Hvordan er det at gå i 9. klasse og føle, at ens krop ikke ligner alle andres? Hvilke overvejelser gør en 15-årig pige sig, inden hun lægger et billede ud på de sociale medier, og hvad tænker andre mon om en, når man sveder i fitnesscentret?
De spørgsmål tager vi op i dette afsnit af Viden i spil, hvor Cecilie Hedegaard Bak har inviteret to piger fra 9.-klasse, Sofia Victoria Lunau Bentsen og Nana Sofie Simonsen, i studiet til en snak om det at være ung i 2020.
Vi skal se nærmere på, hvordan forskellige forestillinger om, hvad den perfekte krop er, påvirker de to unge piger, og vi får indblik i, hvilke tanker de gør sig i forhold til deres egen generations fokus på kroppen.
Dette afsnit er en genpublicering af 'Unge og kropsidealer - ikke fit nok til fitness?' fra podcasten Tillægstid, som tidligere er udgivet i kanalen Mediano Sport & Perspektiv. Dette er det sidste af i alt fire afsnit, som også kan findes i kanalen og via idan.dk.
Gæster: Sofia Victoria Lunau Bentsen og Nana Sofie Simonsen, 9. klasseselever
Vært: Cecilie Hedegaard Bak
Musik: Tropics af tubebackr fra Audio Library
Show more...