
Velkommen til Sjælens Stemme, som er en spirituel podcast. Jeg er Jenni Rasmussen. Jeg er uddannet lærer og speciallærer, og jeg er uddannet healer, medie og clairvoyant og arbejder til dagligt som lærer for nonverbale børn med autisme og har Healingsrummet i min fritid.
I dag skal vi dykke ned i et af de mest fundamentale aspekter af et spirituelt liv: at finde din indre ro. Måske føles ro som en sjælden gæst i din travle hverdag, men hvad nu, hvis jeg fortalte dig, at ro ikke er noget, du skal finde udenfor dig selv, men noget, du skal genfinde indeni?
I dette afsnit deler jeg min egen historie om at finde ind til denne indre oase, selv midt i kaos. Vi skal se på, hvad indre ro virkelig betyder, og så får du 5 konkrete trin til, hvordan du kan nærme dig den i din hverdag. Du finder en oversigt over de 5 konkrete trin, som jeg taler om, via følgende link: https://www.facebook.com/share/p/19k2nAwC9R/?mibextid=wwXIfr
Og som en særlig gave, afslutter vi afsnittet med en guidet healingsmeditation, der hjælper dig med at mærke roen helt ned i dit solar plexus. Du finder meditationen på minuttallet 25:45.
Men det er altså en healingsmeditation, hvor jeg har kanaliseret reikihealing ind i hvert et ord. Mens du lytter, modtager du derfor blid reikienergi, der understøtter din proces hen imod indre ro. Og du kan lytte til denne guidede healingsmeditation igen og igen og hver gang modtage denne skønne healing.
Er du nysgerrig på mere er du velkommen til at følge mig på Facebook https://www.facebook.com/profile.php?id=100091636136493 og på Instagram https://www.instagram.com/healingsrummet?igsh=cDIzeWowaDltdDlm&utm_source=qr. Her får du fri adgang til inspiration, clairvoyance, guidede healingsmeditationer og en ugentlig orakelkorttrækning med ca. 30-50 min. live på Facebook, hvor jeg tolker kortene.
Du er også velkommen til at kigge på www.healingsrummet.dk.