigt, at vi taler om forventninger i forhold til, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre.
Spænd din filosofiske hjelm og gør dig klar til et dyk ned i nogle fandens indviklede dynamikker.
LINKS:
De agile transformationer er blevet rullet tilbage i mange store, danske organisationer. Samtidig er det agile gået fra at være det nye sort til at være arbejdspladsens sorte får. Det sidste er smukt understøttet af 3. pladsen for ordet ‘Agil’ på DJØFs liste over de værste ord på jobbet i 2022.
Vi har genbesøg af forandringskonsulent Tanja Hesselager til en snak om, hvorfor det agile tog tilsyneladende er kørt af sporet.
Der er mange årsager til færdselsuheldet. Der er fx tendensen til at ville være agil for at være agil(!) i stedet for at tage stilling til, hvad man gerne vil opnå ved at arbejde agilt. Der er det store fokus på at være metode-korrekt (og ofte bedrevidende) i stedet for at være pragmatisk og lytte til medarbejderne. Og så er der den manglende anerkendelse af, at forandringer fylder og stjæler tid og fokus fra kerneopgaven.
Tanja har (heldigvis!) også bud på, hvad arbejdspladserne fremover skal gøre anderledes, når de gerne vil optimere biksen.
PODCASTENS NAVN - VORES SPØRGSMÅL TIL JER:
Hvad afgør, om du giver en podcast en chance?
Svar fluks lige her 👉 https://forms.gle/BjEzNiv4ven3TL8s5
LINKS:
Katrine Hald Kjeldsen har i mange år arbejdet som organisationsudvikler, men for nylig er hun sprunget ud som neuro-inklusions-coach.
I praksis betyder det, at hun hjælper virksomheder med at give plads til flere typer hjerner. Også dem, der ser og opfatter verden anderledes.
“Hvad rager det mig?,” spørger du måske.
Det rager dig for det første noget, forklarer Katrine, fordi du sikkert har en masse neurodivergente kolleger, der bruger voldsomt meget energi på at passe ind. Både deres trivsel og produktivitet ville stige, hvis de fik lov til at være sig selv.
For det andet bliver vores verden mere og mere kompleks med et tilhørende stigende behov for nye, innovative løsninger. Her er det en fordel at tænke skævt. Så du har brug for indspark fra din neurodivergente kollega.
Sidst men ikke mindst kræver neuro-inklusion et fundament af psykologisk tryghed. Og psykologisk tryghed gavner os alle. Også dig.
LINKS:
Burde vi være lidt mere elitesport-agtige på de danske arbejdspladser? Det er det helt store spørgsmål, som vi taler med Rikke Hørlykke om i denne episode.
Rikke er tidligere elite-håndboldspiller på det danske kvindelandshold, hvor hun i sin tid var med til at vinde både EM og OL. I dag er hun selvstændig og hjælper andre med at leve sundere liv.
Der er tonsvis af ting fra sportens verden, som arbejdspladserne roligt kan lade sig inspirere af. Vi taler fx om, at vi skal turde kræve noget af hinanden, om at sætte teamets mål foran sig selv og om vigtigheden af at kunne give hinanden anerkendende og udviklende feedback.
LINKS:
Rasmus Visby har mange års erfaring med projekter og forandringer ude i kommunerne. Her har han tidligere været ansat, og i dag hjælper han dem som konsulent.
Og mand, kan vi alle sammen lære noget af kommunerne!
Vi taler med ham om, hvorfor vi først og fremmest skal have fokus på den effekt, vi skaber på den lange bane. Modsat at forelske os i en specifik ydelse eller leverance, som lyder lækker, og som vi får lige nu.
Vi taler også om, hvordan vi involverer mennesker og får alle personligheder og præferencer i spil - både når det gælder borgere og interne medarbejdere.
Og så taler vi også om noget så skønt, som at huske at trække på tidligere erfaringer, når vi træffer beslutninger. Og at være klar til slå projekter ihjel.
LINKS:
Du skal spidse ører i denne episode, også selvom du intet har med studerende at gøre. Vi taler ganske vist med Stefano Vincenti om hans undervisning på ITU’s to Scrum-forløb, men vi skal da lige love for, at der er god læring at hente for virksomheder også!
Vi taler om, hvordan de studerende bliver støttet og coachet hele vejen. Om det tætte samarbejde, ITU har etableret med virksomheder, og som betyder, at de studerende bliver dyppet i ægte praktik lige fra start. Og så taler vi om den vildeste team-matchings-proces og den rette respekt for Scrum Masters.
Til sidst dribler vi også omkring den agile fremtid. Det agile står nemlig og vipper lidt. Det samme gør ideen om stabile teams. Det sidste har ITU også et interessant svar på.
LINKS: