Styrk dine forventninger er 2 minutters podcasts, hvor Søren Bechmann reflekterer over den rolle som forventninger spiller i vores liv. For det viser sig at forventninger smitter af på vores handlinger, styrer vores beslutninger, danner vores relationer, påvirker vores helbred og former vores liv.
All content for Styrk dine forventninger is the property of Søren Bechmann and is served directly from their servers
with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Styrk dine forventninger er 2 minutters podcasts, hvor Søren Bechmann reflekterer over den rolle som forventninger spiller i vores liv. For det viser sig at forventninger smitter af på vores handlinger, styrer vores beslutninger, danner vores relationer, påvirker vores helbred og former vores liv.
For lidt og for meget kan som bekendt fordærve alt. Sådan er det også med forventninger i parforholdet.
På den ene side kan for mange og for store forventninger skabe konflikter og begrænse kærligheden. På den anden side gør manglende forventninger – og for få eller for lave – ikke noget godt for et forhold. Selvom forventninger har en indbygget risiko for, at man bliver skuffet, så er en forventning også udtryk for tillid. Og et parforhold uden gensidig tillid kan vel dårligt kaldes et parforhold?Forventninger – høje eller lave, mange eller få – er med til at påvirke dynamikken i et parforhold.
Tydelige forventninger kan skabe en positiv dynamik, der kan være med til at holde de to parter på tæerne og sørge for, at de bliver ved med at være motiverede og engagerede. Lave eller manglende forventninger kan omvendt være grobund for “slaphed” og ligegyldig adfærd, og de kan fungere som en glidebane i den forkerte retning. Pludselig skrumper grænserne for, hvad man vil finde sig i og acceptere. Uden forventninger opdager man måske, at man stiltiende er endt med at acceptere, at kæresten drikker lidt for meget; at dovenskab har sneget sig ind; at sexlivet mere eller mindre er gået i stå, eller alle de ideer, der boblede frem i forelskelsesrusen, aldrig rigtigt blev til noget.
Da jeg sammen med mine børn blev ramt af de fire ulykker, skabte det blandt andet en forventning om, at jeg ikke igen ville opleve romantisk kærlighed. Da det alligevel, til min store overraskelse, blev tilfældet, beskæftigede jeg mig en hel del med ”konceptet”. Jeg talte endda med professionelle og nåede blandt andet frem til, at – for mig – er der flere konkrete forventninger i parforholdet som ikke er på valg. Det har jeg skrevet om i min bog.
Styrk dine forventninger