Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
Sports
TV & Film
Health & Fitness
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts116/v4/0e/9e/13/0e9e1311-5b5f-b59d-baad-9d8879487253/mza_13241181933576070623.jpg/600x600bb.jpg
SelvMål | En podcast om ADHD & Barndoms-PTSD
Hannah Paludan
7 episodes
9 months ago
SelvMål er en podcast der bringer udfordringerne i livet med Barndoms-PTSD & ADHD frem i lyset.

Det er også en podcast om altid at have følelsen af at være "late to the party" og bagud på points.

Det er også en podcast om at være kvinde, at være enlig mor, være selvstændig, være i overgangsalder, med en ADHD-diagnose og med barndomstraumer i bagagen, og om at føle sig alene med det hele...


Jeg er din vært, og mit navn er Hannah Paludan.


Jeg har i mange år kæmpet med mig selv.
Kæmpet for at sætte mål for mit liv, for min virksomhed, for min økonomi, for mit helbred og for mig selv.
Men som regel er det endt med selvmål.


HVORFOR SKAL DU LYTTE TIL DENNE PODCAST
Denne her podcast skiller sig ud fra nogle af de andre podcasts om ADHD, ved også at have et fokus på Kompleks PTSD. (Det jeg kalder barndoms-PTSD).
Mange af de symptomer man har når man har overlevet en traumatiserende opvækst, ligner til forveksling dem man har når man har en ADHD-diagnose.


Denne podcast skiller sig ud fra andre ved at du her kommer til at følge en proces:
I og med at jeg er sendiagnosticeret med ADHD, står jeg overfor at skulle se visse af mine udforinger i et nyt lys.
Jeg er også blevet mor og gået i overgangsalderen samtidig og kæmper med at finde hoved og hale i:
  • hvad der er traumer
  • hvad der er ADHD
  • hvad der er hormoner
  • og hvad der er stress og overvældelse
Dels over det at være alenemor og selvstændig og dels over det at leve i en verden der slet ikke er skruet sammen til den måde mit hoved, mit sind, min krop, min sjæl eller min døgnrytme fungerer på.



Et andet incitament til at lægge øre til denne podcast er, at den er skabt på den baggrund at jeg føler at der mangler noget som jeg kan spejle mig i, og når jeg har det sådan, så er der sikkert også andre.


Her er lidt eksempler:

-Jeg kan ikke identificere mig med super power narrativet omkring ADHD.
For mig har det været, og er det, dybt invaliderende.

-Jeg kan heller ikke genkende de hallelujah åbenbaringer andre beskriver efter at have fået diagnosen.
For mig er det forbundet med en kæmpe sorg og stor ærgrelse over hvordan livet måske kunne have flasket sig anderledes.

-Jeg synes heller ikke medicinen giver mig den kæmpe mirakuløse livsforandring andre taler om.



Jeg havde et stort ønske om at det kunne hjælpe mig i forhold til mine udfordringer i mit arbejdsliv, så jeg kunne blive mere struktureret og effektiv og rent faktisk komme i mål med ting.

Men særligt havde jeg også et dybfølt ønske om at medicinen ville gå ind og hjælpe i forhold til min rolle som mor.
Jeg havde håbet at det ville gøre mig til bedre at kunne rumme høje lyde, bedre til at rumme at blive talt til konstant og til at skulle være "på" og tilgængelig hele tiden. Jeg havde håbet og troet at det ville skrue ned for de mange aktive kanaler i mit hoved så jeg kunne blive i stand til at være mere nærværende og at det ville hjælpe mig med lettere at "give slip” på ting så jeg kunne blive bedre til skift og overgange.

Ingen af delene er sket.


Sidst men ikke mindst er jeg alene med det hele…



I andre podcasts hører jeg en masse om hvordan deres partner er deres klippe.
Det får ensomhedsfølelsen til at eksplodere indeni.







  • Jeg har ingen solid klippe jeg kan læsse af på når jeg kommer hjem
  • Ingen sparringspartner jeg kan tale med når jeg føler mig udfordret
  • Ingen der kan grine overbærende og give en hånd med når jeg faret forvirret rundt som en flue i en flaske
  • Ingen der tager sig af mig når jeg er ked af det
  • Ingen der tager min side når relationerne ramler
  • Ingen der har min ryg

Kan du genkende bare noget af det, så tror jeg at denne podcast vil have værdi for dig, om ikke andet, så i det mindste give dig den opløftning der er i, at du ikke er alene i båden, omend det er en lidt nederen båd at sidde i.


Velkommen i min båd.
Lad os se om vi sammen kan få navigationssystemet til at styre os et godt sted hen.
Lad os sammen sejle til et sted med stilhed efter stormen, et sted hvor vi kan finde ro til vores overbelastede nervesystemer og blive bedre til at mærke og være os selv.
Et sted med sol, varme, rummelighed og forståelse.

/Hannah


DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER

Website: HannahPaludan.dk
Instagram: @hannahpaludan
YouTube kanal
Facebook side
Show more...
Mental Health
Education,
Society & Culture,
Self-Improvement,
Health & Fitness,
Relationships
RSS
All content for SelvMål | En podcast om ADHD & Barndoms-PTSD is the property of Hannah Paludan and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
SelvMål er en podcast der bringer udfordringerne i livet med Barndoms-PTSD & ADHD frem i lyset.

Det er også en podcast om altid at have følelsen af at være "late to the party" og bagud på points.

Det er også en podcast om at være kvinde, at være enlig mor, være selvstændig, være i overgangsalder, med en ADHD-diagnose og med barndomstraumer i bagagen, og om at føle sig alene med det hele...


Jeg er din vært, og mit navn er Hannah Paludan.


Jeg har i mange år kæmpet med mig selv.
Kæmpet for at sætte mål for mit liv, for min virksomhed, for min økonomi, for mit helbred og for mig selv.
Men som regel er det endt med selvmål.


HVORFOR SKAL DU LYTTE TIL DENNE PODCAST
Denne her podcast skiller sig ud fra nogle af de andre podcasts om ADHD, ved også at have et fokus på Kompleks PTSD. (Det jeg kalder barndoms-PTSD).
Mange af de symptomer man har når man har overlevet en traumatiserende opvækst, ligner til forveksling dem man har når man har en ADHD-diagnose.


Denne podcast skiller sig ud fra andre ved at du her kommer til at følge en proces:
I og med at jeg er sendiagnosticeret med ADHD, står jeg overfor at skulle se visse af mine udforinger i et nyt lys.
Jeg er også blevet mor og gået i overgangsalderen samtidig og kæmper med at finde hoved og hale i:
  • hvad der er traumer
  • hvad der er ADHD
  • hvad der er hormoner
  • og hvad der er stress og overvældelse
Dels over det at være alenemor og selvstændig og dels over det at leve i en verden der slet ikke er skruet sammen til den måde mit hoved, mit sind, min krop, min sjæl eller min døgnrytme fungerer på.



Et andet incitament til at lægge øre til denne podcast er, at den er skabt på den baggrund at jeg føler at der mangler noget som jeg kan spejle mig i, og når jeg har det sådan, så er der sikkert også andre.


Her er lidt eksempler:

-Jeg kan ikke identificere mig med super power narrativet omkring ADHD.
For mig har det været, og er det, dybt invaliderende.

-Jeg kan heller ikke genkende de hallelujah åbenbaringer andre beskriver efter at have fået diagnosen.
For mig er det forbundet med en kæmpe sorg og stor ærgrelse over hvordan livet måske kunne have flasket sig anderledes.

-Jeg synes heller ikke medicinen giver mig den kæmpe mirakuløse livsforandring andre taler om.



Jeg havde et stort ønske om at det kunne hjælpe mig i forhold til mine udfordringer i mit arbejdsliv, så jeg kunne blive mere struktureret og effektiv og rent faktisk komme i mål med ting.

Men særligt havde jeg også et dybfølt ønske om at medicinen ville gå ind og hjælpe i forhold til min rolle som mor.
Jeg havde håbet at det ville gøre mig til bedre at kunne rumme høje lyde, bedre til at rumme at blive talt til konstant og til at skulle være "på" og tilgængelig hele tiden. Jeg havde håbet og troet at det ville skrue ned for de mange aktive kanaler i mit hoved så jeg kunne blive i stand til at være mere nærværende og at det ville hjælpe mig med lettere at "give slip” på ting så jeg kunne blive bedre til skift og overgange.

Ingen af delene er sket.


Sidst men ikke mindst er jeg alene med det hele…



I andre podcasts hører jeg en masse om hvordan deres partner er deres klippe.
Det får ensomhedsfølelsen til at eksplodere indeni.







  • Jeg har ingen solid klippe jeg kan læsse af på når jeg kommer hjem
  • Ingen sparringspartner jeg kan tale med når jeg føler mig udfordret
  • Ingen der kan grine overbærende og give en hånd med når jeg faret forvirret rundt som en flue i en flaske
  • Ingen der tager sig af mig når jeg er ked af det
  • Ingen der tager min side når relationerne ramler
  • Ingen der har min ryg

Kan du genkende bare noget af det, så tror jeg at denne podcast vil have værdi for dig, om ikke andet, så i det mindste give dig den opløftning der er i, at du ikke er alene i båden, omend det er en lidt nederen båd at sidde i.


