Weimarrepublikken fra 1918-1933 var Tysklands første demokrati, men det var et ustabilt demokrati præget af arbejdsløshed, tårnhøj inflation og politiske bevægelser på yderfløjene. Mange tyskere følte, at de uretmæssigt skulle bære skylden for den første verdenskrig, for freden i Versailles pålagde tyskerne en enorm og ikke betalbar krigsskadeserstatning. Og Tyskland måtte samtidig afstå en stor del af landet til nabolandene. Frustrationen giver store indenrigspolitiske spændinger og konflikt med Frankrig, som ser muligheden i en ny besættelse af det vestlige Tyskland. Det lykkes dog de parlamentariske partier at navigere igennem kriserne og med hjælp fra USA. Men efter Wall Street krakket i 1929 kan det demokratiske Tyskland ikke længere navigere uden om det rabiate NSDAP, og republikken går til grunde i 1933.