Dansk forskning får et kæmpe boost.
Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en ny aftale, der sender over 19 milliarder kroner ud til forskning og innovation fra 2026 til 2029, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
Aftalen bygger videre på regeringens udspil fra oktober. Dengang kunne Videnskab.dk rapportere, at udspillet fik stor opbakning fra forsknings- og fondsverden, og fik Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, til at råbe "hoo-ha" i ren begejstring.
Aftalen markerer et skifte i forskningspolitikken: For første gang får danske forskningsmiljøer en flerårig og mere stabil finansiering, så universiteter, forskere og virksomheder kan planlægge langsigtet.
"Det er et vigtigt nybrud, at der nu er tale om en flerårig aftale. Det sender et stærkt signal og giver os bedre mulighed for at tænke langsigtet," siger Søren Serritzlew, professor og bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), til Videnskab.dk.
Ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) skal den nye retning gøre Danmark stærkere i en verden, hvor teknologisk udvikling og global konkurrence går hurtigt.
"Det betyder, at vi for alvor kan styrke områder, som er helt centrale for danskernes sikkerhed og sundhed," siger ministeren i pressemeddelelsen.
Selvom der afsættes store beløb til strategiske områder som klima, sikkerhed og sundhed, fremhæver Søren Serritzlew, at det også er et vigtigt politisk signal, at fri forskning får en tydelig plads i aftalen.
"Fri forskning er der, hvor vi får de idéer, vi ikke vidste, vi havde brug for. Med aftalen er der givet frie forskningsmidler til universiteterne, hvor universiteterne får bedre muligheder for at opbygge langsigtet kapacitet i forskningsmiljøerne."
Samtidig mener han, at det er afgørende, at der bliver investeret i projekter, som forskerne selv definerer.
"Derfor håber vi, at der på sigt bliver mulighed for at øge bevillingerne af frie forskningsmidler til DFF."
Han glæder sig især over, at aftalen også lægger op til et topmøde, hvor politikere, universiteter og forskere skal drøfte udfordringerne for forskningsfriheden.
"Den del af aftalen handler ikke om penge, men signalet er vigtigt. Det viser, at politikerne anerkender, at forskningsfrihed står centralt i Danmark. Det er noget, vi i DFF ser som vores hjerteblod," siger han.
Aftalen spreder midlerne bredt.
Blandt andet får kvinders sundhed et markant løft med 160 millioner kroner til et nyt Nationalt Center for Kvinders Sundhed. Her skal forskere dykke dybere ned i kvindesygdomme og kønsspecifikke forskelle i sundhed, et område som længe har været underbelyst.
Der bliver også satset massivt på kritiske teknologier, herunder kvanteteknologi, kunstig intelligens og cybersikkerhed.
Med aftalen håber politikerne at skabe både stabilitet og nytænkning i dansk forskning, og give plads til de idéer, der kan forme fremtidens samfund.