Velkommen i min båd.
Lad os se om vi sammen kan få navigationssystemet til at styre os et godt sted hen.
Lad os sammen sejle til et sted med stilhed efter stormen, et sted hvor vi kan finde ro til vores overbelastede nervesystemer og blive bedre til at mærke og være os selv.
Et sted med sol, varme, rummelighed og forståelse.

/Hannah


DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER

Website: HannahPaludan.dk
Instagram: @hannahpaludan
YouTube kanal
Facebook side
Show more...
Mental Health
Education,
Society & Culture,
Self-Improvement,
Health & Fitness,
Relationships
https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/00ad34710afd8974c9be8324f19653f1.jpg
#3: Når dit tema bliver ved med at dukke op
SelvMål | En podcast om ADHD & Barndoms-PTSD
16 minutes
1 year ago
#3: Når dit tema bliver ved med at dukke op
Følgerne af barndomstraumer kan komme til udtryk på rigtigt mange måder i vores voksenliv, afhængigt af din personlighed, dine styrker og svagheder, miljømæssige faktorer og så selvfølgelig de specifikke traumatiske oplevelser du har haft.


Men som regel så har vi et eller andet “tema” der bliver ved med at dukke op.
Det kan f.eks. være:


  • De samme problemstillinger der dukker op og ødelægger dine parforhold igen og igen
  • De samme problemstillinger der dukker op og spolerer dine venskaber
  • De samme problemstillinger der dukker op og lægger forhindringer ud igennem din uddannelse og senere i dit job og din karriere


For rigtigt mange med barndoms-PTSD er det tema typisk noget der kan gå ind under overskriften: “jeg er ikke nok” og det kan være alt fra jeg er ikke god nok, pæn nok, slank nok, sød nok, til jeg er ikke klog nok, effektiv nok, hurtig nok osv.


Alt sammen noget der hviler på et fundament af

  • Jeg er ikke elsket som jeg er
  • Jeg er ikke værdig som jeg er
Som har dybe rødder i de oplevelser du har haft med dine omsorgspersoner i din opvækst.


Det kan også være ting du er, men som er forkerte

  • Jeg er doven
  • Jeg er hysterisk
  • Jeg er for meget
  • Jeg er nærtagende
  • Jeg er pedantisk
  • Jeg er dominerende

Det er noget rigtigt mange med både ADHD og barndomstraumer kan nikke genkendende til; Vi bliver gjort forkerte.
Måden vi er på eller ikke er på, måden vi reagerer på, måden vi udtrykker os på, måden vi tænker på osv. Der er nærmest ingen grænser for hvilke områder man kan opleve at blive gjort forkert på.


Det betyder at man konstant går rundt og føler skyld og skam for alt og ingenting, og man kan have en oplevelse af at man hele tiden skal "være" på en bestemt måde for at blive "accepteret" eller for decideret at undgå at blive lukket ude.


Jeg har i mange år forsøgt at "tæmme" mit personlige tema, som er at jeg ofte føler mig "afvist" eller "udenfor", også i situationer hvor andre slet ikke ville føle sig afvist eller udelukket hvis de var i mine sko, men det dukker op igen og igen alligevel.
Så min egen erfaring er, at mit tema altid vil være der. Det er en del af mig.
Så frem for at tro på idéen om at kunne "slette" den forbindelse i hjernen der gør at jeg ofte får den oplevelse at jeg bliver afvist eller eksluderet, så skal det handle om, dels at acceptere at jeg kan få det sådan, og på en eller anden måde "tage luften ud" af enten triggeren eller følelsen og gøre gøre den/dem ufarlig(e) og dels om at svække de forbindelser i hjernen (mellem trigger, tanker og følelser) ved at øve mig i at se det hele fra et andet perspektiv, eller måske have nogle værktøjer parat som jeg kan bruge i triggende situationer.



JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG:
Det her med at "tæmme" temaet er noget jeg vil bruge kræfter på at undersøge i denne podcast, har du, eller kender du nogen der har, haft succes med at tæmme dit tema, så hører jeg gerne fra dig. Du skal skrive til mig på kontakt@hannahpaludan.dk - Skriv "Podcast" i emnelinjen!
Tak

/Hannah



DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER

Website: HannahPaludan.dk
Instagram: @hannahpaludan
YouTube kanal
Facebook side
SelvMål | En podcast om ADHD & Barndoms-PTSD
SelvMål er en podcast der bringer udfordringerne i livet med Barndoms-PTSD & ADHD frem i lyset.

