I dette afsnit lærer vi en side af Susanne Lindahl at kende, som hun kalder
"Præstationspigen". Denne del af hende har været en trofast følgesvend i mange år, især i parforhold og på arbejdspladser – særligt når der har været mandlige chefer involveret. Siden har været årsag til stress et par gange i Susannes liv.
Susanne deler, hvordan "præstationspigen" opstod som et resultat af hendes barndomsoplevelser med både verbal og fysisk afstraffelse. Når hun præsterede, modtog hun derimod ros og anerkendelse, og præstationen blev derfor en måde at undgå afvisning fra sine forældre. Som et resultat blev "præstationspigens" vigtigste formål at beskytte Susanne mod afvisning, drevet af en frygt for at ende alene, ensom og uden kærlighed.
Susanne illustrerer gennem sin egen proces, hvordan overpræstation kan fungere, som en kompensation for en underliggende følelse af skam eller usikkerhed omkring egen værdi.
I dette afsnit får vi også indsigt i, hvad det har betydet for Susanne at arbejde med denne side af sig selv i længere tid. Efter at være blevet mere bevidst om "præstationspigen," har Susanne fået bedre kontakt til sine følelser og behov, og det er blevet nemmere for hende at sætte grænser og sige fra.
Tak fordi du lytter med!
Kærlig hilsen
Anja
Link til "Når sindet slår knuder" og videoer:
https://www.anjafriis.dk/products/nar-sindet-slar-knuder Link til Susanne Lindahls instagram "femininewisdom":
https://www.instagram.com/femininewisdom?igsh=MnEwdHBwMmdheW5h