Fiktionens kraft i faglig praksis

“Jeg tror virkelig på, at man bliver en bedre fagperson ved at bruge noget æstetisk i arbejdet. Litteraturen åbner et rum, hvor vi kan reflektere over vores praksis, uden at det bliver for tæt

på.”
-  Lektor, ph.d. Anne Suhr

På velfærdsuddannelserne er faglitteraturen traditionelt den primære kilde til viden og teori. Men i mødet med praksis – som ofte er kompleks, følelsesladet og mangfoldig – kan skønlitteraturen tilbyde noget helt særligt: adgang til det sanselige, det tavse og det følelsesmæssige, som ikke altid lader sig indfange af teori alene.

I denne episode af Velfærdsprofeten undersøger vi, hvordan romaner, noveller og digte kan skabe nye rum for refleksion og erkendelse i undervisningen af velfærdsprofessionelle. Sammen med ph.d. Marie-Elisabeth Lei Pihl, postdoc Købehavns Universitet på Institut for Kommunikation og ph.d. Anne Suhr, lektor på Københavns Professionshøjskole, dykker vi ned i litteraturens potentiale som fagligt redskab.

Hvorfor læse?

En pointe, der går igen i samtalen, er, at vi altid har os selv med i arbejdet. Omsorg er aldrig kun teknik eller teori; det er også følelser, værdier og menneskelighed. Skønlitteratur kan hjælpe os med at udforske grænsen mellem det private og det professionelle – og styrke bevidstheden om, hvordan vi kan være personlige uden at miste den faglige ramme.

Marie Elisabeth peger på, at litteraturens evne til at skabe genkendelse og anerkendelse kan styrke den faglige refleksion. Hun beskriver litteraturen som et "menneskeligt mikroskop", der giver adgang til følelser, tanker og sociale gestusser, som ellers kan være svære at sætte ord på. Et digt eller en roman kan åbne samtaler, skabe debat og give stemme til erfaringer, der ellers er tavse.

Når læseren ser sig selv i en karakter, åbnes der for nye perspektiver og forståelser – også af dem, der er anderledes end én selv. Det kan være med til at bygge bro mellem erfaringer og skabe grobund for empati og faglig udvikling.

Professionel omsorg kræver personlig refleksion

Anne Suhr bruger skønlitteratur aktivt i sin undervisning, bl.a. romanen Varme hænder af Stine Askov. Hun oplever, at litteraturen kan skabe et "mulighedsrum", hvor studerende får adgang til egne og andres følelser. Det fælles tredje, som litteraturen udgør, gør det muligt at tale om svære dilemmaer og etiske konflikter i en professionel ramme.

“Vi kan tale om svære dilemmaer og følelser gennem en romanfigur eller en fortælling, 
 i stedet for at det bliver vores egne børn, borgere eller klienter, der er i centrum. 
 Det giver en tryg distance, men åbner samtidig for genkendelse og anerkendelse.”

Det fælles tredje, som litteraturen udgør, gør det muligt at tale om svære dilemmaer og etiske konflikter i en professionel ramme.

Litteratur som prøvehandling og professionel udvikling

På den måde kan litteraturen fungere som en form for "prøvehandling", hvor man som fagperson kan afprøve dilemmaer, følelser og reaktioner i et sikkert rum. Det giver mulighed for at reflektere over egne grænser, roller og ansvar – og måske handle anderledes i praksis.

Anbefalinger til velfærdsprofessionelle

Flere værker nævnes i podcasten som særligt relevante for velfærdsprofessionelle:

Aabro, C., & Top-Nørgaard, J. (Red.). (2020). Mælkekassetårn: daginstitutionsnoveller. Akademisk Forlag

Andersen, L. K. (2021). Den inderste kerne: en roman om Inge Lehmann. Gutkind.

Askov, S. (2024). Varme hænder. Gyldendal 

Gråbøl, F. (2021). Ungeenheden. Gads Forlag.

Hergel, O. (2023). Jeg husker dagen som lys. Politikens Forlag.

Jungersen, C. (2004). Undtagelsen. Gyldendal.

Kalanithi, Paul (2020): Før jeg forsvinder. Lindhardt og Ringhof

Röst, R. (2019). Grundvold. Gyldendal´

Schulman, Alex (2022): Brænd alle mine breve. Lindhardt og Ringhof

Tiller, C. F (2021). Indkredsningen. Gutkind

Top-Nørgaard, J., & Larsen, M. E. (Red.). (2022). En hummer kan ikke dø: noveller om social- og specialpædagogisk arbejde. Akademisk Forlag. 

Yanagihara, Hanya (2016): Et lille liv. Politikens Forlag