Tobias voksede op i en klassisk dansk familie, uden for et fundament af personlig tro på Gud. Men Tobias havde en barnetro, hvor at han talte til Jesus og blev berørt over at se ham hænge på korset i kirken. En flamme der var tændt i Tobias.

Men som årene går og Tobias kommer i skole og ud i verden oplever han mere og mere modgang og slag ved livet.

Med mange skoleskift og et psykisk udfordrende forhold til han første kæreste gav ham ar på sjælen. Mere og mere slukkes flammen stille og roligt i Tobias.

Han får tidligt konstateret diagnosen Aspergers syndrom, ud af dette har Tobias også en masse vredes udbrud og begyndende selvhad og usikkerhed.

Men hans værste fjenden alkoholen begyndte at få sit indtog, og det var døren som fjenden skulle bruge for at holde ham fanget i selvhadet og selvmedlidenhedens mudder i mange år frem.

Under corona begyndte Tobias at drikke alene der hjemme, og fik en “åbenbaring” i sit mørke sind, at den eneste måde hvor på han kunne mærke sig selv og komme i kontakt med sine følelser var at drikke sig selv næsten ihjel. Han begynder at få selvmordstanker og begynde at prøve at handle på det.

Alt blev mørkere og mørkere.

Hans liv falder fra hinanden. På kort tid bliver han fyret to gange, og her tager han hjem til sin mor og far for at søge hjælp.

Han får psykolog hjælp, og dropper alkoholen. Men der var stadig uro i hans hoved. En dag inviterede hans kristne ven ham med i kirke. Det blev næste skridt i Guds plan om at møde Tobias ansigt til ansigt, for at sætte ham i frihed fra mørkets plageri.