For godt 2,5 år siden kommer Camillas datter til verden, og amningen er med det samme smertefuld. Trods rigtig mange ord om at "det ser fint ud" og at deres datter ikke har stramt tungebånd, så holder forældrene fast i at der er noget galt. De finder relativt hurtigt frem til en behandler, der er kompetent nok til at kunne vurdere de stramme orale bånd, og de får anbefalet en dansk ØNH-læge, som de tager til.
I episoden kan du bl.a. høre mere om:
- Hvordan øvelser og massage kan afhjælpe spændinger og bringe et barn til at trives i en grad så man ikke ønsker yderligere klip af kindbånd.
- Hvordan aftercare kan gøres til en hyggestund (ja du læste rigtigt) - gode råd hertil.
- Camillas tanker og overvejelser ift. at få barn nr. 2.
- Hvor stressende og hårdt det kan være når ens barsel er fyldt med besøg til forskellige behandlere.
Som jeg også nævner i episoden, så er jeg naturligvis farvet / biased af mine egne oplevelser indenfor det her felt, når jeg bringer de her fortællinger. Men der skal ikke være nogen tvivl om, at det IKKE er et kriterie for fortællingerne i denne podcast, at man har været i udlandet og få foretaget klip af stramme orale bånd. Naturligvis ikke. Her bydes alle nuancer velkomne! Som titlen beskriver, så findes der også gode og vellykkede klip foretaget af danske ØNH-læger (uden at tro at et klip er et quick fix eller kan stå alene, nuvel). Det er bare ikke de fortællinger jeg støder på flest af. Det er forståeligt nok ikke dem der fylder mest. Derfor har de stadig deres berettigelse.
Skeptikeren i mig tænker "ja umiddelbart et vellykket klip i Danmark", men siden episoden er blevet optaget, så har søde skønne Camilla meddelt mig, at de endnu engang (i forbindelse med behandling for spændinger) har fået vurderet deres datters tungemobiltet og klippet af tungebåndet til at være rigtig fint og velykket. Det er så skønt, og ikke mindst VIGTIGT at min skepsis kan blive affejet her.
Tusind tak fordi du lytter med <3