Det er også en podcast om altid at have følelsen af at være "late to the party" og bagud på points.

Det er også en podcast om at være kvinde, at være enlig mor, være selvstændig, være i overgangsalder, med en ADHD-diagnose og med barndomstraumer i bagagen, og om at føle sig alene med det hele...


Jeg er din vært, og mit navn er Hannah Paludan.


Jeg har i mange år kæmpet med mig selv.
Kæmpet for at sætte mål for mit liv, for min virksomhed, for min økonomi, for mit helbred og for mig selv.
Men som regel er det endt med selvmål.


HVORFOR SKAL DU LYTTE TIL DENNE PODCAST
Denne her podcast skiller sig ud fra nogle af de andre podcasts om ADHD, ved også at have et fokus på Kompleks PTSD. (Det jeg kalder barndoms-PTSD).
Mange af de symptomer man har når man har overlevet en traumatiserende opvækst, ligner til forveksling dem man har når man har en ADHD-diagnose.


Denne podcast skiller sig ud fra andre ved at du her kommer til at følge en proces:
I og med at jeg er sendiagnosticeret med ADHD, står jeg overfor at skulle se visse af mine udforinger i et nyt lys.
Jeg er også blevet mor og gået i overgangsalderen samtidig og kæmper med at finde hoved og hale i:
  • hvad der er traumer
  • hvad der er ADHD
  • hvad der er hormoner
  • og hvad der er stress og overvældelse
Dels over det at være alenemor og selvstændig og dels over det at leve i en verden der slet ikke er skruet sammen til den måde mit hoved, mit sind, min krop, min sjæl eller min døgnrytme fungerer på.



Et andet incitament til at lægge øre til denne podcast er, at den er skabt på den baggrund at jeg føler at der mangler noget som jeg kan spejle mig i, og når jeg har det sådan, så er der sikkert også andre.


Her er lidt eksempler:

-Jeg kan ikke identificere mig med super power narrativet omkring ADHD.
For mig har det været, og er det, dybt invaliderende.

-Jeg kan heller ikke genkende de hallelujah åbenbaringer andre beskriver efter at have fået diagnosen.
For mig er det forbundet med en kæmpe sorg og stor ærgrelse over hvordan livet måske kunne have flasket sig anderledes.

-Jeg synes heller ikke medicinen giver mig den kæmpe mirakuløse livsforandring andre taler om.



Jeg havde et stort ønske om at det kunne hjælpe mig i forhold til mine udfordringer i mit arbejdsliv, så jeg kunne blive mere struktureret og effektiv og rent faktisk komme i mål med ting.

Men særligt havde jeg også et dybfølt ønske om at medicinen ville gå ind og hjælpe i forhold til min rolle som mor.
Jeg havde håbet at det ville gøre mig til bedre at kunne rumme høje lyde, bedre til at rumme at blive talt til konstant og til at skulle være "på" og tilgængelig hele tiden. Jeg havde håbet og troet at det ville skrue ned for de mange aktive kanaler i mit hoved så jeg kunne blive i stand til at være mere nærværende og at det ville hjælpe mig med lettere at "give slip” på ting så jeg kunne blive bedre til skift og overgange.

Ingen af delene er sket.


Sidst men ikke mindst er jeg alene med det hele…



I andre podcasts hører jeg en masse om hvordan deres partner er deres klippe.
Det får ensomhedsfølelsen til at eksplodere indeni.







  • Jeg har ingen solid klippe jeg kan læsse af på når jeg kommer hjem
  • Ingen sparringspartner jeg kan tale med når jeg føler mig udfordret
  • Ingen der kan grine overbærende og give en hånd med når jeg faret forvirret rundt som en flue i en flaske
  • Ingen der tager sig af mig når jeg er ked af det
  • Ingen der tager min side når relationerne ramler
  • Ingen der har min ryg

Kan du genkende bare noget af det, så tror jeg at denne podcast vil have værdi for dig, om ikke andet, så i det mindste give dig den opløftning der er i, at du ikke er alene i båden, omend det er en lidt nederen båd at sidde i.


Velkommen i min båd.
Lad os se om vi sammen kan få navigationssystemet til at styre os et godt sted hen.
Lad os sammen sejle til et sted med stilhed efter stormen, et sted hvor vi kan finde ro til vores overbelastede nervesystemer og blive bedre til at mærke og være os selv.
Et sted med sol, varme, rummelighed og forståelse.

/Hannah


DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER

Website: HannahPaludan.dk
Instagram: @hannahpaludan
YouTube kanal
Facebook side