Ejnar voksede ikke op med en relation til Gud, men hans mor bad af og til Fadervor med ham, husker han.

Mange år senere begyndte han at være åndeligt søgende. På en tur til Assisi i Italien bad han en bøn til Jesus Kristus for at få fred med Gud og opleve frihed fra syndens byrder.

Dette ledte ham videre til en Pinsekirke, hvor han blev døbt og oplevede en form for frihed. Kort tid efter kom Ejnar på bibelskole i Brande. Men i al den tid døjede han med slemme mareridt og depressioner. En kristen kvinde rådede ham til at se tilbage på hans liv og få psykolog hjælp. Men i en drøm om natten bekræftede Gud for ham, at han ikke skulle grave i fortiden, for den er glemt og begravet i dåbens vand.

"Jesus døde og blev begravet, men fik nyt liv ved Guds kraft. På samme måde er vort gamle liv dødt og er blevet begravet, da vi blev døbt, for at vi ved hans opstandelse, skulle leve et helt nyt liv." Romerbrevet 6:4

Men selv om han havde det skidt, rejser Ejnar til Kenya i e't år. Herefter rejser han på forskellige ture til mange lande med evangeliet og smugler også bibler ind til lande, hvor det var forbudt, at eje en bibel, bl.a. til Kina.

Ejnar erfarer efterhånden vigtigheden i at stå fast på sejren, som Jesus har fuldbragt på korset for os. Desuden, at vi ikke bare er ordets hørere, men også er ordets gørere. Dette leder ham gradvis til en større frihed på hans vandring med Gud.