Hvorfor går du ikke bare? Sådan lyder spørgsmålet til voldsramte kvinder ofte. Men det er ikke altid, at volden stopper, bare fordi kvinden går. Og ofte spiller retssystemet en afgørende rolle for, at volden fortsætter efter bruddet.
Det fortæller den norske professor i sociologi Margunn Bjørnholt. Hun efterlyser større viden om, hvad vold er. For alt for ofte lytter systemet mere til voldsudøveren end til den, der er udsat for vold.
Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Margunn Bjørnholt, og her læser hun sin artikel højt.
Margunn Bjørnholt kalder den vold, der fortsætter efter bruddet, for ’fortsættelsesvold’ og fortæller, at den kan have mange ansigter. Ud over den vold, som voldsudøveren faciliterer gennem systemet, findes der, ifølge Margunn Bjørnholt, også en anden form for systemvold. Nemlig den systemet selv udøver.
”Mange af mødrene oplevede, at når de rakte ud efter hjælp i systemet, så var responsen negativ. De blev mødt med mistro – og anset som syge eller vanskelige,” forklarer Margunn Bjørnholt.
Hun fremhæver, at man selvfølgelig kan diskutere, om det er rigtigt at kalde dette vold. Men fordi det sker imod den voldsudsatte kvinde i en voldskontekst, mener hun, at det er vold. Det er en del af den totale belastning, som kvinden oplever.
Artiklen er skrevet af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik
