Vi møder en rasende Rosa som bokser med at få adgang til magtens rum og interviewe Statens Kunstfond som gav hende afslag. Hun er nysgerrig på, hvad de synes er en god ansøgning, og tænker at hendes ansøgning kan bruges som et eksempel at tale ud fra. Hun ender med få lov til at lave hvad hun kalder et 'ikke-interview- interview'. Hun bliver deprimeret hver gang hun efterfølgende lytter hun optagelserne igennem og beslutter at se på bl.a. kunstfondens brandingstrategier og PR-budget som er syvdoblet de sidste fire år.