Selvom vi ikke nødvendigvis kan blive, hvad vi vil, så har forventninger og overbevisninger en kraft i sig. Det peger dette eksempel på.

En gruppe på 84 kvindelige rengøringsassistenter, der arbejdede på syv amerikanske hoteller, deltog i et forsøg. Forskere på Harvard University undersøgte, hvor meget rengøringsassistenterne bevægede sig, og hvor mange kalorier de forbrændte, når de arbejdede. Forskerne konstaterede, at rengøringsassistenternes arbejde svarede til, at de jævnligt trænede i et motionscenter, og de levede derfor op til de amerikanske sundhedsmyndigheders anbefalinger for sund livsstil. Faktisk godt og vel.

De 84 rengøringsassistenter fik at vide, at de ikke alene passede deres arbejde, men at de faktisk også trænede samtidig. En kontrolgruppe bestående af rengøringsassistenter med det samme arbejde fik ikke entilsvarende information om træning. Efter fire uger konstaterede Harvard-forskerne, at gruppen, der var blevet informeret, mente, at de motionerede betydeligt mere end tidligere. Og der kunne måles en forskel: De havde tabt sig og sammenlignet med kontrolgruppen var deres blodtryk, fedtprocent, BMI og kolesteroltal forbedret.

Rengøringspersonalet havde fysisk ikke ændret noget som helst, og arbejdsopgaverne var de samme. Det eneste, der var ændret, var deres tanker – og dermed deres forventninger til effekten af arbejdet. Det skabte nogle ganske forbløffende fysiske forandringer.

Hvis vi forventer, at noget gør en forskel, kan forventningen i sig selv påvirke forløbet. Og anerkender vi den rolle og magt, vores egne forventninger har over vores liv, så kan vi få gavn af forskningens enkle teknikker, som kan øge vores fysiske og mentale sundhed.