
Velkommen til Svendborg Stemmer går til valg 2025.
Den 18. november skal vi sætte vores kryds til kommunalvalget – og i dette afsnit dykker vi ned i klima og miljø her i Svendborg og omegn.
Vi tager fat på to store dagsordener, der optager mange svendborgensere lige nu:Det døde havmiljø i Svendborgsund: Hvordan får vi livet tilbage i vandet?Affaldssortering: Gør vi det godt nok i Svendborg, eller kan vi blive endnu bedre?
Vi ser også nærmere på den grønne trepart på Sydfyn:
Et samarbejde mellem Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Langeland og Ærø Kommuner, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen.Planen er at skære 40% af kvælstofudledningen – svarende til ca. 200 ton mindre kvælstof om året – gennem frivillig omlægning af landbrug til natur, skov og vådområder.
Den lokale aftale forventes vedtaget inden udgangen af i år.Men mens planerne lægges, er Sundet stadig næsten livløst…Går det hurtigt nok? Og er frivillighed den rigtige vej?
Til at tage snakken har jeg besøg af:
Jesper Kiel (Enhedslisten) – formand for Teknik- og Miljøudvalget og forperson i Den Grønne Trepart.
Henrik Nielsen (Det Konservative Folkeparti) – medlem af Vand & Affalds bestyrelse.
Podcasten er produceret i samarbejde med energiselskabet ELG, der har sat strøm til denne podcast. ⚡️
🎙 Vært: Sarah Skrivergaard
🎧 Podcast: Svendborg Stemmer går til valg