Selvom man måske ikke skulle tro det, er jeg på ingen måde nogen fan af ordet “forventningsafstemning”. Faktisk synes jeg, at det er et af verdens kedeligste ord og det kunne for min skyld godt udgå af vores fælles vokabularium. Faktisk synes jeg, at det er både et kedeligt og måske ligefrem et farligt ord. Især hvis man tror, at når forventninger er afstemt, så er den hellige grav vel forvaret. For det behøver langtfra at være tilfældet. Selvom forventninger er afstemt, behøver det ikke forhindre, at det stadig eksisterer forventninger, som der ikke bliver talt om. Min erfaring i parforholdet er for eksempel, at det kan være tæt på livsfarligt at tro, at en forventningsafstemning er tilstrækkelig og at det så ikke er nødvendigt at overraske med noget andet, mere og bedre end det der er aftalt og ”afstemt”.