Hvad tror du dræbte flest mennesker i 2024? Krige og konflikter eller antibiotika-resistens?
Rundt regnet var antibiotika-resistens skyld i 10 gange flere dødsfald, selvom 2024 var det mest krigsramte år siden 1946.
Det gør resistente bakterier til én af de største sundhedsudfordringer i vores tid.
Problemet er størst i udviklingslande, men i Danmark stiger omfanget også hvert år. Det viser, at vores nuværende indsats er utilstrækkelig.
Hvis kampen mod antibiotikaresistens skal lykkes, kræver det nye måder at stoppe spredning af resistente bakterier på.
Vores forskningsgruppe bruger bakteriers DNA-profil til at spore og afbryde smitte med resistente bakterier på hospitaler i Region Sjælland.
I denne artikel gennemgår jeg hovedpunkterne for vores strategi, vores resultater, og hvad der skal til for at omsætte resultaterne til praksis på landsplan.
Vi har valgt at fokusere på to grupper af særligt resistente bakterier - vancomycin-resistente enterokokker (VRE) og carbapenemse-producerende enterobakterier (CPE).
VRE er tarmbakterier, der har udviklet resistens mod antibiotikummet vancomycin, som ellers kan slå de fleste enterokok-bakterier ihjel.
CPE er en anden gruppe af tarmbakterier, der kan nedbryde carbapenem-antibiotika, og som også ofte er resistente over for mange andre antibiotika, hvilket gør dem ekstra vanskelige at bekæmpe.
Både VRE og CPE giver alvorlige infektioner, der er vanskelige - somme tider umulige - at behandle med de antibiotika, vi råder over (se mere i faktaboksen om lidt).
VRE og CPE kan smitte fra person til person eller fra en kilde i miljøet (ofte toiletter, afløb og lignende) til personer, der er i kontakt med smittekilderne.
Spredningen af VRE og CPE sker næsten udelukkende på hospitaler. Hospitalerne er derfor nøglen til at få bugt med bakterierne. Og det er vi slet, slet ikke lykkedes med endnu.
Så hvad kan vi gøre anderledes?
I vores forskningsgruppe i Region Sjællands Klinisk Mikrobiologiske Afdeling tror vi på, at jo hurtigere og mere præcist smitte kan påvises, desto hurtigere og mere effektivt kan smitten stoppes, og jo færre bliver smittet i sidste ende.
På det punkt er VRE og CPE ikke anderledes end andre smitsomme mikroorganismer som influenza-, covid-virus og alle de fødevarebårne infektioner.
Derfor har vi forsket i, hvordan løbende overvågning af spredning af resistente bakterier kan udføres i praksis.
Ligesom mennesker har bakterier individuelle DNA-profiler, som man kan fastlægge, gemme og sammenligne.
Bakteriers DNA-profil har længe været brugt til at fastlægge omfanget af smitte med resistente bakterier. Disse undersøgelser udføres oftest noget tid efter, at smitten er sket.
For os var det nærliggende at bruge bakteriernes DNA-profiler til løbende her-og-nu overvågning, som med det samme kan afsløre spredning af resistente bakterier mellem personer eller fra en kilde i miljøet til en person.
For at tilpasse de kendte DNA-profil analyser til løbende overvågning har vi måttet gøre analysen meget hurtigere uden at miste præcision. Vi har derfor optimeret DNA-analysen på en række områder.
Vi har også indført og tilpasset lynhurtige analyser af de data, der kommer ud fra laboratoriet.
Med vores forbedrede metoder og med nationale overvågningsdata fra Statens Serum Institut har vi kortlagt smitte af VRE og CPE på hospitalerne i hele Region Sjælland de seneste år.
Vi har kunnet finde ophobninger i tid og sted af identiske bakterier på hospitalerne. Dermed har vi påvist regulære smitteudbrud og har kunnet tage de relevante skridt til at stoppe smitten.
I nogle tilfælde har vi kunnet påvise smittekilder i hospitalsmiljøet, eksempelvis toiletter og afløb.
Resultaterne viser:
1. At overvågning af resistente bakterier ved hjælp af DNA-profiler i real-tid er teknisk og praktisk mulig.
2. At vi bør undersøge alle patientprøver for resistente bakterier. Så opdager vi skjult smitte, som ellers overses.
3. At bakterier fra hospitalsmiljøet skal tages med, hvis vi vil finde de reelle smittekilder....