HEKSEN. Symbolet på ALT dét, kvinder helst ikke måtte være for patriarkatet, forenet i ét symbol.
Seksuelt aktiv. Barnløs. Grim. Gammel. Menneskelig.
I starten var heksen ondskaben, der havde taget plads i enmenneskekrop. Siden har heksen som symbol været alt fra de hæslige, gamle, onde kvinder og det billigste kostume i fætter BR til en smuk, modig, seksuelt æggende, uskyldig Jeanned’Arc eller en feministisk kamp figur.
I kunsten tager Heksen alle disse former og gennem fremstillingen af hekse-symbolet, kan vi læse datidens kvindesyn hele vejen op gennem historien.
I det her afsnit dykker vært, Henriette Tybjerg, ned i HEKSEN og vi bliver klogere på alt omkring sagnfiguren, lige fra de historiske hekseforfølgelser til fascinationen af heksen som feministisk ikon sammen med cand.mag og kunsthistoriker, Sofie Bové.
10. juni 2024 holder en hel branche vejret. I mere end to år har DR været i gang med en dokumentar, hvor en række kvindelige musikere står frem og fortæller om sexisme i en stort set komplet mandsdomineret musikbranche.
Men hvorfor sidder mændene stadig så hårdt på alle lag af den professionelle musikbranche, når der er lige så mange piger som drenge blandt børnene på vores musikskoler? Hvornår falder pigerne fra og hvorfor vender de aldrig siden tilbage og indtager halvdelen af den professionelle branche?
Som så mange andre dele af vores samfund, er musikkens verden selvfølgelig også et produkt af det patriarkat, vi har haft i årtusinder. I afsnittet dykker vært, Henriette Tybjerg, ned i statistik og forskning om, hvordan efterslæbet stadig gør sig yderst gældende i musikbranchen sammen med Kat Stephie, der har oplevet det på egen krop.
Få ting ved den menneskelige biologi er så underbelyst, tabubelagt, latterligjort, og udskammet ved sin blotte natur, som det kvindelige underliv. Fordi kvinders underliv ikke har matchet lægestandens køn de sidste mange århundreder. Lige siden patriarket kastede vis-kvinderne på bålet og insisterede på, at kun mænd måtte bestride videnskaberne.
Én ting er, hvor lidt der stadig er forsket i kvindesygdomme og kvinders underliv. Noget andet er, hvor langt bagud vi er med at få den nyeste viden ud til kvinderne, nu hvor den begydner at være her.
Det problem tager vært, Henriette Tybjerg, livtag med i
afsnittet sammen med gæst, Stephanie von d’Ahé Grau. hun er sygeplejerske, certificeret i vaginal mikrobiotika og vaginalsundhed, naturopat og doula.
Når I har lyttet til afsnittet vil I være langt klogere på den komplekse verden af det vaginale mikrobiota og det kvindelige underlivs bakterieflora, på fornavn med en
lang række underlivssygdomme og vide hvordan I kan pleje jeres underliv, for at undgå ubalancer. I vil være langt bedre klædt på så I kan insistere på ALDRIG nogensinde at skulle bide tænderne sammen igen og leve med et underliv, der føles bare end my mindre end i perfekt balance.
”Vold er det ekstreme udtryk for det patriarkalske klassesamfunds undertrykkelse af kvinder.” Sådan står der på Danners hjemmeside. Men hvorfor er vold i partnerforhold stadig så udbredt?
Volden er for de fleste en del af en magtmekanisme. I følge statistikkerne - Mandens kontrol over kvinden - Patriarkatets magthierarki ført helt ned i de private og intime relationer, og det er langt mere udbredt, end de fleste tror.
I det her afsnit dykker vært, Henriette Tybjerg, og direktøren for Danner, Mette Marie Yde, ned i mekanismerne omkring partnervold. Vi lærer, hvordan partnerdrab slet ikke er så uforudsigeligt og pludselig en affektionshandling, og vi bliver klogere på, hvordan vi kan genkende forskellige røde flag, der kan indikere vold i et parforhold.
Forhåbentlig kan udbredelsen af den her viden være med til at afstigmatisere ofrene og få flere til at turde stille spørgsmål og gribe ind, så flere kan hjælpes ud af volden.