I dag skal vi en tur til Grønland. Til det østlige Grønland med Niviaq Korneliussens roman ’Blomsterdalen’ (2020).

Dagens uddrag er en naturbeskrivelse af den overvældende grønlandske natur. Og når vi læser, fornemmer vi modsætningerne i den; den samtidige ynde og hårdhed i landskabet, det frie og det klaustrofobiske. Splittelsen. Og denne går igen i romanens hovedperson. Hun er grønlænder, og er i romanens begyndelse på vej fra Nuuk til Aarhus for at læse antropologi. Men ingen af stederne kan hun rigtig falde til. Fra første side er det som om, at hun trækkes mod en undergang – illustreret ved, at bogens kapitler tæller nedad. Fra 45 til 1.

’Blomsterdalen’ tematiserer den selvmordskultur, der efterhånden længe har præget Grønland, og som betyder, at de fleste familier i landet er blevet berørt af selvmord. I ’Blomsterdalen’ undersøger fortælleren denne kultur; den tavshed, der findes omkring selvmordene, den resignation, der er omgærder dem.

Men undersøgelsen går ikke ud på at give konkluderende forklaringer på, hvordan det kan være, at det er kommet dertil. Den beskriver derimod den sorg, den desperation og den magtesløshed mange unge i Grønland føler – og som vi ikke må sidde overhørig.

Lyt med!