Susannes vidnesbyrd handler om at vokse op med troen på Jesus Kristus, i et idyllisk lokal samfund med en tro på Gud, i et indremissionsk fællesskab. Hun havde en forståelse for Jesus, og Gud fader, men det med Helligånden var lidt for uforståeligt for Susanne.
En dag oplever hun på et soldaterhjem at blive brugt af Gud til at forkynde om evangeliet for en soldat. Her begynder hun at opleve at noget tog over og ledte hende overnaturligt.
Det leder videre til at Susanne en dag senere i sit liv læser i Bibelen at dem som følger Jesus hører hans røst.
Det skabte en Gudsfrygt i hende, hun tænkte ved sig selv, er jeg så en “rigtig kristen” hvis jeg ikke hørte Guds røst?
Kort efter leder Helligånden Susanne til nære kristne venner, som selv lige har fået åbenbaret hyrdens stemme, og fået tungetalen. De blev en vejviser, til at åbne en dør for en vandring ind i et helt nyt liv, i lydighed mod Guds røst og klarhed i det kald der ventede for Susannes liv.
“Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst.”
Johannesevangeliet 10:2-4
